Pas på i mørket: Høj hastighed og dårlige cykellygter på cykelstierne er en farlig kombination i vintermørket.
16.11.2023 08:06:38 CET | LB Forsikring | Pressemeddelelse
Landets største medlemsejede forsikringsselskab LB Forsikring advarer nu landets cyklister om at passe ekstra meget på i vintermørket, ikke mindst fordi flere forskellige typer af cyklister færdes på cykelstierne.

I forsikringsselskabet LB Forsikring begynder skadeafdelingen at se tegn på flere højresvingsulykker, der involverer elcykler og de såkaldte speed pedelecs. Det er en ny tendens, og kombineret med vintermørket, kan det give risiko for flere ulykker.
’’Flere og flere skadebehandlere melder ind om sager, hvor elcykler er involveret. Vi ser en tendens til flere højresvingsulykker, hvor cyklister bliver ramt af biler, fordi cyklisterne kommer med højere hastighed end bilisterne forventer. Jeg kan godt være bekymret for, at det bliver et endnu større problem her i vintermånederne, hvor det er sværere at orientere sig i mørket,’’ siger Anne Mette Kirkegaard, Vicedirektør i Skade og Jura, LB Forsikring.
Opfordringen til cyklisterne er derfor at være ekstra påpasselige i vintermørket og at huske gode cykellygter, der kan ses på mindst 300 meters afstand.
’’Cyklisterne skal have fokus på sikkerhed. Cyklister har brug for gode kraftige cykellygter, hvis de skal kunne ses af andre trafikanter. Hvis de så ovenikøbet kommer med høj hastighed som et mørkt lyn, fordi de kører på en elcykel, er det endnu sværere for bilisterne at vurdere hastigheden,’’ siger Anne Mette Kirkegaard og tilføjer:
’’Som cyklist er du sårbar i trafikken, og derfor skal du altid være opmærksom, særligt i lyskryds.’’
LB Forsikring har netop gennemført en medlemsundersøgelse, hvor 90 procent af de adspurgte svarer, at de kører med cykellygter. Næsten 40 procent svarer dog også, at det hænder, at de kun kører med én cykellygte, fordi den anden enten mangler batteri, er gået i stykker eller er blevet væk.
“Det er vigtigt, at man cykler med lygter, der lever op til en række sikkerhedsmæssige krav, fordi det sikrer, at man er synlig i trafikken. Bilister og andre trafikanter kan nemlig have svært ved at se en cyklist, der cykler med for dårlige lygter, og disse lygter kan derfor skabe en forkert illusion om, at man er sikker i trafikken”, siger Anne Mette Kirkegaard.
Cykellygter er ikke kun en tryghed på cykelstien og trafikken generelt, men er også lovpligtige. Godt 5 % svarer, at det, der gør dem mest utrygge ved at køre uden cykellygter, er, at det er ulovligt og kan udløse en bøde, fremgår det af undersøgelsen.
“Det er interessant at se, at der er nogle, der er mere nervøse for en bøde end for ikke at blive set af andre trafikanter, hvis de kører uden cykellygter i lygtetændingstiden”, lyder det fra Anne Mette Kirkegaard.
Et godt supplement til godkendte cykellygter, er reflekser. Men hvilke reflekser skal man påføre sig og hvorhenne?
LB Forsikring kommer her med gode råd til en lys og sikker cykelvinter:
- Påfør dig beklædning med reflekser på. Det kan fx være en refleksjakke- eller vest, eller et pangfarvet overtræk til cykelhjelm.
- Påfør dig løse reflekser til tasken, anklen, jakken mm.
- Reflekser til cyklen: En hvid foran, en rød bagpå og to gule på hver pedal, gul refleks i egerne eller hvide reflekterende dæk eller fælgsider.
- Gode cykellygter, som nemt kan ses på 300 meters afstand - både forfra og bagfra.
- Tjek løbende dine reflekser på tøj og tasker med en lygte. Refleksens funktion bliver nedsat af vådt vejr og tøjvask.
- Vær særligt opmærksom i lyskryds og få gerne øjenkontakt med svingende bilister, så du er sikker på, de har øje på dig som cyklist.
Medlemsundersøgelsen er foretaget i oktober 2023 i LB Forsikrings medlemspanel, der er rekrutteret blandt LB Forsikrings over 420.000 medlemmer.
1367 medlemmer, der alle er over 18 år, har deltaget i undersøgelsen. 49% af respondenterne er kvinder og 51% er mænd.
LB Forsikrings medlemspanel er et panel af medlemmer på tværs af forsikringsgrupperne Lærerstandens Brandforsikring, Bauta Forsikring og Runa Forsikring, der frivilligt har meldt sig.
For yderligere oplysninger om undersøgelsen kontakt pressechef i LB Forsikring, Line Ernlund, tlf. 31772465, mail: lier@lb.dk
Om LB Forsikring
LB Forsikring er Danmarks største medlemsejet forsikringsselskab, og består af forsikringsgrupperne Lærerstandens Brandforsikring, Runa Forsikring, Bauta Forsikring og LB Forsikring til PFA.
LB Forsikring har lige over 420.000 medlemmer fordelt i hele landet.
Følg pressemeddelelser fra LB Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LB Forsikring
Manglende interesse får millionstøtte til demokratiske initiativer i Region Sjælland til at samle støv13.3.2026 10:24:33 CET | Pressemeddelelse
LB Foreningen har stillet en mio. kroner til rådighed for opdyrkning og udbredelse af demokrati og demokratiske fællesskaber i Region Sjælland. Men pengene har svært ved at få ben at gå på. ”Vi mangler simpelthen gode bud på, hvordan man her i regionen sætter fokus på gode demokratiske fællesskaber,” lyder det fra LB Foreningen.
LB Forsikring udvider dækning til strandede danskere i udlandet2.3.2026 14:13:04 CET | Pressemeddelelse
Som følge af situationen i Mellemøsten tilbyder Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab ekstra hjælp til medlemmer, der er strandet i udlandet.
Indeklima: Husker du at lufte ud i den kolde vintertid?27.2.2026 08:09:07 CET | Pressemeddelelse
Vinter og manglende udluftning er en dårlig kombination. Alligevel viser en medlemsundersøgelse fra LB Forsikring, at det kun er hver tredje, der lufter tilstrækkeligt ud om vinteren i forhold til anbefalingerne. Manglende udluftning kan få alvorlige konsekvenser for både helbred og bolig – og i værste fald føre til skimmelsvamp.
Tøvejr og vand på vejene: Har du styr på, hvordan du håndterer risikoen for akvaplaning?21.2.2026 11:46:59 CET | Pressemeddelelse
De massive mængder sne i Danmark er allerede ved at blive forvandlet til vand og det giver øget risiko for akvaplaning på vejene. LB Forsikring, der er landets største medlemsejede privatforsikringsselskab, giver her gode råd til at forebygge uheld.
Tøvejr på vej: Mange boligejere vil først nu opdage skaderne19.2.2026 11:10:15 CET | Pressemeddelelse
Meteorologerne varsler mildere temperaturer allerede fra fredag aften. Det betyder, at sne og is i løbet af weekenden kan blive forvandlet til vand. Det er derfor i den kommende tid en god ide at tjekke for skader, da smeltevand kan forårsage store vandskader på boligen, særligt hvis det ikke opdages i tide.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum