Flere internationale medarbejdere kommer til Sydøstjylland
I dag arbejder godt 7.400 internationale medarbejdere i Horsens, Hedensted, Odder og på Samsø. Det er 4.000 flere end for ti år siden. DI Sydøstjylland håber, at den positive udvikling fortsætter. Der er nemlig brug for flere medarbejdere til at besætte de lokale virksomheders ledige stillinger.
For ti år siden udgjorde de internationale medarbejdere seks procent af arbejdsstyrken i Sydøstjylland. I dag er andelen på 12 procent. I alt er det 7.400 medarbejdere med jobs på f.eks. industrivirksomheder, sygehuse, plejehjem, restauranter og i håndværksvirksomheder i Hedensted, Horsens, Odder og på Samsø.
Det viser en analyse fra Dansk Industri, der kortlægger andelen af internationale medarbejdere i landets 98 kommuner.
- Hvis vi skal have besat de ledige stillinger i vores lokale virksomheder, er det afgørende, at flere internationale medarbejdere vælger at slå sig ned her i Sydøstjylland. Vi mærker allerede nu, at de små årgange er på vej ind på arbejdsmarkedet, mens de store årgange går på pension. Derfor har vi hårdt brug for de internationale medarbejdere, og kommunerne har en vigtig rolle i forhold til at gøre det nemt at få papirarbejdet ordnet og resten af familien på plads i lokalområdet, siger bestyrelsesleder for DI Sydøstjylland Johannes Saugbjerg.
Den største gruppe af internationale medarbejdere i Sydøstjylland kommer fra Polen efterfulgt af Rumænien. Godt en tredjedel af de ansatte inden for områdets landbrug, skovbrug og fiskeri er internationale medarbejdere. Også servicefag, hotel- og restaurationsbranchen og industrien har mange internationale medarbejdere på lønningslisten.
- Særligt i Horsens, men også i både Hedensted og Odder er der mange industri- og byggevirksomheder, som gennem tiden er vokset og dermed har fået brug for flere medarbejdere. Derfor er det både naturligt og glædeligt, at mange internationale medarbejdere har fundet vej hertil for at bo og arbejde. Vi er også godt hjulpet af, at VIA tiltrækker internationale studerende, som efterfølgende finder vej til vores lokale virksomheder, siger Johannes Saugbjerg og tilføjer:
- Derfor er det også brandærgerligt, at det på Christiansborg er blevet besluttet, at antallet af udenlandske studerende på netop VIA fremover bliver meget mindre. Det kommer i høj grad til at ramme vores lokale virksomheder, som gerne vil ansætte dem.
I Horsens står internationale medarbejdere for halvdelen af fremgangen i beskæftigelsen siden 2012. I Hedensted og Odder er det godt en tredjedel.
- I både Horsens, Hedensted og Odder er ledigheden nærmest lig nul, og det har den været meget længe. Derfor er det også helt åbenlyst, at vores virksomheder ville stå med langt flere ubesatte stillinger og store problemer, hvis ikke de internationale medarbejdere havde fundet vej hertil, siger Johannes Saugbjerg.
Antallet af internationale medarbejdere i hele Danmark er fordoblet i løbet af de seneste ti år fra 140.000 i 2012 til 290.000 i 2022. Stigningen er fortsat ind i 2023, hvor vi for flere måneder siden har rundet 300.000 internationale medarbejdere.
Kontakter
Bestyrelsesleder for DI Sydøstjylland Johannes Saugbjerg, telefon 76 28 48 75
Regional konsulent for DI Sydøstjylland Anette Sørensen, telefon 30 36 02 65
Links
For yderligere information om DI Sydøstjylland: Chefkonsulent Anette Sørensen Mail: anes@di.dk Tlf. 7216 0213 Mobil: 3036 0265 Sekretær Nadia Bartoft Lind Mail: nabl@di.dk Tlf. 3377 3309
Følg pressemeddelelser fra DI Sydøstjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Sydøstjylland
Behov for mere samarbejde mellem virksomheder og skoler i Sydøstjylland16.10.2024 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervspraktik og klassebesøg hos lokale virksomheder er en del af skoleskemaet på flere skoler i Sydøstjylland. Men hvis det skal lykkes Horsens, Hedensted og Odder allerede fra næste skoleår at opfylde nye lovkrav om, at alle elever skal i en uges erhvervspraktik, skal skolerne skabe kontakt til endnu flere virksomheder. Udpeg en erhvervsplaymaker, lyder opfordringen fra DI Sydøstjylland
Erhvervsvenligheden både falder og stiger i Sydøstjylland4.9.2024 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Igen i år falder erhvervsvenligheden i Hedensted, mens den stiger i Horsens. Odder er stadig mest erhvervsvenlig i Sydøstjylland, men også her falder erhvervsvenligheden, viser Dansk Industris måling af kommunernes erhvervsvenlighed. Der er brug for at smøge ærmerne op på flere områder, lyder det fra DI Sydøstjylland og de lokale virksomheder
Odder er Danmarks bedste til sagsbehandling2.9.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Uanset om det er byggetilladelser eller sygedagpenge, så er de lokale virksomheders tilfredshed med Odder Kommunes sagsbehandling den højeste i hele Danmark. Ventetiden på en byggetilladelse er ligeledes Danmarks korteste. Derfor kårer Dansk Industri i en ny måling Odder som Danmarksmester i sagsbehandling.
Ny repræsentant til DI Sydøstjyllands bestyrelse10.4.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere lokale virksomhedsledere er blevet genvalgt, og en ny repræsentant for rådgiverbranchen er blevet en del af DI Sydøstjyllands bestyrelse. Vola-direktør Johannes Saugbjerg blev både genvalgt til bestyrelsen og til at stå i spidsen for DI Sydøstjyllands mere end 600 medlemsvirksomheder
Arezoo og Thorbjørn er årets lærlinge i Sydøstjylland10.4.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De er meget forskellige, men begge dygtige, engagerede i deres fag, gode kollegaer og altid i godt humør. Det var umuligt at pege på kun én vinder, og derfor modtager hele to lærlinge i år DI Sydøstjyllands Lærlingepris 2024
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum