Kongernes Samling

En synæstetisk koncert- og billedkunstoplevelse på Koldinghus

Del

Kirkesalen på Koldinghus danner 16. november rammen om en helt særlig musikalsk oplevelse. Koncerten CHROMESTHESIA med musikerkollektivet Ensemble Hermes og den franske billedkunstner Jeremie Queyras udforsker fænomenet synæstesi og forener musik og billedkunst.

Synæstesi, eller samsansning, er betegnelsen for en sammensmeltning af sanseoplevelser, som nogle mennesker oplever.  En gren af synæstesi er ”chromesthesia”, som betyder, at man ikke kun hører lyde og ser farver, men også hører farver og ser lyde. Netop denne slags sammensmeltning af sanseoplevelser skaber afsættet for koncerten CHROMESTHESIA, der afholdes på Koldinghus 16. november. Musikerkollektivet Ensemble Hermes vil i samspil med den synæstetiske franske billedkunstner Jeremie Queryas oversætte musik til billedkunst og billedkunst til musik.

Under koncerten CHROMESTHESIA vil musikerkollektiv Ensemble Hermes, der består af seks unge strygere med base i Århus, opføre værker skrevet af komponister, der menes at have været synsæstetikere. På programmet er bl.a. musik af Sibelius, Skriabin og Duke Ellington. Et helt nyt værk er skrevet til lejligheden af den danske komponist Asger Agerskov Buur. Som en ekstra kunstnerisk dimension vil den franske prisvindende billedkunstner Jeremie Queyras male et fire meter langt maleri under koncerten. 

CHROMESTHESIA er en koncertrække, der udover på Koldinghus, også opføres i Skt. Pauls Kirke i Århus, i LiteraturHaus i København og i Operaen i Randers. 

BILLETSALG
Dato og tid: 16. november 2023, kl. 19.00-20.15
Sted: Kirkesalen på Koldinghus
Billetpris: 175 kr. | 125 kr. for årskortholdere og studerende
Billetter: Køb billet her https://www.kongernessamling.dk/koldinghus/post/chromesthesia/

Kontakter

Billeder

Om Kongernes Samling

Kongernes Samling er organisationen bag Rosenborg Slot, Amalienborgmuseet og Koldinghus. Vi formidler monarkiets historie på vores tre slotte gennem udstillinger, events og vores enestående samling af malerier, møbler, klædedragter, kroner, kronjuveler og andre kulturskatte, som har tilknytning til den danske kongefamilie fra Christian 4.s regeringstid til i dag.

Følg pressemeddelelser fra Kongernes Samling

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Kongernes Samling

400 år gammel dansk tradition kommer til live i påsken på Koldinghus15.3.2024 14:12:09 CET | Pressemeddelelse

I påskeferien fra 23. marts til 1. april sætter Koldinghus fokus på kongelige historier og påsketraditioner. Slottet inviterer bl.a. på kongelig æggejagt, hvor man kan lære mere om kongelige personer. Besøgende kan også prøve kræfter med en 400 år gammel tradition, bindebrevet, der var forløberen for gækkebreve, som vi kender i dag. Og traditionen tro er springvandet i Slotsgården pyntet med blomster og grønt.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye