Den første ladepark åbner i starten af 2024
OK har taget hul på opgaven med at opføre ladeparker til person- og varebiler ved trafikerede knudepunkter. I perioden fra 2023 til 2025 er der planer om at etablere 30-40 ladeparker rundt omkring i landet

I juni meddelte OK en stor satsning i opladning til person- og varebiler. Nu er gravearbejdet skudt i gang ved den første lokation på Lysbjergvej i Vojens, hvor seks lynladere med to CCS-udtag kommer til at forsyne ladetrængende elbilister. Det betyder, at 12 elektriske køretøjer kan oplade ad gangen - og der er tale om en samlet ladeeffekt på 300 kW pr. ladestander.
”Vi glæder os meget over, at første spadestik er taget, og at vi snart er klar med den første ud af mange kommende ladeparker. Vi forventer at have etableret 30-40 ladeparker ved udgangen af 2025, så udrulningen tager for alvor fart i den kommende tid,” siger Kenneth Risborg Korsgaard, OK’s markedsdirektør på området for e-mobilitet.
Lynhurtig opladning på farten
Mange oplader bilen hjemmefra, men for de elbilister, der ikke har sin egen ladeboks, eller som skal ud på lange køreture, er det vigtigt med muligheden for at fylde lynhurtig strøm på undervejs, og det stiller krav til ladeinfrastrukturen.
”Der er efterhånden mange ladepunkter på det danske landkort, og det er i den grad positivt for den grønne omstilling. Men med den stigende elektrificering af bilparken kommer ladeinfrastrukturen let til at halte bagefter, og derfor er det vigtigt, at vi som ladeoperatør tager ansvar og gearer op,” siger Kenneth Risborg Korsgaard.
”Vi vurderer, at halvdelen af den danske bilpark i 2035 vil bestå af eldrevne biler, og det skal vi være klar til, så vi er i fuld gang med at investere et milliardbeløb i infrastruktur, ladestandere og ladeparker for at understøtte den grønne omstilling,” understreger han.
En helhedsoplevelse
Ved OK’s nye ladepark kan man på rekordtid få strøm på sin bil og samtidig nyde godt af rastepladsens øvrige faciliteter. Det er blandt andet muligt at benytte toiletfaciliteterne og kigge forbi Byens GrillHouse, hvis sulten eller tørsten skulle melde sig.
”Det er en høj prioritet for os at etablere ladeparkerne i sammenhæng med muligheden for at købe mad og drikke samt toiletfaciliteter, så vores kunder har mulighed for at udnytte tiden, mens bilen oplader,” siger Daniel Pedersen, OK’s produktudvikler, og fortsætter:
”I indretningsprocessen har vi altid fokus på den gode kundeoplevelse, og vi tager højde for mange forskellige faktorer. Det skal være nemt og trygt at anvende vores ladestandere, så vi sørger for, at der er gode tilkørselsforhold, bredde parkeringspladser og god belysning.”
I første omgang etablerer OK hovedsageligt ladeparkerne langs det danske motorvejsnet og i og omkring de større byer.
Nøgleord
Kontakter
Rikke Bue LaumarkKommunikationskonsulent
ribl@ok.dk- OK er et bredt funderet energiselskab for private og erhverv. På hylderne er alt fra brændstof og ladestandere til grøn el og varmepumper.
- OK a.m.b.a. er et dansk andelsselskab og tæller udover moderselskabet OK datterselskaber som Kamstrup, EnergiData og OK Energiteknik.
- OK omfatter mere end 675 tankstationer, mere end 220 vaskehaller samt 80 Truck Diesel stationer, og OK er således Danmarks største tankstationskæde.
- OK har tre biogasstationer og lægger desuden tankstationer til fire af Everfuels brint-tankanlæg
Følg pressemeddelelser fra OK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra OK
Foråret forbedrer rækkevidden: Sådan kører du længere i elbilen5.5.2025 09:46:10 CEST | Pressemeddelelse
Varmere vejr giver automatisk ekstra kilometer til elbilen – og der er flere enkle tricks, der kan gøre din rækkevidde endnu bedre
OK får ny presse- og kommunikationschef1.5.2025 11:54:18 CEST | Pressemeddelelse
Jens Bomholt bliver pr. 1. maj 2025 ny presse- og kommunikationschef i OK. Han kommer med stor erfaring inden for public affairs og skal styrke OK’s strategiske kommunikation og positionering i den offentlige debat
Ny ladestation til tung transport i Sdr. Borup – og flere er på vej30.4.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
OK er godt i gang med at skabe et landsdækkende ladenetværk til den tunge transport, og nu åbner endnu en ladestation. Med den nye lademulighed i Sdr. Borup bliver det nemmere for vognmænd at lade op på farten og tage del i omstillingen
Ny OK-ladepark på vej i Haverslev – tæt ved motorvejen28.4.2025 09:50:52 CEST | Pressemeddelelse
Energiselskabet OK bygger en ny ladepark i nærheden af afkørsel 33 ved E45-motorvejen i Haverslev. Målet er at give elbilister nem og hurtig adgang til opladning på farten
OK og Coop når ambitiøst mål: Ladestandere ved 500 butikker14.4.2025 09:05:17 CEST | Pressemeddelelse
Landets elbilister kan nu oplade bilen ved mere end 500 Coop-butikker og brugsforeninger. Dermed er et af OK’s mange ambitiøse mål på ladeområdet nået, lyder det fra energiselskabet
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum