Presseinvitation: Europas CCUS-spillere samles i Aalborg
Danmark er vært for EU-Kommissionens konference om CO2-fangst, anvendelse og lagring – også kaldet CCUS-Forum. Konferencens formål er at sætte fart på udviklingen af et europæisk CCUS-marked og infrastruktur.
CO2-fangst, anvendelse og lagring er i højsædet, når politikere, organisationer og virksomheder mødes til konference i Aalborg den 27. og 28. november. Det er kun tredje gang, at EU-Kommissionen samler både nationer og den europæiske CCUS-branche i de samme lokaler – og denne gang er det Danmark, der er vært.
EU-kommissær for Energi Kadri Simson deltager i konferencen med repræsentanter fra den europæiske CCS-branche, nationale og internationale beslutningstagere, H.K.H. Kronprinsen og klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard. I løbet af konferencen vil EU-Kommissionen bl.a. give et indblik i kommende strategiske CCUS overvejelser.
450 aktører og myndigheder fra hele CCUS branchen vil drøfte alt fra nationale strategier og standarder til infrastruktur og lagermuligheder. Derudover er der arrangeret site-visits, bl.a. hvor et pilotanlæg til CO2-fangst vil blive indviet.
Pressen er velkommen til at deltage i nedenstående program. Tilmelding skal ske senest fredag d. 24. november kl. 08.00 hos pressekontakt@kefm.dk
Adresse: Nordkraft, Kjellerups Torv, 9000 Aalborg
Program:
Mandag d. 27. november
- 08.30 – 09.30: Velkomstkaffe og registrering.
- 09.30: Konferencen åbner med velkomsttale fra borgmester Lasse Frimand Jensen.
- 09.35: Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard holder tale.
- 09.45: Energikommissær Kadri Simson deler Kommissionens strategiske CCUS-overvejelser.
- 10.35: Energikommissær Kadri Simson, H.K.H Kronprinsen, klimaminister Lars Aagaard og Aalborgs borgmester Lasse Frimand Jensen tager i samlet flok på site-visits. Der vil være transport til pressen.
- 10.45: Første stop er Aalborg Portland, hvor et nyt pilotanlæg til CO2-fangst bliver indviet.
- 11.45: Afgang til næste site-visit.
- 11.55: Port of Aalborg præsenterer bl.a. et PtX-testanlæg og Danmarks første storskala CO2-modtageanlæg.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
I Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet arbejder vi for målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i Danmark i 2030 og for et visionært, grønt lederskab både i Danmark og ude i verden.
Følg pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Flere penge til pulje for grønne investeringer26.6.2025 15:41:57 CEST | Pressemeddelelse
CO2-intensive virksomheder og kommercielle indenrigsfærger skal have lettere ved at omstille sig. Regeringen hæver derfor den øvre grænse for støtte i Investeringsstøtteordningen, der hjælper de udledere, som har sværest ved at omstille sig.
Nye anbefalinger til en mere robust vandsektor i fremtiden26.6.2025 07:58:56 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen har nu fået de første anbefalinger fra Vandreguleringsudvalget. Målet er en robust sektor, der også i fremtiden har høj forsyningssikkerhed og yder beskyttelse af drikkevand og vandmiljøer.
Et grønnere Danmark: Arbejdet med nye klimateknologier og -tiltag skal styrkes10.6.2025 09:00:08 CEST | Pressemeddelelse
Som opfølgning på Aftale om et Grønt Danmark er et nyt klimatiltagsudvalg blevet nedsat. Udvalget skal hjælpe med at styrke både implementering og udrulning af nye innovative løsninger i det danske landbrug.
Ny aftale om mere energieffektive bygninger er på plads23.5.2025 08:59:23 CEST | Pressemeddelelse
Staten har indgået en aftale med Kommunernes Landsforening (KL) og Danske Regioner, der skal forbedre energieffektiviteten af de offentligt ejede bygninger. Aftalen betyder også, at energimærkningsordningen for bygninger bliver digitaliseret og gjort mere simpel.
Ny politisk aftale om grøn strøm fra havvindmøller bidrager til et grønnere og mere sikkert Danmark19.5.2025 16:08:41 CEST | Pressemeddelelse
I en usikker verden skal Danmark og Europa producere mere grøn energi selv. Det baner en bred politisk aftale vejen for med rammerne for nye udbud af havvindmølleparker, der potentielt kan levere strøm til tre millioner husstande.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum