Grønne organisationer vil fremtidssikre dansk landbrug
Ni grønne organisationer udgiver i dag rapporten ’Fra foder til føde II’, der viser, hvordan dansk landbrug og fødevareproduktion kan se ud, når Danmark skal være en del af en verden, der holder sig inden for de planetære grænser og leve op til alle nationale og internationale aftaler, som politikerne har forpligtet sig til.
Sammen udgiver Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Vegetarisk Forening, Dyrenes Beskyttelse, Foreningen for Regenerativt Jordbrug, Foreningen Klimabevægelsen i Danmark, Greenpeace, Rådet for Grøn Omstilling, World Animal Protection og Økologisk Landsforening i dag rapporten ‘Fra foder til føde II’.
Rapporten indeholder en beregning af, hvordan den danske landbrugs- og fødevareproduktion kan se ud, for at vi som land respekterer planetens naturressourcegrundlag udtrykt som planetære grænser, og Danmark derfor skal overholde den danske klimalov, Paris-aftalen og andre bindende målsætninger inden for vandmiljø, natur, biodiversitet, dyrevelfærd og drikkevand.
”Danmark er det land i Europa, hvor landbruget fylder allermest, og naturen er trængt stort set overalt. Derfor er det bydende nødvendigt, at naturen får mere plads. Vi skal forbedre vilkårene for fugle, insekter og vilde planter, blandt andet ved at skabe sammenhæng i naturen, ved at slippe køer ud på markerne, så de afgræsses, ved at lade skovarealer blive til urørt skov og ved at skære voldsomt ned på brugen af sprøjtegift og kvælstof. Hvis vi giver naturen plads, kvitterer den med det samme,” siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.
Med de ændringer, som rapporten italesætter, vil Danmark i 2040 stå med et landbrug og en fødevareproduktion, hvor der bliver produceret mad til mindst samme antal mennesker som i dag samtidigt med, at pladsen til natur fordobles, arealet med skov bliver større og landbrugsdyrene anerkendes som levende og sansende væsner, som Dyrevelfærdsloven kræver det.
”I fremtidens landbrug skal bæredygtigheden være i højsædet, og fødevarer skabes i balance med dyrene, med naturen og med klimaet. De over 200 millioner dyr i dansk landbrug er i dag pressede i intensive systemer, hvor dyret tilpasses stalden, og intet overlades til dyrs normale adfærd. Industrialiseringen af dyrene skal stoppe, og visionen for fremtidens landbrug er et landbrug, som vi også kan forklare fremtidige generationer,” siger Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse.
“Vi har regnet på de naturlige følger i 2040, hvis Danmark opfylder de aftaler, vi som land allerede har forpligtet os på både internationalt og nationalt, og det er fuldt ud muligt, at landbruget i fremtiden kan sameksistere med klima, natur, vandmiljø og dyrevelfærd. Er der politisk vilje til at følge op på skåltaler og løfter, så kan vi hurtigt vende udviklingen væk fra iltsvind, død havbund, gispende fisk og forsvindende lidt natur,” siger Sune Scheller, kampagnechef i Greenpeace.
Rapporten peger også på, at hvis vi i fællesskab sørger for at efterleve de officielle kostråd med flere planter og mindre kød, vil det hjælpe landbruget med omstillingen og bane vej for eksport af nye typer fødevarer. Til det formål er der allerede politiske initiativer på bordet som fx. oprettelse af Plantefonden, og ‘Fra foder til føde II’ peger på flere mulige tiltag til omstilling af markedet. Det er i tillæg til hjælp til gældsafvikling i landbruget og erstatning for at ophøre med at dyrke jorden.
”Vi skal udvikle og ikke afvikle landbruget. Her er en vision for fremtiden, hvor danske landmænd kan være med til at løse klima- og biodiversitetskrisen. Vi anbefaler, at Danmark nu går all-in på at udvikle et økologisk og regenerativt landbrug i verdensklasse, der i 2040 kan holde sig indenfor de planetære grænser, fremme biodiversiteten og beskytte vores drikkevand og havmiljø. Et første afgørende skridt er at indføre en klimaafgift, der kan sætte turbo på den grønne omstilling væk fra den alt for store animalske og klimabelastende produktion, som ikke er bæredygtig,” siger Bjarke Møller, direktør i fra Rådet for Grøn Omstilling.
