Ny CEPOS-analyse: Ingen grund til bekymring om elevfordeling og sammenhængskraft - det har ingen betydning
Det påvirker ikke sammenhængskraften, at flere vælger frie grundskoler frem for folkeskoler - eller hvordan elevsammensætningen er på skolerne, viser ny CEPOS-analyse

’Folkeskolen er sammenhængskraften i vores samfund. Derfor er det problematisk, når så mange elever går i privatskole’. Sådan udtalte undervisningsordfører for Socialdemokratiet Anette Lind i 2019.
Tilsvarende har Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2022) samt Institut for menneskerettigheder (2021) peget på, at stigende sociale og etniske forskelle mellem skolerne udfordrer sammenhængskraften.
Nu har CEPOS udarbejdet den første danske analyse af, om sammenhængskraften - målt som generel social tillid til andre mennesker – påvirkes af skoletyper og elevsammensætning i grundskolen i Danmark.
Analysen viser bl.a., at sammenhængskraften ikke påvirkes af omfanget af fri- og privatskoler.
”Det er jo en plausibel hypotese, at man på frie grundskoler primært møder andre, der har samme værdigrundlag som en selv, og at man derfor vil få mindre forståelse for andre mennesker. Men det kan vi overhovedet ikke få bekræftet af tallene. Det har ingen effekt på den generaliserede tillid, at man har gået i fri- eller privatskole,” siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
Udover skoletype undersøger analysen, om den sociale tillid påvirkes af social og etnisk elevsammensætning, hvilket måles på to måder: Som elevsammensætningen internt på skolerne - og som forskelle mellem skolerne.
Analysen viser, at sammenhængskraften ikke i væsentligt omfang påvirkes af elevsammensætningen i grundskolen, ligesom sammenhængskraften ikke påvirkes af forskelle mellem skoler.
Derfor er det ikke i væsentligt omfang muligt for politikerne at øge den generelle sociale tillid mellem mennesker i Danmark ved at indføre regler, der ændrer på elevsammensætningen, hvilket ellers har været foreslået og debatteret i vidt omfang i de seneste år.
”Derfor opfordrer vi til, at man lader være med at bekymre sig så meget om elevsammensætningen, og at man i stedet bruger kræfterne på at forsøge at løse nogle af de mange andre langt alvorligere problemer i de danske skoler,” siger Karsten Bo Larsen.
Forskningschef Karsten Bo Larsen kan kontaktes på 41 22 04 76 for uddybende kommentarer.
Nøgleord
Kontakter
Karsten Bo LarsenForskningschefCEPOS
Tlf:41220476Karsten@cepos.dkFølg pressemeddelelser fra Cepos
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cepos
CEPOS: Parisaftalens mål koster mere end nødvendigt, viser klimaøkonomisk forskning9.5.2025 11:24:09 CEST | Pressemeddelelse
Den klimaøkonomiske forskning viser, at den globale temperaturstigning med mindst samlede negative konsekvenser er mellem 1,9 – 2,6 °C i år 2100
Ny CEPOS-analyse: Se listen over kommuner med flest ikke-vestlige indvandrere på førtidspension8.5.2025 15:32:29 CEST | Pressemeddelelse
Næsten hver femte ikke-vestlige indvandrer i Helsingør, Odense og Aarhus er på førtidspension. Det viser en ny analyse fra CEPOS, der kortlægger forskelle på tværs af landets kommuner
Ny CEPOS-analyse: Arbejderfamilien tjener nu over én million kroner - reallønnen er 11 gange højere end første 1. maj i 18901.5.2025 07:43:28 CEST | Pressemeddelelse
Arbejderfamilierne har millionindkomster og overhaler akademikernes reallønsfremgang, viser ny CEPOS-analyse. Fagbevægelsen bør droppe kravene om en større offentlig sektor og kæmpe for produktivitet
CEPOS: Klimamålet nås — politikere bør sige klart nej til nye mål og dyr støtte30.4.2025 13:20:55 CEST | Pressemeddelelse
Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS, har følgende kommentarer til, at Danmark ser ud til at indfri klimamålene i 2030
Ny CEPOS-analyse: Told på skibsfart modvirker behov for klimaafgift16.4.2025 12:34:39 CEST | Pressemeddelelse
Vil man indføre en CO2-afgift på skibsfart, bør man først sænke toldsatserne. Den nuværende told mere end ophæver effekten af den manglende CO2-afgift på skibsfart, viser en ny analyse fra CEPOS. Analysen fraråder et ensidigt dansk klimamål for international skibsfart
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum