Foråret forbedrer rækkevidden: Sådan kører du længere i elbilen
Varmere vejr giver automatisk ekstra kilometer til elbilen – og der er flere enkle tricks, der kan gøre din rækkevidde endnu bedre

Forårsvarmen er godt nyt for elbilister, der nu får flere kilometer ud af bilen. Batterierne arbejder væsentligt mere effektivt, når temperaturen stiger, og du slipper bl.a. for at varme kabinen op. I de lune måneder kan de fleste biler køre 20-30 procent længere på en opladning sammenlignet med vinterperioden.
Men hvis du gerne vil udnytte de højere temperaturer fuldt ud, er der flere ting, du selv kan gøre for at få endnu mere ud af elbilen og køre billigere og mere effektivt.
”Som elbilist er der god grund til at hilse varmen velkommen, for nu bliver det endnu billigere at køre elbil. Samtidig kan man sagtens optimere sin kørsel og udnytte bilens indstillinger til at gøre turene mere energieffektive, men stadig komfortable,” siger Thor Folmann Krarup, e-mobilitetschef i OK.
Undersøg og afprøv bilens indstillinger
I mange biler er der forskellige indstillinger, som har indflydelse på bilens køreegenskaber, komfort og strømforbrug. Her gælder det om at prøve sig frem og finde ud af, hvad der passer dig bedst.
Hvis du gerne vil fokusere på at spare strøm, kan du vælge bilens spareindstilling, som fx kan hedde ECO. Du kan også til- og fravælge visse ting manuelt, som giver længere rækkevidde. Det kan fx være langsommere accelerationer eller lignende.
”De fleste vil hurtigt vænne sig til ECO-programmet eller individuelle indstillinger, hvor visse strømslugende egenskaber er slået fra. Det handler om at finde den gode balance, hvor du får en komfortabel tur, men samtidig øger din rækkevidde. Det finder man ud af ved ganske enkelt at prøve sig frem, og ret hurtigt ved du, hvad der passer dig bedst,” siger Thor Folmann Krarup.
Høj hastighed koster kassen
I alle biler spiller hastigheden en essentiel rolle i forhold til at få så mange kilometer ud af bilen som muligt – det gælder i høj grad også elbiler. Især ved motorvejskørsel kan du selv styre, hvor effektivt du vil køre.
Kører du fx 130 km/t på motorvejen, bruger elbilen op mod 30 procent mere strøm end ved 110 km/t.
”På en almindelig tur er det begrænset, hvor meget tid du sparer ved at køre 10-20 km/t hurtigere på motorvejen, men det har ret stor betydning for, hvor mange kWh du bruger,” siger Thor Folmann Krarup.
Dæk, vægt og modstand er vigtigt
Det er også en god idé at have styr på dæktrykket. Hvis du sørger for at tjekke det en gang i måneden, vil det give dig en del flere kilometer. Et korrekt dæktryk øger ikke bare rækkevidden, det øger også sikkerheden, og det er et nemt sted at optimere.
Du bør også være opmærksom på bilens vægt. Hvis du undgår at køre rundt med ting og sager, du ikke skal bruge, giver det længere rækkevidde. Det kunne fx være tagboksen fra sommer- eller skiferien, der gør turen tungere og luftmodstanden større.
Som elbilist kan du også udnytte regenerativ bremsning. Når du slipper speederen, omdanner bilen bevægelsesenergi til strøm, som den sender tilbage til batteriet. Det kan give ekstra rækkevidde – især i byen og ned ad bakke.
Men husk også at bruge bremsepedalen indimellem. Bremserne har godt af at blive aktiveret regelmæssigt, så de ikke ruster eller mister effekt.
”Hvis du følger bare nogle af de her råd, forlænger du rækkevidden per opladning og sparer tusindvis af kroner om året,” siger Thor Folmann Krarup.
Tjekliste: Sådan forlænger du rækkevidden
- Brug bilens ECO- eller spareprogram
- Undgå høje hastigheder på motorvejen
- Tjek dæktrykket en gang om måneden
- Fjern unødvendig vægt og tagbokse
- Udnyt regenerativ bremsning i byen og ned ad bakke - men hust at bruge bremserne
- Kør jævnt og forudseende – undgå unødige accelerationer
Nøgleord
Kontakter
Kristoffer WeibelKommunikationskonsulent
krwe@ok.dk- OK er et bredt funderet energiselskab for private og erhverv. På hylderne er alt fra brændstof og ladestandere til grøn el og varmepumper.
- OK er desuden en af de største elleverandører i Danmark
- OK a.m.b.a. er et dansk andelsselskab og tæller udover moderselskabet OK datterselskaber som Kamstrup, EnergiData, OK Energiteknik og GodEnergi.
- OK omfatter mere end 685 tankstationer, mere end 265 vaskehaller samt mere end 85 truckstationer, og OK er således Danmarks største tankstationskæde.
Følg pressemeddelelser fra OK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra OK
Undgå dyre regninger og bøvl: 3 ting, nye elbilsejere ville ønske, de havde vidst15.7.2025 07:58:00 CEST | Pressemeddelelse
Rekordmange danskere køber elbil, og det er en helt ny verden for de fleste. Her kommer en række tips, som nye elbilsejere ville ønske, de havde hørt, inden de fik elbil.
Der er altid en lynhurtig ladestander inden for 25 km8.7.2025 07:58:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskere med elbil har aldrig haft nemmere adgang til opladning, og der er ikke længere grund til bekymring, når batteriet nærmer sig nul. De seneste år har budt på massive investeringer - og alene energiselskabet OK har nu hurtig- eller lynladere inden for 25 kilometer – uanset hvor i landet, du befinder dig.
OK bliver ladepartner til Sol og Strand3.7.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt samarbejde sikrer ladestandere ved størstedelen af Sol og Strands lokalkontorer landet over. Aftalen skal understøtte virksomhedens omstilling til elbiler.
Alt-i-en-løsning til vognmænd: Nyt selskab gør opladning nemmere og billigere3.7.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Energiselskabet OK og to erfarne iværksættere lancerer i fællesskab et nyt selskab med ét klart formål: at gøre det nemt, effektivt og økonomisk attraktivt for transportbranchen at omstille sig til elektrisk drift.
Hedebølger og vindstille vejr sender elpriserne i vejret – op over 6 kroner i aften1.7.2025 09:14:21 CEST | Pressemeddelelse
Skynd dig at få sat vasketøjet over eller opladet elbilen. I dag kan det for alvor betale sig at holde øje med elpriserne og planlægge dit forbrug væk fra de dyreste timer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum