Innovativ jordhåndtering baner vejen for unik folkeskov og rent drikkevand
Hedensted Kommune vokser. Det betyder, at der er behov for at kunne håndtere store mængder ren jord i de kommende år. Samtidig skal der plantes mere skov og drikkevandet skal beskyttes. Nu bliver de tre dele tænkt sammen i en samlet plan, der om få år skal resultere i en stor kuperet folkeskov vest for Hedensted by. Første skridt på vejen er et udbud af et ca. 200.000 m2 areal som kan lejes til bæredygtig jordhåndtering.

Frem mod 2032 skal Hedensted Kommune kunne håndtere store mængder af både ren og lettere forurenet jord.
Derfor har Hedensted Kommune nu igangsat et udbud af jordhåndtering på et areal på vest for Hedensted by, hvor vinderen kan placere ren jord og samtidig skal medvirke til at etablere et kuperet område, hvor der efterfølgende skal plantes en ny folkeskov.
Området, der er ca. 20 hektar stort, ligger centralt mellem Hedensted by og E45 i grønne omgivelser tæt på daginstitutioner, erhvervsområder, boligkvarterer og andre naturområder.
- Der bliver bygget rigtig meget i hele Sydøstjylland og i Hedensted Kommune, så vi har brug for at kunne håndtere store jordmængder i de kommende år. Det imødekommer vi nu i et projekt, hvor vi udlejer arealet mellem Gesagervej og Årupvej til en entreprenør eller lignende, som kan bruge området til at placere ren jord. På den måde kan vi løse et lokalt behov for at komme af med jord på en miljørigtig måde og samtidig gøre området klar til den folkeskov, der efterfølgende skal plantes på arealet, forklarer Ole Vind, borgmester i Hedensted Kommune.
Udbuddet af jordhåndteringen er tænkt som en testcase på, hvordan Hedensted Kommune kan samtænke udvikling, bæredygtig jordhåndtering og klimaindsatser på en måde, som både er miljørigtig, og som gør området mere attraktivt.
- Det er en ny måde at gøre tingene på, hvor vi udlejer jorden, som vi håber kan vise vejen for fremtidig jordhåndtering, og som skal gøre det administrativt lettere for både os og interesserede virksomheder at samarbejde om. Og samtidig får vi skabt et interessant, varieret landskab, hvor vi om nogle år planter skov, som både nuværende og kommende naboer, vores nye daginstitution i området samt natur og biodiversitet kan få gavn af, forklarer Ole Vind.
Placeringen vest for Hedensted by vil også muliggøre et større sammenhængende naturområde med Hedensted Søerne, der er et område med særlige drikkevandsinteresser, ligesom der på sigt også etableres rekreative anlæg i folkeskoven.
FAKTA:
- Hedensted Kommune udbyder ca. 200.000 m2 til udlejning med henblik på placering af ren jord fra fx bygge- eller anlægsprojekter i landzone.
- Udbuddet henvender sig typisk til entreprenører, transportvirksomheder eller private udviklere, som har meget jord i overskud, og som ellers ville skulle bortskaffe jorden på dyrere og mere klimabelastende vis.
- Vinderen af udbuddet skal ud over muligheden for at placere ren jord bidrage til realiseringen af områdets helhedsplan, herunder skabelsen af et nyt kuperet bakketerræn på jordstykket. Det skal ske i dialog med Hedensted Kommune, som undervejs i udlejningsperioden på op til fire år fører tilsyn med arbejdet og den placerede jord.
- Efter lejeperiodens ophør gennemføres et særskilt projekt med skovrejsning og etablering af rekreative elementer.
- For yderligere oplysninger om udbuddet, relevante betingelser, frister og helhedsplan henvises til udbudsmaterialet.
Kontakter
Ole VindBorgmester i Hedensted Kommune
Tlf:40 74 71 79Ole.Vind@Hedensted.dkMette Harbo LineeKøbs- og SalgskonsulentKultur, Vækst og Udvikling, Hedensted Kommune
Tlf:51 71 87 81Mette.Linee@Hedensted.dkMartin KastoftLedelses- og kommunikationskonsulent
Tlf:24 63 43 78martin.kastoft@hedensted.dkFølg pressemeddelelser fra Hedensted Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hedensted Kommune
Hedensted Kommune inviterer lodsejere med i grøn omlægningsplan25.6.2025 12:19:22 CEST | Pressemeddelelse
I Hedensted Kommune er arbejdet med at udvikle en ambitiøs omlægningsplan af landbrugsjord, som led i den grønne trepart, klar til næste skridt. Målet er klart: Der skal findes frivillige løsninger, der fremmer både klima, natur og rent drikkevand – i et tæt samarbejde og dialog med lokale lodsejere.
Første spadestik til ny bypark i Hedensted: Trykkeriparken bliver grønt samlingspunkt20.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med støtte fra EU og Nordea-fonden skabes et nyt grønt mødested i Hedensted, hvor natur og byliv forenes til glæde for alle aldersgrupper.
Milliarder af skattekroner på spil: Borgmestre er begejstrede for opgør med skævt fordelingssystem18.6.2025 15:17:02 CEST | Pressemeddelelse
Med et nyt kommissorium sætter Regeringen nu for alvor gang i en længe ventet analyse af det kommunale tilskuds- og udligningssystem. Analysen skal bidrage til at sikre en mere objektiv, gennemskuelig og ikke mindst stabil fordeling af midler mellem kommunerne i Danmark. Det vækker glæde hos borgmestrene i Hedensted, Holstebro, Favrskov og Rebild, der gennem flere år har presset på for et opgør med systemet.
Hedensted Kommune indgår klimapartnerskab med tunge aktører i transportbranchen18.6.2025 14:40:52 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt, ambitiøst klimapartnerskab mellem Hedensted Kommune, Volvo Trucks Danmark, Recharge City, GodEnergi og Rådet for Grøn Omstilling skal sætte fart på den grønne omstilling af den tunge transport lokalt og i Danmark. Partnerskabet skal styrke samarbejdet om grønne drivmidler, ladeinfrastruktur og innovative løsninger, der både reducerer CO₂-udledning og fremmer bæredygtig erhvervsudvikling.
Ringvej Øst indviet: Ny asfalt baner vejen for udvikling i Hedensted7.6.2025 06:20:00 CEST | Pressemeddelelse
En af kommunens største investeringer i infrastruktur i flere år er netop indviet. Ringvej Øst danner med sin køreklare asfalt rammen om endnu mere udvikling og fornuftig trafikafvikling i Hedensted.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum