Godt nyt til naturplejerne: ekstensiv græsning af naturarealer bliver nemmere

Det bliver fremover lettere at have ekstensiv græsning og helårsgræsning på naturarealer med tilsagn under ordningen, Pleje af græs- og naturarealer. Det skyldes, at Landbrugsstyrelsen i 2024 indfører en ny valgfri kontrolmetode på ordningen, som er designet til ekstensiv græsning. Kontrolmetoden indebærer, at naturplejer får mulighed for selv at dokumentere græsningsaktiviteten og dermed bedre mulighed for at bestemme, hvornår afgræsningen finder sted.  

”Vi har løbende en dialog med erhvervet og andre interessenter for at sikre, at vores ordninger er brugbare ude på bedrifterne og at formålet med dem opfyldes. På ordningen, Pleje af græs- og naturarealer, er det efterspurgt, at fristen for hvornår naturarealer skal være afgræsset rykkes væk fra sommerperioden. Det vil vi gerne imødekomme, fordi græsning med fx færre dyr over en længere græsningsperiode vil være til gavn for biodiversiteten”, forklarer vicedirektør i Landbrugsstyrelsen, Anna de Klauman.

En del af den nye kontrolmetode indebærer også, at ansøgerne skal dokumentere græsningen med billeder, som de tager via Landbrugsstyrelsens app. På den måde knyttes der GPS-data til naturplejernes fotos. Billederne skal tages i november, så landbrugerne ikke tilskyndes til at overgræsse i sommermånederne, når vegetationen blomstrer.

”Ekstensiv græsning er til stor gavn for biodiversiteten og har været efterspurgt i erhvervet gennem flere år. Derfor er vi rigtig glade for, at vi nu kan tilbyde en god løsning til de naturplejere, som ikke tidligere har kunnet få ordningen til at passe ind på deres bedrift. Samtidig kan vi også gøre brug af vores tekniske løsninger til at sikre, at kontrollen af den nye metode også rummer en fleksibilitet, hvor landbrugerne selv har mulighed for at bestemme, hvornår de afgræsser deres arealer”, forklarer Anna de Klauman.

Mere biodiversitet og større søgning i 2023

Formålet med ordningen Pleje af græs- og naturarealer er at beskytte og forbedre biotopforholdene og biodiversiteten på lysåbne naturarealer i Danmark. Dette sker ved at støtte ekstensiv landbrugsdrift med årlig afgræsning eller slæt på naturmæssigt værdifulde arealer. Det er bl.a. naturarealer som Danmark jf. EU’s naturdirektiver (Natura 2000) er forpligtet til at bevare, og som kræver denne ekstensive udnyttelse.

Ordningen har i 2023 været særdeles godt søgt blandt landbrugerne, hvilket resulterede i en overansøgning på 29,1 millioner kroner. Den samlede pulje til ordningen var i år på 186 millioner kroner. Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Jacob Jensen, har godkendt, at Landbrugsstyrelsen øger budgettet og imødekommer overansøgningen.

”Ordningen bidrager til Danmarks opfyldelse af forpligtelser efter EU’s naturdirektiver, og derfor er det meget glædeligt, at vi har fået grønt lys til at øge puljen i år, så alle berettigede ansøgninger om nye femårige tilsagn kan imødekommes,” siger Anna de Klauman.

FAKTABOKS – Hvad er ekstensiv græsning?

Græsning med store dyr forhindrer, at lysåbne naturarealer gror til i skov og krat, og fremmer derved lysfølsomme og nøjsomme plantearter. Naturarealer med græsning, som ikke gødskes og omlægges, vil blomstre med stor artsdiversitet om sommeren, hvis græsningen ikke er for hård i denne periode. Det er derfor vigtigt at tilpasse græsningstrykket, så det ikke er for højt. Det rette græsningstryk afhænger af arealets hydrologiske forhold og eventuelle næringspåvirkning, men også af hvilke græsningsdyr, der er, og hvor længe, de er der.

Helårsgræsning indebærer i udgangspunktet, at græsningsdyrene bliver på arealet hele året. Denne græsningsform passer bedst til mere hårdføre racer. Det kræver også, at arealet har en vis størrelse og består af både højere og lavere liggende jorder, så dyrene altid kan finde ly og tør grund. Helårsgræsning forudsætter, at græsningstrykket er ganske lavt i sommermånederne.

Du kan læse mere om den nye kontrolmetode i vores faglige nyhed via følgende link:

Link til faglig nyhed om kontrolmetode.