
Første spadestik: Nu skal der bygges rækkehuse på Dalum Papirfabrik
Nu indledes byggeriet af de første 22 rækkehuse på den gamle Dalum Papirfabrik-grund. Papirrækkerne, som rækkehusene kaldes, står klar om et år, og 85 procent af boligerne er allerede solgt. Derfor sættes der også inden for den nærmeste fremtid gang i salget af næste etape af de sammenlagt 63 rækkehuse.

Det nye boligkvarter på Dalum Papirfabrik begynder for alvor at tegne sig. Netto er netop åbnet, og de fleste af områdets lejeboliger er færdige. I takt hermed viger byggeaktiviteterne for grønne områder, legepladser, parkeringspladser, veje og stier. Hertil begynder renoveringen af det historiske fælleshus også snart.
Papirrækkernes første etape omfatter 22 af de i alt 63 rækkehuse, der sammen med 20 luksuslejligheder i ”Hollænderhuset” er de eneste ejerboliger - og i øvrigt de sidste boliger, der bygges på Dalum Papirfabrik. Det er byggeselskabet Paulsen A/S som skal bygge de 63 rækkehuse samt 20 ejerlejligheder på Dalum Papirfabrik.
Papirrækkerne, som er tegnet af det prisvindende arkitektfirma C.F Møller bygges i 2-plan, er på 90 til 130 kvadratmeter og har to badeværelser, stue og alrum. Hertil er boligerne indrettet med en stor altan på anden sal og en terrasse i stueplan. Påbegyndelsen af byggeriet sker på et tidspunkt, hvor 85 procent af rækkehusene er solgt.
”Det er en stor milepæl for os. Vi havde oprindeligt planlagt, at vi skulle i gang i efteråret sidste år, men grundet markedssituationen valgte vi at udsætte salget. Nu er der heldigvis kommet gang i salget, og vi kan for alvor mærke den positive interesse for Dalum Papirfabrik,” siger Frederik Østergaard, projektudviklingsdirektør for MT Højgaard Property Development A/S.
Stor interesse for anden etape
Samtidig med spadestikket på de første 22 rækkehuse sætter Home Albani Torv også gang i salget af anden etape, som består af 25 rækkehuse, som ligger skønt placeret ned til Odense Å og omgivet af grønne arealer. Og interessen er stor.
”Vi glæder os til at sætte anden etape til salg. Vi kan mærke, at interessen stiger i takt med, at boligområdet bliver mere udviklet, og vi har allerede flere skrevet op til de næste 25 rækkehuse,” siger Martin Larsen, indehaver fra Home Albani Torv, som står for salget af boligerne på Dalum Papirfabrik.
Der vil på et senere tidspunkt blive afholdt et salgsevent, som bliver den formelle start på salget af etape 2. Datoen for eventet er ikke besluttet endnu, men bliver kommunikeret ud med det samme, når den er fastlagt.
3D-fremvisning af de unikke lejligheder i Hollænderhuset
I forhold til Papirrækkerne og Hollænderhuset vil der i den kommende tid blive afholdt forskellige salgsevents på Papirfabrikken. Dem kan man finde via Papirfabrikkens Facebook og Instagram eller ved at tilmelde sig Dalum Papirfabrik webside nyhedsbrev.
Her vil man også snart få et indblik i de unikke New Yorker-inspirerede ejerlejligheder, der skal bygges i Papirfabrikkens ikoniske industribygning på fire etager, der altid har heddet Hollænderhuset.
”Vores arkitekter er i gang med at producere en 3D-fim, hvor man bliver vist rundt i en af de unikke lejligheder i Hollænderhuset. Videoen skal være med til at give et godt indblik af boligens helt unikke indtryk, den fantastiske rummelighed og det fantastiske lysindfald, som der vil komme i alle lejlighederne,” siger Frederik Østergaard.
Nøgleord
Kontakter
Frederik Østergaard KristiansenProjektudviklingsdirektørMT Højgaard Property
Tlf:+45 22 70 03 97frk@mth.dkBilleder
Links
Kort om MT Højgaard Property Development A/S
Udvikler af hele området, Dalum Papirfabrik er MT Højgaard Property Development A/S, som også udvikler byggeprojekter på Sjælland og i Jylland. Dalum Papirfabrik er blevet nomineret til flotte internationale og nationale priser, blandt andet til MIPM i Cannes i kategorien Best New Development, men også til projektudviklingsprisen, Building Awards i Danmark, som bliver afgjort torsdag d. 9. november.
Sidste efterår købte MT Højgaard Property Development A/S Dalum Kloster, som ligger lige ved siden af Dalum Papirfabrik her er det tiltænkt der skal komme et nyt boligområde i fantastiske omgivelser, som vil skabe gode synergier mellem Dalum Papirfabrik og Dalum Kloster.
Udover de 63 rækkehuse og 20 New Yorker-inspirerede ejerlejligheder, der sælges som ejerboliger, byder Dalum Papirfabrik også på 301 lejelejligheder og 58 seniorboliger.
Følg pressemeddelelser fra MT Højgaard Property Development
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra MT Højgaard Property Development
PAULSEN skal bygge for MT Højgaard i Dalum Papirfabrik2.8.2023 09:59:57 CEST | Pressemeddelelse
MT Højgaard PD indgår større entrepriseaftale med Byggeselskabet PAULSEN a/s om over 80 boliger i Dalum Papirfabrik i Odense.
20 eksklusive ejerlejligheder på vej i Odense30.5.2023 08:27:19 CEST | Pressemeddelelse
Frem mod december næste år opføres der 20 eksklusive ejerlejligheder på Dalum Papirfabrik i Odense. Lejlighederne opføres i en af papirfabrikkens gamle bygninger og bliver blandt de mest eksklusive på Fyn.