Barbering af SU-længden kan koste dyrt

Hvis regeringen gør alvor af idéen om at skære det ekstra SU-år, risikerer man at mistrivslen vil stige, og reelt gambler regeringen med, hvor mange it-specialister, ingeniører og naturvidenskabelige kandidater, der i sidste ende kommer ud til erhvervslivet.

I en ny undersøgelse foretaget af Ingeniørforeningen, IDA blandt 2.351 studerende på de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser, er det nemlig over halvdelen af de medvirkende, der svarer, at de får, eller måske får brug for det ekstra SU-år.

Blandt de medvirkende i undersøgelsen er der mange forklaringer på, hvorfor de regner med at gøre brug af det sjette SU-år. Flere angiver, at det ikke har været muligt at tage de kurser, de skal bruge. Mange har fået SU på et tidligere studie, hertil kommer at en diplomingeniør, der vil læse til civilingeniør, automatisk vil ramme loftet, hvis det ekstra SU-år sløjfes af politikerne.

Formand for IDA Laura Klitgaard mener, at regeringen spiller højt spil, og reelt indfører det udskældte uddannelsesloft igen.

”De videregående uddannelser er ikke industrihaller, hvor der produceres færdiguddannede på samlebånd. Det er mennesker af kød og blod, der kan have valgt en forkert uddannelse, og derfor skifter til en anden uddannelse, der passer dem bedre. De vil nu blive straffet økonomisk, hvilket ikke giver mening,” siger hun.

Laura Klitgaard understreger desuden, at studerende på linje med andre befolkningsgrupper bliver ramt af sygdom og stress, hvilket kan forsinke studiet.

”Det er efterhånden gået op for de fleste, at det ikke er en god idé at svinge pisken over de unge. Derfor kan det også undre, at man med Excelarks-politik nu igen vil øge presset på de studerende til fordel for en økonomisk gevinst. Ikke mindst set i lyset af, at regningen i sidste ende kan blive større end gevinsten, hvis færre gennemfører deres uddannelser,” siger hun.

Studerende på de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser bruger i gennemsnit, hvad der svarer til en fuldtidsstilling på at studere, og tiden på et studiejob skal lægges oveni.

”Økonomisk set er SU ikke en guldgrube. Studerende skal have en supplerende indkomst, hvis tingene skal hænge sammen. Det medfører også en presset kalender for de studerende, som aldrig har været mere pressede, end de er i dag,” siger Laura Klitgaard.

Samme undersøgelse viser at andelen af studerende, der ofte eller meget ofte føler sig stressede er steget voldsomt, og nu ligger på over 50 procent. 

Forventer du at få brug for det ekstra SU-år?

	KVINDE	MAND	ALLE
JA	43 %	31 %	36 %
MÅSKE	17 %	17 %	17 %
NEJ	38 %	50 %	44 %
ØNSKER IKKE AT SVARE	2 %	2 %	3 %
TOTAL	100 %	100 %	100 %

Kilde: IDAs studieundersøgelse 2023. 
Note: Besvarelser Alle=2.351, kvinder=1.087, mænd=1.264