AKKC skal lave fiskerimesse i Grønland i mange år
Hele otte gange har Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) afholdt Grønlands eneste jagt- og fiskerimesse. Forud for den niende PolarExpo-messe i Ilulissat i oktober, har AKKC og Avannaata Kommunia netop underskrevet en kontrakt på, at det succesfulde samarbejde forsætter mange år ud i fremtiden.
Det er ikke mange uger siden, at AKKC gennemførte fiskerimessen DanFish International i Aalborg med 13.000 besøgende fra 48 forskellige lande. En messe, som AKKC gennemfører hvert andet år i egne rammer og som genererer en omsætning på minimum 39.000.000 i Aalborg by og omegn.
Snart står den imidlertid igen i fiskeriets tegn i AKKC. Der er nok ikke mange, der forestiller sig, at det er AKKC, der står bag Grønlands eneste fagmesse inden for fiskeri og jagt. Men det er ikke desto mindre tilfældet, og når dørene åbner til PolarExpo – Fishing & Hunting 8., 9. og 10. oktober 2024, bliver det for niende gang. Her er det dog ikke i Aalborg messen foregår, men i Grønlands tredje største by Ilulissat, hvor hovedparten af befolkningen beskæftiger sig med fiskeri og fiskeindustrien.
En slags venskabsby
PolarExpo-messen sker i tæt samarbejde med Avannaata Kommunia og KNAPK, der er Grønlands fanger og fiskeriforening. Messen havde sin succesfulde ilddåb i Ilulissat i 2022, da den førhen var placeret i den grønlandske by Sisimiut. Fordelene ved at rykke messen til Ilulissat var blandt andet en større hotelkapacitet i byen samt lettere adgang for alt fra jollefiskere til havgående trawlere. Og faktisk var ilddåben så succesfuld, at udstillingsområdet i Ilulissat bliver udvidet med yderligere 50% i 2024.
Samarbejdet mellem AKKC og Avannaata Kommunia er allerede så stærkt, at AKKC-direktør Nicolaj Holm og borgmester Palle Jerimiassen har underskrevet en kontrakt på, at samarbejdet fortsætter langt ud i fremtiden – faktisk lige så lang tid som parterne ønsker.
- Vi har et helt specielt og nært forhold til Grønland og de mange grønlændere, vi har samarbejdet med gennem årene. Vores samarbejde med Avannaata Kommunia er også hurtigt blevet noget helt særligt – man kan faktisk sige, at vi i AKKC ser Ilulissat som en form for venskabsby. Vi har så meget, vi kan lære af hinanden og bidrage med til hinanden, så derfor har vi nu lavet en aftale om, at begge parter ønsker at fortsætte samarbejdet i mange år endnu. Ikke mindst fordi vi også er gode til at lave forretning sammen, siger AKKC-direktør, Nicolaj Holm.
Vigtig begivenhed i Grønland
PolarExpo – Fishing & Hunting i Ilulissat tiltrækker besøgende fra stort set hele Grønland og det foregår både til lands, med båd til vands og fly fra luften. Ilulissat er den største by i Avannaata Kommunia, der dækker et areal på 522.700 kvadratkilometer, hvor f.eks. Spanien har et areal på 505.944 kvadratkilometer.
Selvom PolarExpo-messen er en noget mindre skala end den store, internationale DanFish-messe i Aalborg, har PolarExpo en enorm betydning i Grønland. Det viste sig blandt andet ved, at grundlæggeren af Polar Seafood-koncernen, Jens Kristian Friis-Salling, der hører til blandt Grønlands rigeste personer, besøgte messen to dage i træk i 2022, hvor han fik en snak med de mange udstillere.
Kontakter
Else HerfortHead of Sales & Expos
Tlf:+45 99355518ehe@akkc.dkNicolaj HolmCEO/adm. direktør
Tlf:+45 6095 8935nh@akkc.dkBilleder
Aalborg Kongres & Kultur Center
Med flere end en halv million gæster årligt til Musik & Teater, Messer & Udstillinger og Møder & Kongresser er Aalborg Kongres & Kultur Center et af Skandinaviens største og mest fleksible kongres- og kulturcentre.
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Kongres & Kultur Center
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Kongres & Kultur Center
NET ZERO-konference skal bidrage til handling11.4.2024 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For tredje gang åbner Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) dørene til konferencen NET ZERO pathways, og dermed sætter de igen fokus på mulighederne for at accelerere den grønne omstilling i virksomheder og organisationer. Mandag 30. september går moderator Karin Cruz Forsstrøm på scenen og styrer dagen, hvor blandt andre den verdensførende klimaforsker Sebastian Mernild er gæst.
Nyt klimaregnskab: Nu har vi tal på, at vores indsatser virker8.2.2024 09:00:35 CET | Pressemeddelelse
Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) har arbejdet fokuseret med bæredygtighed siden 2017. Nu har de fået udregnet et nyt klimaregnskab, som blandt andet viser, at det nordjyske kongres- og kulturcenter har nedbragt deres CO2e-udledning med 28% fra 2019-2022.
AKKC får ny a la carte restaurant9.1.2024 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mandag 29. januar åbner dørene til helt nye madoplevelser i Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) med den nye a la carte restaurant Podium. Det er ejerne bag Restaurant AKKC by MEST, der står bag den nye restaurant, hvor der er fokus på velsmag og mange klassiske retter fra det franske køkken.
Førende eksperter sætter fokus på trivsel til ny konference7.12.2023 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
I det nye år tager Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) teten og sætter fokus på trivsel på arbejdspladsen med den nye konference Work Life, der finder sted 24. januar 2024 og byder på indsigtsfulde oplæg fra førende eksperter og nøglepersoner fra erhvervslivet.
Storstilet vision skal løfte Aalborgs idræts- og breddekultur til højeste niveau20.11.2023 12:30:00 CET | Pressemeddelelse
Otte aktører har i næsten et å r arbejdet med en storstilet vision for, at Aalborg i fremtiden kan levere idræt og kultur i verdensklasse. Visionen indeholder et nyt fodboldstadion, en ny håndbold- og koncertarena – og en modernisering af Aalborg Kongres & Kultur Center.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum