Nyt klimaregnskab: Nu har vi tal på, at vores indsatser virker
Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) har arbejdet fokuseret med bæredygtighed siden 2017. Nu har de fået udregnet et nyt klimaregnskab, som blandt andet viser, at det nordjyske kongres- og kulturcenter har nedbragt deres CO2e-udledning med 28% fra 2019-2022.

I 2017 fik AKKC som de første – og indtil videre eneste – ISO-certificeringen 20121 for bæredygtige events. Siden er det nordjyske kongres- og kulturhus fortsat med at være helt i front i branchen, når det gælder bæredygtighed. Nu har AKKC fået udregnet et nyt klimaregnskab, i samarbejde med ingeniørvirksomheden NIRAS, for at få konkrete tal på, hvordan de forskellige indsatser virker og potentielt kan forbedres. Klimaregnskabet har taget udgangspunkt i årene 2019 og 2022 og er primært udført på baggrund af AKKC’s indkøbsdata samt forbrugsdata (el-, varme- og brændstofforbrug) – og der er enormt positive tal at spore.
- Vi kan se, at vi har formået at nedbringe vores samlede CO2e-udledning med hele 28% i 2022 sammenholdt med 2019, hvor vi fik udregnet vores første klimaregnskab. Nedbringelsen er blandt andet resultatet af, at vi har optimeret vores energiforbrug, f.eks. har vi udskiftet en stor del af vores belysning til LED, nedbragt vores varmeforbrug og reduceret i vores dagligdagsforbrug af energi i huset ved helt lavpraktisk at slukke lyset, når det ikke er nødvendigt, fortæller Nicolaj Holm, direktør i AKKC.
Et andet spændende tal fra klimaregnskabet viser, at AKKC har nedbragt deres udledning af CO2e pr. omsat mio. kr. fra 38,2 ton CO2/mio. kr. i 2019 til 23,4 ton CO2/mio. kr. i 2022. Det betyder, at nedbringelsen af CO2-udledningen er sket på trods af et fortsat højt aktivitetsniveau i huset.
Udover ISO-certificeringen har AKKC også været certificeret med DNV’s verdensmålscertificering siden 2020, ligesom de i 2022 overtog driften af det store NBE-netværk (Netværk for Bæredygtig ErhvervsUdvikling NordDanmark).
En hel afdeling for bæredygtighed
At man arbejder enormt fokuseret med bæredygtighed i AKKC, viser sig blandt andet ved, at der er etableret en bæredygtighedsafdeling med 5 medarbejdere. Her glæder man sig også enormt meget over resultaterne i klimaregnskabet.
- At arbejde med bæredygtighed kan nogle gange være en lidt ”fluffy” størrelse, hvor det kan være svært at forklare konkret, hvordan de forskellige indsatser indgår i det store billede. Men med det nye klimaregnskab har vi nu tal på, at vores indsatser virker. Det står sort på hvidt, holdt op imod vores første klimaregnskab fra 2019, og det giver virkelig blod på tanden til at fortsætte, for vi er slet ikke i mål endnu, forklarer Jan Kvistborg, chef for Sponsor & Bæredygtighed i AKKC.
Blandt andre store indsatsområder i AKKC er indkøb, hvor de har udskiftet mange ikke-genanvendelige materialer til genanvendelige. Der er f.eks. investeret i skærme, som reducerer print. Derudover er der også et enormt stort fokus på affaldssortering, både for- og bag publikumsområderne, hvor der er fokus på at hæve den i forvejen flotte genanvendelsesprocent på 55 yderligere.
Arbejdet fortsætter
Udover klimaregnskabet, arbejder AKKC også internt med beregninger. Der sker gennem systemet Green Producers Tool, der er særligt udviklet til beregning af CO2-forbrug i kulturbranchen og blandt andet bliver benyttet af Nordisk Film, Zentropa, Mastiff, TV2 m.fl. Her laver AKKC løbende beregninger på udvalgte arrangementer for at finde nogle indsatsområder, der kan sættes ind på og laves ændringer indenfor. Derudover vil beregningssystemet også være særligt gavnligt i fremtiden.
- Lige nu kommer der flere regulativer fra EU omkring klimaregnskaber, og hvordan virksomhederne skal rapportere på deres CO2-forbrug i fremtiden. Her kan vi allerede nu med Green Producers Tool hjælpe vores kunder med at se nærmere på, hvordan de kan lave bæredygtige indsatser til deres arrangement hos os, og på sigt kan det måske også være med til at give dem de nødvendige tal til de rapporter, som skal aflægges ift. kundernes CO2-forbrug, siger Nicolaj Holm.
Ønsker man at se, hvordan AKKC’s samlede klimaregnskab ser ud, kan man finde det på akkc.dk.
Kontakter
Nicolaj HolmCEO/adm. direktør
Tlf:+45 6095 8935nh@akkc.dkJan KvistborgChief Sponsor & Sustainability Officer
Tlf:+4529387444jk@akkc.dkBilleder
Aalborg Kongres & Kultur Center
Med flere end en halv million gæster årligt til Musik & Teater, Messer & Udstillinger og Møder & Kongresser er Aalborg Kongres & Kultur Center et af Skandinaviens største og mest fleksible kongres- og kulturcentre.
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Kongres & Kultur Center
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Kongres & Kultur Center
Ekstra mange besøgende lagde vejen forbi årets DanFish-messe9.10.2025 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De seneste tre dage har det strømmet til med gæster fra hele 49 forskellige lande til DanFish International i Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC). Mens AKKC melder om en fremgang i besøgstallet, fremhæver udstillere og gæster også stadig messen som værende ”the place to be” i branchen.
Nordjyske borgmestre sætter strøm til debatten om Danmarks energifremtid3.10.2025 09:56:48 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan sikrer vi, at Danmark får et energisystem, der både er grønt, selvforsynende og sikkert? Det store spørgsmål bliver sat til debat, når klimakonferencen NET ZERO pathways 2025 løber af stablen den 21. oktober i Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC).
DanFish International 2025 udvider det maritime fokus med ny konference23.9.2025 13:52:02 CEST | Pressemeddelelse
Om få uger åbner Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) dørene til én af verdens førende fiskerimesser. Men udover fiskeriet sætter messen også fokus på den bredere maritime industri – blandt andet med Danske Maritime, der i år står bag endagskonferencen ’Fremtidens fremdrivning og grønne omstilling’ under DanFish.
Grønland får særligt område på DanFish International5.9.2025 09:21:35 CEST | Pressemeddelelse
Når verdens fiskeribranche samles til DanFish International 2025 i Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC), kan udstillere og besøgende glæde sig til en oplevelse ud over det sædvanlige: En eksklusiv grønlandske pavillon, der kombinerer historie, kultur, smagsoplevelser, bæredygtighed og teknologi – og giver et autentisk indblik i livet og fiskeriet i Grønland.
DanFish sætter kurs mod de grønne ambitioner19.8.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når DanFish International for 29. gang samler fiskeribranchen og den maritime industri fra hele verden i Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) 7.-9. oktober 2025, er der ikke kun fokus på bæredygtighed blandt udstillerne, men også i selve afviklingen af messen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


