Social katastrofe på vej mod København

Vores tillidsrepræsentanter for de ca. 7000 medarbejdere i Københavns Kommunes Socialforvaltning meddelte i fredags, at de hverken kan eller vil tage medansvaret for de helt horrible besparelser, der ligger i forvaltningens sparekatalog på 100 millioner kroner, der var til behandling på fredagens møde i forvaltningens Hovedsamarbejdsudvalg,

Sparekataloget skal ifølge forvaltningen resultere i besparelser på i alt 85 millioner kroner og har blandt andet været omtalt i Altinget 24. oktober.

Samlet set er sparekataloget en socialpolitisk klyngebombe, der har kurs mod helt at nedlægge eller fatalt beskære 26 helt konkrete sociale indsatser og tilbud, der i dag på afgørende vis støtter og holder hånden under kommunens mest udsatte borgere og deres familier, som i mange tilfælde ikke har andre steder at gå hen.  

På kort sigt vil besparelserne ramme børn, unge og voksne med misbrugsproblemer – ja, børn med misbrugsproblemer - kriminalitetstruede børn og unge, psykisk syge, handikappede, meget udsatte med alvorlige helbredsproblemer, ensomme og ældre – rigtige mennesker af kød og blod med ansigter, følelser, skæbner og et moralsk krav på at blive menneskeligt behandlet. De får i dag konkret hjælp eller en helt afgørende forebyggende støtte til ikke at miste både liv, værdighed og førlighed. En helt afgørende del af denne vigtige hjælp og støtte bliver taget fra dem, hvis sparekataloget realiseres.

Det er et hjerteløst og grimt eksempel på, hvor galt politiske prioriteringer kan gå, når folkevalgte politikere prioriterer langt fra virkeligheden – med en bevidst uigennemsigtig dagsorden om at undgå at tage det politiske ansvar. I stedet overlades ansvaret og konsekvenserne til andre – i sidste ende vores allersvageste og mest udsatte medmennesker og medborgere.

Besparelserne rammer både kommunens egne tilbud og indsatser, en meget lang række indsatser på det selvejende område samt indsatser og tilbud fra de mange frivillige borgere, der bruger deres private tid og ressourcer på at hjælpe deres medmennesker.

Oven i rammer sparekataloget den resterende del af kommunens sociale arbejde. Besparelserne vil gøre det endnu sværere at overkomme det helt nødvendige sociale arbejde i Københavns Kommune. Her vil man stå med en umulig opgave, når kommunen skal forsøge at leve op til Servicelovens intension om, at de allermest udsatte borgere skal have den hjælp, de har brug for det.

Desuden indeholder sparekataloget også en rituel besparelse på administrationen. Den betyder, at medarbejdere i Socialforvaltningen i mange tilfælde kommer til at slippe de mest borgernære opgaver med de svage og de udsatte, fordi de i stedet er tvunget til at bruge tid på den administration, der i politikernes kyniske fantasiverden er sparet væk. Det er den ikke – kun pengene til at løse de administrative opgaver.

Sparekatalogets konsekvenser vil derudover skabe store udfordringer langt ind i Region Hovedstadens sundhedsforpligtelser, fordi udsatte sygdomstruede, handikappede, psykisk udfordrede og psykisk syge ikke har noget sted at gå hen, når de udskrives af regionens hospitaler og slippes af regionens sundhedstilbud med besked om, at de er ”færdigbehandlet”. Når de ikke har noget sted at gå hen, vil mange med usvigelig sikkerhed vende tilbage til hospitalerne som patienter, der igen har brug for en dyr hospitalsseng, hvor de skal ”færdigbehandles” på ny, så hospitalet kan få plads til andre syge borgere.

Det er en hjerteløst uempatisk måde at behandle borgere på og en meget lemfældig omgang med vores skattekroner. Og det er en direkte selvmodsigende af regeringens højprofilerede snak om, at den hele tiden sætter ekstra penge af og laver den ene handleplan efter den anden - blandt andet for psykiatrien, herunder til psykisk syge udsatte unge, som sparekataloget især rammer. Samlet set vil sparekataloget også underminere Bandepakke 4 og målsætningen om at styrke den forebyggende indsats i de kriminalitetstruede miljøer.

Sidst men ikke mindst vil sparekataloget belaste medarbejdere i Socialforvaltningen helt urimeligt. Mange er i forvejen fortravlede, stressede og psykisk belastede af, at de ikke har tid og ressourcer til at yde den hjælp, som de godt kan se, borgerne har brug for.

Overbelastningen af de ansatte i Socialforvaltningen er i mange tilfælde så slem, at medarbejdere siger op. Ikke fordi de er uengagerede eller magelige, men fordi de ikke kan mere. Sparekataloget forringer de ansattes arbejdsmiljø og bidrager ikke til at gøre det nemmere at rekruttere de medarbejdere, som regeringen igen og igen hævder er hovedudfordringen. Det er i bedste fald en halv sandhed.

Flere politikere i København har allerede givet udtryk for deres afmagt over kommunens eget sparekatalog. Den afmagt kan vi og medarbejderne godt forstå. Men vi må fastholde, at det er politikernes ansvar at løse problemerne og finde de ressourcer, der skal til. Men vi støtter vores lokale politikere opfattelse af, at de handler indenfor en helt utilstrækkelig økonomisk ramme, der er udstukket af landets regering i aftalen om kommunernes og regionernes økonomi i foråret.

Tilbage står spørgsmålet:

Hvem vil tage det politiske ansvar for den sociale katastrofe, der lige nu er på vej mod København?

Vi og vores tillidsrepræsentanter i Københavns Kommunes Socialforvaltning kan ikke og vil ikke. Det vil vi hermed sige højt.

Med venlig hilsen

De faglige organisationer for medarbejderne i Københavns Kommunes Socialforvaltning:

Formand Ditte Gottlieb Bredahl, HK Kommunal Hovedstaden
Formand Kirsten Gunvor Løth, Landsforeningen for Socialpædagoger
som begge er talspersoner – og:

Kredsformand Lars Petersen, Socialpædagogerne Storkøbenhavn

Regionsformand Rasmus Hangaard Balslev, Dansk Socialrådgiverforening:

Kredsnæstformand Nicklas Vagner Forsman, Dansk Sygeplejeråd

Forretningsudvalgsmedlem Helle Haslund, LFS

Faglig sekretær Maria Konstantinidou, FOA SOSU

Formand Henriette Brockdorff, BUPL Hovedstaden

Regionsformand Marianne Vilsbøll Jacobsen, Kost og Ernæringsforbundet

Regionsformand Rikke Uldum Abrahamsen, Ergoterapeutforeningen

Fællestillidsrepræsentant Sissel Bennedikte Agergaard Jensen på vegne af DM og DJØF

Tillidsrepræsentant Leif D. Hedegård, på vegne af Dansk Psykolog Forening

Regionsformand Line Schiellerup, Danske Fysioterapeuter