"Det globale marked for plantebaserede fødevarer er i hastig vækst, og danske virksomheder har en oplagt mulighed for at tage værdifulde markedsandele ved at producere fremtidens plantebaserede fødevarer af høj kvalitet. Vi har mulighed for at blive et af verdens mest innovative lande på området. Lad os fremtidssikre landbruget til at imødekomme efterspørgslen, både herhjemme og på eksportmarkederne," siger Rune-Christoffer Dragsdahl, der er generalsekretær i Dansk Vegetarisk Forening.
”Vi er ni grønne organisationer, der ønsker at udvikle og fremtidssikre dansk landbrug. Det betyder, at vi skal dyrke langt mindre foder, spise mere plantebaseret, give dyrene en helt ny og vigtig rolle samt lægge landbruget om, så det dyrkes efter økologiske principper. I den proces står vi 100% bag økologerne, men også alle de landmænd, der ønsker at omlægge deres landbrug,” siger Louise Køster, forperson i Økologisk Landsforening, og opfordrer regeringen til at få belyst de samfundsøkonomiske fordele og ulemper ved ‘Fra foder til føde II’, som kan have betydning for tempoet i den nødvendige omstilling af dansk landbrug.
‘Fra foder til føde II’ lægges frem nu som inspiration og debatoplæg til regeringen, der netop har indkaldt til grøn trepart på landbrugsområdet om en klimaafgift på landbruget.
Læs hele rapporten her: rgo.dk/gronne-organisationer-vil-fremtidssikre-dansk-landbrug/
De står bag Fra foder til føde II ‘Fra foder til føde II’ er en opfølgning på rapporten ‘Fra foder til føde’, der udkom i 2020. |
Kontakter
Anders Højlund AndersenForeningen for Regenerativt Jordbrug
Tlf:7071 1919Berit ErtmannDansk Vegetarisk Forening
Tlf:5194 9909Claus Nielsen LyckhageDyrenes Beskyttelse
Tlf:30378239Frederik Roland SandbyForeningen Klimabevægelsen i Danmark
Tlf:2295 4047Pernille Fraas JohnsenWorld Animal Protection
Tlf:4314 9386Rikke LundsgaardDanmarks Naturfredningsforening
Tlf:2320 3007Simon Møbjerg SørensenØkologisk Landsforening
Tlf:2542 9310Sune SchellerGreenpeace
Tlf:2714 4257Trine LanghedeRådet for Grøn Omstilling
Tlf:3318 1931Om os
Rådet for Grøn Omstilling er en uafhængig miljøorganisation, der arbejder for at fremme en grøn og bæredygtig omstilling af samfundet. Det gør vi ved at skabe og formidle viden om grønne løsninger og ved at påvirke politikere, virksomheder og borgere til at træffe grønne valg.
Følg pressemeddelelser fra Rådet for Grøn Omstilling
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Rådet for Grøn Omstilling
Klimaafgift for landbruget er et vigtigt gennembrud, men Danmark skal meget længere18.11.2024 11:04:21 CET | Pressemeddelelse
Danmark tager et skridt i en grønnere retning og bliver det første land i verden til at indføre en klimaafgift for landbruget, og naturen får mere plads med 250.000 hektar ny skov. Både afgiftsmodel og kvælstofregulering af landbruget bør dog forbedres ved genbesøg.
Grønt råd fremlægger en ny plan for at gøre Danmark fossilfrit30.9.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark kan frigøre sig helt fra fossile brændsler og skabe et rent energisystem indenfor planetære grænser. Ny rapport viser skridt for skridt vejen mod et klimapositivt samfund i 2040
Ny beregning: Danmark kan spare penge på at udfase alle fossilbiler inden 204027.9.2024 12:51:28 CEST | Pressemeddelelse
En ny beregning foretaget af EA Energianalyse for Rådet for Grøn Omstilling viser, at en hurtigere overgang til grøn vejtransport vil samlet spare det danske samfund for 7,1 mia. kr i 2040.
Cirkulært byggeri kræver politisk handling18.9.2024 11:52:04 CEST | Pressemeddelelse
Cirkulært byggeri rummer store potentialer for klima, økonomi og ressourceforbrug, men udviklingen går langsomt. En ny rapport fra Rådet for Grøn Omstilling kortlægger barrierer og muligheder i dansk lovgivning, og kommer med bud på de lovændringer og politiske tiltag, der kan bidrage til at accelerere omstillingen af cirkulært byggeri i Danmark
Trepartsaftalen sikrer naturen og havet, men fejler ved at fastholde problematisk animalsk produktion24.6.2024 23:48:39 CEST | Pressemeddelelse
Rådet for Grøn Omstilling ser trepartsaftalen som et vigtigt skridt i en grønnere retning og anerkender, at det har været en stor opgave at lande en fælles aftale om et Grønt Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum