Korrektion: Prinsesse Benedikte åbner ”Prinsessekjoler” på Koldinghus
(Datoer er korrigeret)
Fra 25. april kan man på Koldinghus komme tæt på et udvalg af kongelige gallakjoler, skabt af Jørgen Bender til H.K.H. Prinsesse Benedikte, der er æresprotektor for Koldinghus. Udstillingen, der vises i anledning af Prinsessens 80-års fødselsdag, åbnes af Prinsessen selv onsdag 24. april kl. 14.00.
En kongelig kjole skabes som oftest til en given anledning, og designet bliver til i tæt samarbejde med bæreren. Derfor har udstillingen på Koldinghus fokus på samarbejdet mellem Prinsessen og modeskaberen Jørgen Bender, som kreerede et væld af kjoler til Prinsessen. Jørgen Bender (1938-1999) var nemlig Kongehusets mest betydningsfulde modeskaber, der gennem fire årtier og skiftende modetendenser designede og syede bl.a. for Prinsessen, men også for Prinsessens mor og søstre; Dronning Ingrid, H.M. Dronning Margrethe og H.M. Dronning Anne-Marie.
Udstillingen vises i anledning af H.K.H. Prinsesse Benediktes 80-års fødselsdag i 2024, og den er med sin iscenesættelse af mere end 20 smukke dragter udtryk for Prinsessens mangeårige virke. ”Prinsessekjoler” er både en markering af Prinsessens runde fødselsdag 29. april 2024, men også en kreativ hyldest til modeskaberen Jørgen Bender, der mærkede det kunstneriske kald i en ung alder. Allerede som 14-årig kom han i lære i den legendariske modeskaber Holger Bloms salon, som han overtog ved grundlæggerens død i 1965.
Haute couturens klassiske dyder præger Jørgen Benders arbejde, som er kendetegnet ved både fantasirigdom og traditionsbevidsthed, og hans kreationer er blevet til i tæt dialog med de kongelige kunder. Kjolerne er typisk skabt til særlige begivenheder, og Prinsesse Benedikte lod ofte Bender ændre og omsy sine kjoler, så de kunne præsenteres på ny.
Der udstilles mere end 20 kjoler, der spænder over fødselsdagskjoler, en sølvbryllupskjole samt almindelige selskabskjoler til en ventekjole og Prinsessens brudekjole. Udover at give et indblik i Jørgen Benders æstetiske og detaljerige håndværk, giver udstillingen også et vue over fire årtiers modehistorie, idet udvalget er skabt i perioden 1968 til 1999.
Udstillingen blev vist på Amalienborgmuseet i en mindre version i 2020. I den aktuelle opsætning på Koldinghus er kjolerne iscenesat i en ny scenografi og suppleres med interviews med Prinsessen selv. Dertil kommer to nyere dragter skabt af Benders lærling Johnny Wichmann fra Wichmann Couture, som udtryk for Prinsessens fortsatte arbejde med design og kunsthåndværk også efter Benders død. Dragterne blev båret ved hhv. Prinsessens egen 75-års fødselsdag i 2019 og fejringen af H.K.H. Kronprins Christians 18-års fødselsdag i 2023.
FAKTA
Udstillingstitel: Prinsessekjoler - Modeskaber Jørgen Benders kreationer til H.K.H. Prinsesse Benedikte
Periode: 25. april – 1. september 2024
Sted: Koldinghus
PRESSEAKKREDITERING TIL ÅBNING
Akkreditering til udstillingsåbning til kommunikationschef for Kongernes Samling Nanna Ebert: ne@kosa.dk, 51336644 senest mandag 22. april. Bemærk, at der er begrænset presseplads ved åbningen.
PROGRAMPUNKTER FOR PRESSEN ONSDAG 24. APRIL
13.10:Fælles briefing for pressen med gennemgang af udstilling og pressepools
14.00:Prinsesse Benedikte ankommer i Ruinsalen
14.05:Officiel åbning af udstillingen i Ruinsalen på Koldinghus
14.45:Prinsessen vises rundt i udstillingen
Kontakter
Nanna EbertKommunikationschef, Kongernes Samling
Tlf:51336644ne@kosa.dkBilleder
Om Kongernes Samling
Kongernes Samling er organisationen bag Rosenborg Slot, Amalienborgmuseet og Koldinghus. Vi formidler monarkiets historie på vores tre slotte gennem udstillinger, events og vores enestående samling af malerier, møbler, klædedragter, kroner, kronjuveler og andre kulturskatte, som har tilknytning til den danske kongefamilie fra Christian 4.s regeringstid til i dag.
Følg pressemeddelelser fra Kongernes Samling
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kongernes Samling
Prinsesse Benedikte åbnede udstilling på Koldinghus i dag24.4.2024 19:17:12 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag 24. april åbnede H.K.H. Prinsesse Benedikte, der er æresprotektor for Koldinghus, udstillingen ”Prinsessekjoler” på Koldinghus.
Prinsesse Benedikte åbner ”Prinsessekjoler” på Koldinghus15.4.2024 09:36:29 CEST | Pressemeddelelse
Fra 25. april kan man på Koldinghus komme tæt på et udvalg af kongelige gallakjoler, skabt af Jørgen Bender til H.K.H. Prinsesse Benedikte, der er æresprotektor for Koldinghus. Udstillingen, der vises i anledning af Prinsessens 80-års fødselsdag, åbnes af Prinsessen selv torsdag 24. april kl. 14.00.
Kongeparret overværede åbningen af udstillingen ”Frederik 10.” på Amalienborgmuseet21.3.2024 19:25:47 CET | Pressemeddelelse
Kongernes Samling åbnede i dag portrætudstillingen ”Frederik 10. - Konge af i morgen.” Ved åbningen deltog Deres Majestæter Kong Frederik og Dronning Mary og Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte.
400 år gammel dansk tradition kommer til live i påsken på Koldinghus15.3.2024 14:12:09 CET | Pressemeddelelse
I påskeferien fra 23. marts til 1. april sætter Koldinghus fokus på kongelige historier og påsketraditioner. Slottet inviterer bl.a. på kongelig æggejagt, hvor man kan lære mere om kongelige personer. Besøgende kan også prøve kræfter med en 400 år gammel tradition, bindebrevet, der var forløberen for gækkebreve, som vi kender i dag. Og traditionen tro er springvandet i Slotsgården pyntet med blomster og grønt.
Kongeparret deltager i åbning af portrætudstilling på Amalienborgmuseet7.3.2024 16:03:05 CET | Pressemeddelelse
Torsdag 21. marts kl. 15.00 deltager Deres Majestæter Kongen og Dronningen i åbningen af portrætudstillingen ”Frederik 10. - Konge af i morgen” på Amalienborgmuseet, Christian VIII’s Palæ.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum