Prospekt: Regeringens skoleudspil fejler
13.11.2023 10:55:02 CET | Tænketanken Prospekt | Pressemeddelelse
Regeringens udspil om folkeskolen er blevet solgt som et opgør med den overdrevne målstyring af folkeskolen, som særligt vandt indpas efter folkeskolereformen i 2013.
Men i et nyt notat fra Tænketanken Prospekt argumenter ph.d. og seniorrådgiver i tænketanken, Thomas Aastrup Rømer, for, at udspillet langt fra er det opgør, som den skarpe og vedholdende kritik af folkeskolereformen havde lagt op til.
”Når man læser efter, ligger regeringens skoleudspil helt i forlængelse af et overordnet fokus på arbejdskraft og økonomi. Det handler ikke om dannelse. Det er blandt andet tydeligt på grund af den stærke reference til Reformkommissionen, hvis ideologi udspringer af de globaliseringsaftaler fra midten af 2000’erne, som satte et stærkt præg på de efterfølgende instrumentaliseringsprocesser overalt i uddannelsessystemet.”
Thomas Aastrup Rømer understreger, at udspillet Forberedt på fremtiden II er positivt, fordi det er afgørende med en revision af folkeskolereformen af 2013. Men på en række punkter skuffer udspillet.
Blandt de konkrete forslag i udspillet ligger blandt andet en nednormering af et klassisk dannelsesfag som historie samt etableringen af et nyt fag om job og karriere, der peger på en instrumentel forståelse af skolen.
”Idealet om en frisættelse af folkeskolen er også positivt, men det dækker i regeringens udspil over noget helt andet. Det handler om erhvervs- og kompetenceorienterede skolebestyrelser. Det er en tankegang, som ligger helt i forlængelse af den samme konkurrencestatstænkning, der lå bag 2013-reformen”
Thomas Aastrup Rømers notat Regeringens skoleudspil fortsætter konkurrencestatens pædagogik er at finde på Tænketanken Prospekts hjemmeside.
I notatet behandler seniorrådgiver Thomas Aastrup Rømer regeringens nye skoleudspil, som skulle gøre op med målstyringen. Dette er dog langt fra tilfældet. Først drøftes udspillets relation til skolereformen fra 2013 og denne reforms bagvedliggende politiske mønstre.
Dernæst sættes udspillet i relation til skolens formålsparagraf, og endelig er der en gennemgang af nogle af udspillets mere konkrete forslag. Thomas Aastrup Rømer viser, at udspillet ligger i forlængelse af skolereformen af 2013 og af konkurrencestatens pædagogik.
Kontakter
Thomas Aastrup RømerSeniorrådgiver
Tlf:30131320tar@taenketankenprospekt.dkLinks
Om Tænketanken Prospekt
Prospekt er Danmarks nye værdipolitiske tænketank. Med udgangspunkt i den kristne-humanistiske kulturtradition arbejder vi for at styrke forudsætningerne for det gode samfund og den ansvarlige borger.
Følg pressemeddelelser fra Tænketanken Prospekt
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tænketanken Prospekt
Nyt notat fra Tænketanken Prospekt peger på en stille modbevægelse i tiden7.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mens sommeren inviterer til ro, fordybelse og gode bøger, peger et nyt notat fra Tænketanken Prospekt på, at længslen efter nærvær, grænser og forankring er mere end en feriefornemmelse. Den afspejler en dybere kulturel bevægelse, som kan få betydning for både fællesskaber og folkestyre.
Hvordan taler vi sammen, når alle allerede har en mening?22.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt notat fra Tænketanken Prospekt peger på samtalen som en af de vigtigste demokratiske opgaver i en tid præget af polarisering, digitale ekkokamre og hurtige svar.
Hvem passer på naturen i morgen?8.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny antologi fra Tænketanken Prospekt sætter fokus på et overset spørgsmål i naturdebatten: Hvordan skaber vi en relation mellem mennesker og den natur, vi ønsker at beskytte?
Folket er forsvundet fra folkestyret – ny bog tager debatten op30.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny bog fra Christian Egander Skov, programleder i Tænketanken Prospekt, sætter ord på den voksende afstand mellem borgere og beslutningstagere – og insisterer på, at folkelighed er demokratiets forudsætning.
Ny bog midt i valgkampen sætter den borgerlige kampplads til debat.20.3.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Ekstern konsulent ved Tænketanken Prospekt, Martin Kyed, udgiver debatbog om borgerlighedens idégrundlag – og timingen midt i valgkampen lægger op til en ny samtale om retning, værdier og politisk ansvar.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum