Ny CEPOS-analyse: Told på skibsfart modvirker behov for klimaafgift
Vil man indføre en CO2-afgift på skibsfart, bør man først sænke toldsatserne. Den nuværende told mere end ophæver effekten af den manglende CO2-afgift på skibsfart, viser en ny analyse fra CEPOS. Analysen fraråder et ensidigt dansk klimamål for international skibsfart

En nylig forhandlingsrunde kunne ikke nå til enighed om en klimaafgift på international skibsfart. Men en ny analyse fra CEPOS viser, at området allerede er så hårdt beskattet, at toldprovenuet i gennemsnit svarer til 6.606 kroner pr. ton CO2 fra skibstransporten - markant mere end EU’s nuværende CO2-kvotepris på 501 kroner pr. ton. Og det har betydning for mængden af drivhusgasudledning.
“Told har en begrænsende effekt – det skubber udledningerne ned. Det nuværende omfang af told er markant højere, end hvad skibstrafikkens klimaskader ville tilsige i klimaafgift, og det vil stige yderligere med de planlagte amerikanske toldforhøjelser,” siger Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS.
Derfor giver Otto Brøns-Petersen ikke meget for det, når USA’s præsident Donald Trump ikke vil indføre klimaafgifter på skibsfart, men til gengæld hæver toldsatserne:
“USA har jo virkelig påført skibstransporten meget store skader med den told, der bliver pålagt. Så at ville modsige sig yderligere afgifter, er i så fald et meget lille plaster på et meget stort sår, de selv har lavet,” siger Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS.
Selvom told kan få drivhusgasudledningerne til at falde, er det en meget ineffektiv metode til grøn omstilling.
“Hvis målet er at sænke udledningerne, rammer en klimaafgift meget mere præcist, end told gør. Derfor bør man ideelt set droppe tolden og erstatte den med en klimaafgift. Men kun i den rækkefølge. Klimatiltag ovenpå den eksisterende told vil øge de samfundsøkonomiske omkostninger ved protektionisme og kan ikke begrundes klimapolitisk,” siger Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS.
På trods af at de høje toldsatser mere end ophæver effekten af den manglende klimaafgift på skibsfart, bør Danmark fortsat støtte arbejdet i den internationale maritime organisation, IMO, med at indføre en prissætning på skibsfarten.
“Det er vigtigt, at internationale udfordringer som drivhusgasudledning bliver løst på internationalt niveau. Danmark har ingen effektive redskaber til at bakke et klimamål op med. Hvis Danmark indfører egne tiltag i skibsfarten, kan det føre til udflagning, uden at det reducerer drivhusgasudledningerne,” siger Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS.
Otto Brøns-Petersen kan kontaktes på 20 92 84 40 for uddybende kommentarer.
Nøgleord
Kontakter
Otto Brøns-PetersenAnalysechefCEPOS
Tlf:20928440otto@cepos.dkJens HolmbergPresse- og kommunikationschefCEPOS
Tlf:53533261holmberg@cepos.dkFølg pressemeddelelser fra Cepos
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cepos
Ny CEPOS-analyse: Disse kommuner bidrager mest til velfærden i resten af landet12.5.2025 14:21:35 CEST | Pressemeddelelse
Her er kommunerne, der trækker det største velfærdslæs for resten af landet
CEPOS: Parisaftalens mål koster mere end nødvendigt, viser klimaøkonomisk forskning9.5.2025 11:24:09 CEST | Pressemeddelelse
Den klimaøkonomiske forskning viser, at den globale temperaturstigning med mindst samlede negative konsekvenser er mellem 1,9 – 2,6 °C i år 2100
Ny CEPOS-analyse: Se listen over kommuner med flest ikke-vestlige indvandrere på førtidspension8.5.2025 15:32:29 CEST | Pressemeddelelse
Næsten hver femte ikke-vestlige indvandrer i Helsingør, Odense og Aarhus er på førtidspension. Det viser en ny analyse fra CEPOS, der kortlægger forskelle på tværs af landets kommuner
Ny CEPOS-analyse: Arbejderfamilien tjener nu over én million kroner - reallønnen er 11 gange højere end første 1. maj i 18901.5.2025 07:43:28 CEST | Pressemeddelelse
Arbejderfamilierne har millionindkomster og overhaler akademikernes reallønsfremgang, viser ny CEPOS-analyse. Fagbevægelsen bør droppe kravene om en større offentlig sektor og kæmpe for produktivitet
CEPOS: Klimamålet nås — politikere bør sige klart nej til nye mål og dyr støtte30.4.2025 13:20:55 CEST | Pressemeddelelse
Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS, har følgende kommentarer til, at Danmark ser ud til at indfri klimamålene i 2030
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum