Det Kongelige Teater

Hvordan er det at leve et ungdomsliv med et handicap?

Del

Det Kongelige Teater, SUMH og Røst samarbejder om et arrangement, som skal give indblik i et ungdomsliv med handicap.

Mandag d. 20. november kl. 17 indtager fem unge talere med handicap Operaens foyer.
Mandag d. 20. november kl. 17 indtager fem unge talere med handicap Operaens foyer. Ronas F. Korkmaz

Mandag d. 20. november kl. 17 indtager fem unge talere, der alle er aktive frivillige i SUMH – Sammenslutningen af Unge Med Handicap - og ønsker at kunne være rollemodeller for andre unge med handicap, Operaens foyer, hvor de deler deres personlige historier, frustrationer, håb og drømme for fremtiden til eventet Røst & Det Kongelige Teater: Taler fra et ungdomsliv med handicap.

Handicap er fællesbetegnelsen for funktionsnedsættelser, diagnoser og kroniske sygdomme. Handicap opstår, når mennesker møder barrierer i samfundet, og handicap kan gøres mindre, når omverdenen tager højde for det.

Unge med handicap er til dagligt mest en befolkningsgruppe, der bliver talt om og ikke med. Men den 20. november tager de unge selv ordet.

For hvordan er det at leve et ungdomsliv med et handicap? Hvordan føles det at navigere i et samfund, der ikke nødvendigvis skaber plads til en? Og hvordan føles det, at samfundets strukturelle døre nogle gange bliver smækket i hovedet på en i skolen eller på arbejdspladsen, hvor meget få andre bemærker snubletrådene?

Næstforperson i SUMH Emilie Ghali udtaler, "Jeg synes, at arrangementet er vigtigt, da det er de skjulte stemmer, der taler. Man får lov til at høre betragtninger om samfundet set fra en anden synsvinkel end det, man normalt er vant til."

Arrangementet er kulminationen på et intensivt talerskoleforløb skabt af Røst, hvor de unge talere er blevet klædt på til at skrive og holde taler med afsæt i deres egne oplevelser som ungt menneske med handicap.

Vært ved arrangementet er digter Caspar Erik, der selv lever med cerebral parese (spastisk lammelse) – et handicap, han har beskrevet i flere af sine bøger.

Programmet vil ud over de fem taler også bestå af blandt andet opera, harpe og fællessang.

Dørene til Operaens foyer åbner kl. 16:00, mens selve programmet går i gang kl. 17:00.

Arrangementet er gratis og åbent for alle på tværs af alder, køn, seksualitet og etnicitet. 

Arrangementet er skabt i samarbejde med Røst og SUMH.

Læs mere om arrangementet og bestil billet HER.

Talere:

Emilie Ghali

Annemette Meyer

Jens Christian Sørensen

Antoniett Vebel Pharao

Lærke Fentz

Vært:

Caspar Eric

Arrangørerne:

Røst er en talerskole, som arbejder for at give unge modet til at tage ordet og styrke deres lyst til at deltage i den offentlige samtale.

Røst er drevet i et tæt samarbejde mellem Vallekilde Højskole og Ungdomsbureauet.

Læs mere om Røst HER.

SUMH - Sammenslutningen af Unge Med Handicap er en paraplyorganisation for og af unge med handicap. Deres vision er, at alle unge kan leve det ungdomsliv, de ønsker – uanset handicap, diagnoser og kroniske sygdomme.

Læs mere om SUMH HER.

Det Kongelige Teater har året rundt en bred vifte af gratis arrangementer for enhver smag og alder i foyererne i Skuespilhuset, Operaen, på Gamle Scene og Ofelia Plads. Det Kongelige Teater ønsker at være relevant og tilgængeligt for alle ved at introducere teaterets kunstarter såvel som at invitere andre genrer og samarbejdspartnere indenfor til gratis arrangementer.

Det Kongelige Teaters gratis aktiviteter opdateres løbende på https://kglteater.dk/gratis

Nøgleord

Kontakter

Emma KischPR- og pressekontakt, Andre oplevelser

Varetager gratis aktiviteter i Det Kongelige Teaters huse samt på Ofelia Plads og aktiviteter ude i landet.

Tlf:+45 25 51 79 98emki@kglteater.dk

Billeder

Emilie Ghali, næstforperson i SUMH holdt tale i Skuespilhusets foyer til Grundlovsdag. Til arrangementet d.20/11 holder Emilie Ghali også tale. Foto: Ronas F. Korkmaz.
Emilie Ghali, næstforperson i SUMH holdt tale i Skuespilhusets foyer til Grundlovsdag. Til arrangementet d.20/11 holder Emilie Ghali også tale. Foto: Ronas F. Korkmaz.
Ronas F. Korkmaz
Download
Emilie Ghali, næstforperson i SUMH. Foto: Ronas F. Korkmaz.
Emilie Ghali, næstforperson i SUMH. Foto: Ronas F. Korkmaz.
Ronas F. Korkmaz
Download
William Korte, formand for SUMH, holdt tale til en tidligere Røst talk i samarbejde med menneskerettighedsalliancen. Foto: Benjamin Nørskov.
William Korte, formand for SUMH, holdt tale til en tidligere Røst talk i samarbejde med menneskerettighedsalliancen. Foto: Benjamin Nørskov.
Benjamin Nørskov
Download
Emilie Ghali. Foto: SUMH.
Emilie Ghali. Foto: SUMH.
SUMH
Download
Annemette Meyer. Foto: SUMH.
Annemette Meyer. Foto: SUMH.
SUMH
Download
Antoniett Vebel Pharao. Foto: SUMH.
Antoniett Vebel Pharao. Foto: SUMH.
SUMH
Download
Jens Christian Sørensen. Foto: SUMH.
Jens Christian Sørensen. Foto: SUMH.
SUMH
Download
Lærke Fentz. Foto: SUMH.
Lærke Fentz. Foto: SUMH.
SUMH
Download

Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye