DI Digital

Danmark risikerer at gå glip af mikrochip-milliarder fra EU

Del

43 milliarder euro er den svimlende sum, som EU vil bruge på udvikling og produktion af avancerede mikrochip i Europa. Danmark kan få del i de mange penge, men det kræver, at regeringen sætter penge af til konkrete projekter om design og fremstilling af mikrochip. Det mener DI Digital, der er Dansk Industris branche for techvirksomheder, som nu kommer med fem konkrete forslag til projekter om mikrochip herhjemme.

Branchedirektør Camilla Ley Valentin, DI Digital. Foto: Kasper Hjorth/Büro Jantzen
Branchedirektør Camilla Ley Valentin, DI Digital. Foto: Kasper Hjorth/Büro Jantzen

Danmark har gode forudsætninger for at få del i chip-milliarderne, men det kræver, at der sker statslig medfinansiering. Derfor er det ifølge DI afgørende, at regeringen tager initiativ til at fremme en dansk chipproduktion. Men hidtil er der fra politisk hold ikke taget et sådant initiativ, og derfor er der fare for, at Danmark går glip af nogle af de mange milliarder i mikrochipforordningen.

- Mikrochip er afgørende for danske virksomheders globale konkurrenceevne, og vi har i Danmark dygtige ingeniører, som designer mikrochip til forskellige industrier såsom audio, netværk og trådløs kommunikation, siger branchedirektør Camilla Ley Valentin, DI Digital.

- Det tiltrækker globale virksomheder til landet såsom Intel, Nvidia, Infineon og Microchip, som benytter dansk know-how til at udvikle mikrochips.

I Danmark er der mindst 15-20 danske virksomheder, der er en del af værdikæden fra design til produktion af mikrochips. European Chips Act rummer nye forretningspotentialer for danske virksomheder – særligt i forhold til at styrke R&D aktiviteterne i virksomhederne og forskningsmiljøerne i chips-områderne.

- Politisk  har der hidtil ikke været fokus på dansk design, udvikling og produktion af mikrochip. Danmark skal ikke nødvendigvis være det nye Taiwan, men vi skal satse på chip-design og nicheproduktion, siger Camilla Ley Valentin. 

Støtte til dansk chipproduktion

DI Digital kommer nu med fem konkrete forslag til at styrke udvikling og produktion af chip i Danmark. Forslag, der bl.a. kræver at staten medfinansierer for at få del i de mange EU-penge.

1) Etabler et mikrochips kompetence- og designcenter i Danmark, hvor forskere og virksomheder kan få viden og sparring til design, udvikling og produktion af mikrochips. Det er afgørende for succes, at der etableres et stærkt miljø mellem forskning, startups og det brede erhvervsliv.     

2) Styrk mikrochips uddannelserne på universiteterne med et permanent rammeløft af området og gennemfør en brandingstrategi sammen med universiteterne og industrien, som skal gøre området mere attraktivt i de uddannelsessøgendes øjne.

3) Etabler pilot-linjer og prototype fabrikation for first-of-a-kind teknologier, som vil styrke det danske mikrochips-økosystem med udvikling af højt specialiseret viden.

4) Styrk virksomhedernes forskning og innovation indenfor chipdesign og -produktion med henblik på at udvikle nye chipapplikationer.

5) Statsstøtteordninger til ny chipproduktion i Danmark.

Billeder

Branchedirektør Camilla Ley Valentin, DI Digital. Foto: Kasper Hjorth/Bürojantzen
Branchedirektør Camilla Ley Valentin, DI Digital. Foto: Kasper Hjorth/Bürojantzen
Download

Følg pressemeddelelser fra DI Digital

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI Digital

DI Digital: Nedskæringer på uddannelser forværrer mangel på it-specialister19.4.2024 11:28:14 CEST | Pressemeddelelse

Uddannelses- og forskningsministeriet har netop offentliggjort en politisk aftale om den såkaldte sektordimensionering, der reducerer i antallet af uddannelsespladser på de danske universiteter. DI’s adm. direktør Lars Sandahl Sørensen kalder her til formiddag i en pressemeddelelse nedskæringerne for et ”kæmpe problem” for erhvervslivet. Aftalen indebærer desværre også markante nedskæringer på it-uddannelser, hvilket vækker bekymring i Dansk Industris branchefælleskab for tech-virksomheder, DI Digital.

DI Digital: Hvordan skaber vi teknologi der inkluderer?23.2.2024 08:00:50 CET | Pressemeddelelse

Næsten al kontakt med offentlige myndigheder sker digitalt, og for de fleste borgere betyder det fleksible løsninger, hvor man let kan betjene sig selv. Desværre er der også borgere der har svært ved at bruge de digitale løsninger og derfor oplever de at blive ekskluderet fra samfundet netop på grund af digitalisering. Nu indbyder KL, Dansk IT og DI til drøftelse og præsentation af teknologi, der inkluderer.

European Testing and Experimentation Facilities, xTEF, are open for Business.12.2.2024 12:09:10 CET | Pressemeddelelse

The four European Testing and Experimentation Facilities (TEFs) announce their readiness for business on March 4 in Berlin! Please join the “All TEFs Open for Business” Event in Berlin, Germany with welcome messages from Franziska Giffey, Senator for Economy, Berlin, Germany, and Lucilla Sioli, Director “Artificial Intelligence and Digital Industry”, Directorate-General for Communication Networks, Content & Technology, EC. „This is your chance to connect with like-minded individuals, learn from industry experts, and take your business to the next level. Get ready for a day filled with inspiring talks, interactive panels, and valuable networking opportunities“ says Petra Ritter, Professor at the Charité Unviersitätsmedizin Berlin and Berlin Institute of Health – the Hosting institution for the event. She is Coordinator of one of the four TEFs. TEFs Testing and Experimentation Facilities are specialised large-scale reference sites which help innovative technology providers bring their pr

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye