Dansk Folkepartis folketingsgruppe

DF: Hadforbrydelser mod jøder skal medføre mindst to års fængsel

Del

Med et nyt forslag i Folketinget lægger Dansk Folkeparti nu op til en markant skærpelse af straffen for hadforbrydelser mod jøder. Efter den grusomme Hamas-terror har Israels efterfølgende militære svar medført massevis af trusler og hadbeskeder mod jøder i Danmark.

Dansk Folkeparti fremsætter nu et forslag i Folketinget, der skal skærpe straffen for hadforbrydelser mod jøder betragteligt.
Forslaget er foranlediget af den aktuelle situation efter Hamas’ terrorangreb mod Israel, hvor Hamas-terrorister myrdede og skændede 1.400 mennesker og bortførte 200 til Gaza.

Israels efterfølgende nødvendige militære svar har givet anledning til massevis af trusler og hadbeskeder rettet mod jøder i Danmark.

- Vi vil ganske enkelt ikke acceptere, at jøderne, der har været i Danmark i hundredvis af år, skal opleve forfølgelse og had som følge af en situation tusinde kilometer herfra, siger Dansk Folkepartis retsordfører Peter Kofod.

Formålet med forslaget er, at personer, der truer og angriber jøder, underlægges en skærpet straf på minimum to års fængsel. Såfremt de pågældende ikke er danske statsborgere, skal de naturligvis udvises af Danmark.
Inspirationen kommer fra corona-lovgivningen, hvor der også var en særlige situation, der gjorde det muligt at skærpe straffene for eksempelvis tyveri af hjælpemidler eller svindel med corona-hjælpepakker.

- Situationen er fuldt ud sammenlignelig med det, vi oplevede under pandemien. Vi er i en form for undtagelsestilstand, hvor vi kan se, at arabere angriber McDonalds-restauranter, fordi en enkelt restaurant i Israel har bespist nogle israelske soldater. Fornuften synes at være koblet helt ud hos en gruppe herboende arabere – og vi er simpelthen nødt til at få stoppet truslerne mod vores jødiske landsmænd øjeblikkeligt. Alternativet er, at Danmark bliver et land, hvor man ikke kan bo og leve som jøde – og det vil vi ikke under nogen omstændigheder acceptere.

Kontakter

Til redaktionen: Peter Kofod træffes i dag på telefon 61624513

Følg pressemeddelelser fra Dansk Folkepartis folketingsgruppe

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Folkepartis folketingsgruppe

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye