Lederne savner større ambitioner i skattereform
Regeringens skatteudspil er et skridt i den rigtige retning, lyder det fra Lederne i en kommentar til det reformudspil om skat på arbejde, der blev præsenteret i dag som en del af 2030-planen. Men skatten på arbejde bør sænkes yderligere for at øge udbuddet af den arbejdskraft, som er afgørende for fremtidens vækst og velfærd.
Et øget arbejdsudbud på godt 5000 personer i 2030 er et skridt i den rigtige retning men langt fra nok. Sådan lyder det overordnede budskab fra Lederne til regeringens skattereform, som netop er blevet fremlagt.
”Vi har en gylden mulighed for at sænke skatten på arbejde, og vi ved, økonomiske tilskyndelser virker. Bundlinjen er, at der skal mere til, hvis vi vil sikre os konkurrencedygtighed og den nødvendige arbejdskraft i fremtiden - ikke mindst set i lyset af den grønne omstilling og de veksler, den vil trække på arbejdsstyrken i de kommende år. I Lederne konstaterer vi, at selvom udspillet er et skridt i den rigtige retning, så er det langt fra de syvmileskridt, der er brug for,” siger Bodil Nordestgaard Ismiris, administrerende direktør i Lederne.
”Hos Lederne havde vi gerne set en mere vidtgående skattereform. Det, der nu er lagt frem, har en relativt begrænset beskæftigelseseffekt på 5.150 personer. Det er ret beskedent sammenlignet med de skattereformer, der er blevet gennemført over de seneste 20 år. Her indtager regeringens udspil en bundplacering sammen med reformen fra 2018. Målet burde være at øge arbejdsudbuddet langt mere markant, hvis vi skal have dækket behovet på fremtidens arbejdsmarked.”
Hun peger på, at regeringen med fordel kunne lette topskatten yderligere og udvide målgruppen for den foreslåede mellemskat. Regeringen lægger i sit udspil op til, at topskattesatsen skal halveres, men kun på årsindkomster, der ligger i spændet mellem den nuværende topskattegrænse og op til 750.000 kr. Indtægter over den grænse skal topbeskattes som hidtil – medmindre man rammer loftet for en kommende top-topskat.
”Både topskat og en ny mellemskat rammer mange private ledere og specialister, hvis bidrag er drivende for væksten i samfundet. Deres motivation for at yde en ekstra indsats, når nye, bæredygtige løsninger og øget digitalisering skal implementeres, er helt central for, at vi kan imødegå de store udfordringer, vi som samfund står overfor. Spørgsmålet er ikke, om vi har råd til mere vidtgående skattelettelser. Spørgsmålet er, om vi har råd til at lade være på et tidspunkt, hvor vi faktisk har råderummet til det,” siger Bodil Nordestgaard Ismiris.
Med reformen vil regeringen også indføre en såkaldt top-topskat. Det skal ske ved at øge beskatningen med fem procentpoint på indkomster over 2,5 mio. kr. Top-topskatten er et af de elementer i reformen, som har vakt størst debat, og den vækker heller ikke begejstring hos Lederne.
”Det er svært at finde rationelle argumenter for at indføre den såkaldte top-topskat. Dels tyder alt på, at den vil være uden mærkbar effekt, og derudover arbejder den direkte mod skattereformens overordnede hensigt. Samtidig skader den vores muligheder for som samfund at tiltrække de højt specialiserede kompetencer, vi har så hårdt brug for,” siger Bodil Nordestgaard Ismiris.
Billeder

Følg pressemeddelelser fra Lederne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lederne
Lederne bakker op om ny ordning for international rekruttering30.6.2025 11:33:21 CEST | Pressemeddelelse
Det vil være en tiltrængt støtte til et presset arbejdsmarked, hvis regeringen får gjort det nemmere at rekruttere medarbejdere fra lande udenfor EU. Det mener Lederne, efter regeringen i dag offentliggjorde sit udspil til en ny erhvervsordning for rekruttering af international arbejdskraft.
Effektiviseringer i staten er nødvendige – men kræver mod og teknologi18.6.2025 13:11:06 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens planer om at afbureaukratisere, effektivisere og reducere antallet af statslige stillinger møder forståelse hos Lederne. ”Antallet af statslige ansatte er steget betydeligt de senere år. Det er fornuftigt, at regeringen nu stopper op og ser på, om ressourcerne kan anvendes bedre, siger Bodil Nordestgaard Ismiris,” adm. direktør i Lederne. Hun understreger, at presset på arbejdsmarkedet gør det nødvendigt, at både offentlige og private aktører gentænker, hvordan opgaver løses – og hvilke værktøjer, der tages i brug. ”I en tid med mangel på arbejdskraft er det afgørende, at alle sektorer ser på, hvor der kan arbejdes smartere og mere effektivt, herunder gennem kunstig intelligens. Digitalisering og kunstig intelligens er vigtige redskaber til at frigøre ressourcer fra medarbejdere, som så kan løse opgaver andre steder, og til at bidrage til at forebygge stress og begrænse nedslidning hos medarbejdere. Det gælder også i staten,” siger hun. Bodil Nordestgaard Ismiris hilser det
Danske virksomheder tager ESG i egen hånd – trods bøvl med data og uklare krav3.6.2025 13:27:53 CEST | Pressemeddelelse
Den hidtil største danske undersøgelse af ESG-indsatsen blandt danske ledere og virksomheder peger på, at virksomhederne, trods planlagte EU-lempelser, allerede har sat fart på ESG-arbejdet. Men samtidig viser undersøgelsen, at der fortsat er en række store udfordringer, når det gælder om at få sat arbejdet med bæredygtighed i system.
Seniorer får nyt job som aldrig før30.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I en tid, hvor færre får nyt job, skiller seniorerne sig ud, når de stadigt oftere får ny arbejdsplads.
Styrket partnerskab vil løfte danske virksomheders bæredygtighed7.5.2025 08:04:41 CEST | Pressemeddelelse
EY træder ind i partnerskabet bag det digitale værktøj ESG Profilen sammen med Lederne og Danske Bank. I en tid med en konstant strøm af nye kriser og forandringer er det afgørende, at danske virksomheder får de nødvendige redskaber, så indsatsen for ESG og bæredygtighed ikke drukner i administration og bureaukrati.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum