Nye medlemmer af CBS’ bestyrelse
9.11.2023 09:50:55 CET | Copenhagen Business School | Pressemeddelelse
Pui Ling Lau og David Hellemann er udpeget som nye medlemmer af CBS’ bestyrelse.

CBS’ udpegningsorgan har efter indstilling fra CBS’ indstillingsorgan udpeget Pui Ling Lau (55) og David Hellemann (52) som nye, eksterne medlemmer af CBS’ bestyrelse. Her erstatter de Michael Rasmussen og Mette Vestergaard, der begge har siddet otte år i CBS’ bestyrelse.
Pui Ling Lau er cand.jur. fra Københavns Universitet og har haft en lang ledelseskarriere i bl.a. Realdania, Udenrigs- og Statsministeriet, ligesom Pui Ling Lau har været sekretariatschef for Hendes Majestæt Dronningen. Pui Ling Lau har tillige haft en karriere i det private erhvervsliv og har mere end ti års bestyrelseserfaring fra en række bestyrelser.
David Hellemann er koncerndirektør CFO/COO i Nykredit. David Hellemann er cand.scient.pol. fra Københavns Universitet og har haft en lang karriere i Finansministeriet, hvor han var departementschef frem til skiftet til Nykredit. David Hellemann har tidligere været CFO og stedfortrædende adm. dir. i DR og har indgående bestyrelseserfaring fra særligt finanssektoren.
I forbindelse med udpegningerne udtaler CBS’ bestyrelsesformand, Torben Möger Pedersen: ”Jeg er meget glad for, at Pui Ling Lau og David Hellemann har ønsket at blive en del af CBS’ bestyrelse. Pui og David har begge solid ledelseserfaring fra både den private og den offentlige sektor, ligesom de begge kommer med et indgående kendskab til det politiske system og har et strategisk blik for de udfordringer og muligheder, som både CBS og samfundet generelt står overfor i de kommende år.”
Torben Möger Pedersen udtaler videre: ”Samtidig vil jeg gerne sige tak til Michael Rasmussen og Mette Vestergaard for deres store indsats og fokus på at fastholde og udvikle CBS som det fantastiske universitet, vi kender.”
Pui Ling Lau og David Hellemann træder ind i CBS’ bestyrelse den 1. februar 2024.
Foruden udpegning af de to nye, eksterne medlemmer, har CBS’ udpegningsorgan genudpeget eksternt medlem af bestyrelsen Gunnar Bovim for en ny fireårig periode pr. 1. februar 2024.
Links
Om Copenhagen Business School
Copenhagen Business School (CBS) er et globalt anerkendt erhvervsuniversitet, dybt forankret i den nordiske samfundsmodel. CBS har oparbejdet et stærkt renomme i Danmark og internationalt på baggrund af forskning og uddannelse af højeste kvalitet.
Vores profil forpligter os til at adressere vigtige globale samfundsudfordringer i forskningen og til at udvikle omstillingsparatheden hos studerende, dimittender og ledere gennem vores uddannelsesaktiviteter og muligheder for livslang læring. Komplekse udfordringer kalder på fælles handling. Vores strategi er derfor fokuseret på partnerskaber med andre forskningsområder, erhvervslivet, offentlige myndigheder og civilsamfundet.
CBS ligger på Frederiksberg og har cirka 21.000 studerende på hel- og deltid, 760 fuldtidsansatte forskere, 210 Ph.d.-studerende, 680 ansatte i administrationen og en bred portefølje af bachelor- og kandidatuddannelser, samt omfattende udbud af efteruddannelse og lederuddannelse på både engelsk og dansk.
Følg pressemeddelelser fra Copenhagen Business School
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Copenhagen Business School
Valget er overstået. Nu venter afmagten på Christiansborg25.3.2026 11:06:27 CET | Pressemeddelelse
Folketingsvalget er slut, og jagten på taburetter og ordførerposter kun lige begyndt. Ifølge CBS-forsker Emil Husted træder politikerne ind i et miljø, der skriger på forbedringer. Ikke bare for politikernes egen skyld. Men for demokratiets
Entreprenørskab: Stor viden men lille output21.3.2026 06:06:00 CET | Pressemeddelelse
Kun 60 ud af mere end 4000 forskningsartikler indeholder konkrete anbefalinger til politikerne, viser nyt internationalt studie, som CBS deltager i.
Temperaturer og tillid hænger sammen10.3.2026 05:05:00 CET | Pressemeddelelse
Kan temperaturen i din barndom påvirke, hvor meget du stoler på andre mennesker? Ja, siger ny forskning fra CBS og Den Europæiske Centralbank.
Ny forskning: Elleve uger, der flyttede normerne23.2.2026 09:45:24 CET | Nyhed
Det første store studie af den øremærkede barsel viser, at reformen ikke kun øger fædres orlov og mindsker løngabet, den ændrer også vores syn på køn, ansvar og ligestilling
Nyt studie: Selskabelige mennesker spiser mere kød19.2.2026 06:06:00 CET | Pressemeddelelse
Det er ikke dine værdier, som afgør, om du har kød på tallerkenen, lyder den overraskende konklusion.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum