5 råd til backpackerrejsen i udlandet
Europæiske ERV ser en stigning på 40 % i antallet af solgte backpacker rejseforsikringer. Hvis du er en af de mange, der planlægger en backpackerrejse, er det godt at være forberedt, inden du drager afsted. Asien, Australien og Europa er desuden de mest populære destinationer for unge backpackere i 2023, viser tal fra Europæiske ERV.
Hvert år rejser mange afsted for at backpacke i udlandet. Tal fra Europæiske ERV viser en stigning på 40 % i antallet af solgte rejseforsikringer til backpackere under 36 år, hvis vi sammenligner januar til oktober i år med samme periode i 2022. Statistikken viser også, at de unge backpackeres top 3 destinationer i 2023 indtil videre er Asien, Australien og Europa. Antallet af backpackere, der køber deres rejseforsikring mere end 3-4 måneder før afrejse er steget med 100 %, hvis vi sammenligner januar til oktober 2023 med samme periode i 2022. Unge backpackere planlægger dermed deres rejser længere tid i forvejen end sidste år, hvilket kan hænge sammen, at de unge danskere er mere sikre på deres økonomi efter pandemien. Hvis du er en af de mange, der er i gang med planlægningen eller tænker på at booke billetten til din drømmerejse med rygsæk, har vi lavet nogle gode råd, som du kan bruge, inden du begiver dig ud på nye eventyrer i udlandet.
Undersøg destination
Inden du booker billetten til din backerpackerrejse anbefales det, at du undersøger destinationen, og særligt de spændende steder, du drømmer om at opleve på din rejse. Undersøg gerne i god tid, om der er behov for at søge om visum, og hvordan du i så fald ansøger om det. Inde på Udenrigsministeriets hjemmeside kan du under deres rejsevejledning finde relevant information om bl.a. sundhedsforhold, kriminalitet og andre sikkerhedsrisici, der kan være godt at vide, inden du tager afsted. Her kan du også se, om Udenrigsministeriet anbefaler rejser til landet, så det er en god ide, at du løbende holder øje med um.dk
Billige flybilletter
Når du har besluttet dig for destinationen, kan du begynde at lede efter flybilletter. Du kan ofte finde billige flybilletter, hvis du er fleksibel ift. tidspunktet. Hvis du booker dine flybilletter i god tid kan du ofte spare en del penge, som du i stedet for kan bruge på spændende oplevelser på din backpackerrejse. I 2023 er priserne på flybilletter ofte billigere 71 dage før afrejse, viser tal fra Google Flights. Et godt tip er at tjekke de forskellige søgemaskiner, så du er sikker på at få den bedst mulige pris til din rejse.
Vaccinationer
Det er en god ide at undersøge om det land eller de lande, du påtænker at rejse til, kræver vaccinationer mod smitsomme sygdomme. Du kan nemt blive vaccineret hos din egen læge eller hos en vaccinationsklinik. Husk at få en aftale i god tid inden afrejse. På Statens Serum Instituts hjemmeside kan du nemt danne dig et overblik over hvilke vaccinationer, der anbefales baseret på det valgte land, og varigheden af opholdet.
Rejseforsikring
Du kan godt medbringe det blå EU-sygesikringskort, hvis du skal rejse indenfor EU, men du er ikke dækket ved f.eks. hjemtransport. Om du planlægger en backpackerrejse i Vietnam eller Frankrig, så er det altid trygt at have en rejseforsikring, hvis du skulle være så uheldig f.eks. at komme til skade eller miste din rygsæk. Det tager under 5 minutter at købe en rejseforsikring til din backpackerrejse, så du kan slappe af og nyde oplevelsen fuldt ud.
Pakkeliste til rygsækken
Det er en god ide at lave en pakkeliste over alle de ting, du skal have med på din backpackerrejse. Særligt er det smart ikke at fylde alt for meget unødvendigt i din rygsæk, da det kan blive noget tungt at bære på. Her kan du f.eks. lægge alle dine ting ud på bordet eller gulvet, så du lettere kan danne dig et overblik over alle de ting, du skal pakke og hurtigt se, om der er noget, du måske ikke behøver.
Nøgleord
Kontakter
Peter Steen OlsenNordisk CFO og talsmand for Europæiske ERV
Tlf:23451154pst@europaeiske.dkBilleder
Om Europæiske ERV
Europæiske ERV er Danmarks største og ældste rejseforsikringsselskab. Vi er del af den tyske forsikringsgruppe ERGO, som har mere end 37.000 ansatte på verdensplan. Vi har stået for tryggere rejser i mere end 100 år til en stor del af alle danske turister, erhvervsrejsende og deres arbejdsgivere, som har betroet os at stå for deres rejseforsikringer. Takket være mange års erfaring og specialudviklede rejseforsikringer kan vores kunder roligt tage af sted – og være trygge før, under og efter deres rejse. Sammen med vores svenske afdeling har vi mere end 1,2 millioner kunder og 7 millioner kortkunder. Læs mere på erv.dk.
Følg pressemeddelelser fra Europæiske ERV A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Europæiske ERV A/S
Se listen: Top 3 skader på sommerrejsen29.8.2024 08:26:33 CEST | Pressemeddelelse
Rigtig mange danskere holdt sommerferie i juni og juli måned. Det har helt sikkert betydet både afslapning, hygge og spændende aktiviteter for mange. Det har desværre også været nogle, der har være uheldige på deres rejse i sommeren.
Ronald Kraule er ny administrerende direktør for Europæiske Rejseforsikring A/S fra 1. juli1.7.2024 06:57:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag d. 1. juli 2024 bliver direktionen for Europæiske Rejseforsikring A/S omstruktureret. Ronald Kraule overtager rollen som administrerende direktør.
Disse ting er flere danskere nervøse for vil ske på sommerrejsen19.6.2024 08:04:25 CEST | Pressemeddelelse
I en ny undersøgelse foretaget af Europæiske ERV er der flest som frygter sygdom, flystrejke og/eller tyveri på ferien denne sommer.
Sådan påvirker ekstremt vejr flere danskeres rejseplaner denne sommer12.6.2024 07:57:58 CEST | Pressemeddelelse
Kæmpehagl og skovbrande påvirkede mange danskeres ferie sidste år. En ny undersøgelse fra Europæiske ERV viser, at flere vælger at tage på ferie udenfor højsæsonen eller fravælger bestemte rejsemål, når de skal rejse denne sommer.
Undersøgelse: Her planlægger mange danskere at holde sommerferie6.6.2024 09:12:58 CEST | Pressemeddelelse
Mange planlægger at rejse i årets sommerferie. Grækenland og Spanien er favorit-destinationer, det viser en ny undersøgelse fra Europæiske ERV.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum