Der er store klimabesparelser at hente ved at forebygge fødevaretab og madaffald i Europa
Nye beregninger viser, at de europæiske lande har et stort potentiale for at mindske trækket på de globale fødevareressourcer og dertil hørende drivhusgasudledninger. Forskere har estimeret besparelsen på udledningen af klimagasser, som kan opnås, hvis vi frem mod 2030 lykkedes med at halvere fødevaretab og madaffald fra de fødevarekæder, som forsyner fødevareforbruget i Europa.
Ny forskning viser, at det europæiske fødevareforbrug trækker unødigt meget på de globale ressourcer, hvorfor forskerne opfordrer til politisk handling. Mange af de fødevarer, der bliver spist i Europa, dyrkes i lande uden for Europa. Fødevaretabet – og senere i kæden madaffaldet (se fakta om affaldsbegreber neden for) - opstår langs fødevarekæden, fra råvaren bliver dyrket i Europa eller et andet sted i verden, til den mætter munde i Europa.
”En halvering af Europas fødevaretab og madaffald vil sammen med en omfordeling af de globale fødevareressourcer kunne løse udfordringerne med fødevaremangel i verden,” siger forskningsleder og professor i bæredygtige fødevaresystemer ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet (KU FOOD) Marianne Thomsen.
Derfor bør der investeres i løsninger til reduktion af fødevaretab og madaffald på alle trin i fødevarekæden, mener Marianne Thomsen.
Gevinster ved at reducere fødevaretab og -affald
Forskernes scenarie-beregninger viser, hvad der vil ske, hvis vi nedsætter det fødevaretab og -affald, som Europas fødevareforbrug skaber både i og uden for Europa, så det bliver halvt så stort. Hvis man halverer fødevaretab og -affald i Europas fødevareforsyningskæder, svarer det til en besparelse på 8 % af de drivhusgasudledninger, som fødevareforbruget i Europa forårsager og en tilknyttet besparelse på 6 % landbrugsarealer og 6 % græsningsarealer – samlet set svarende til 12 % landbrugsarealer, da græsningsarealerne bruges til husdyrhold. Hertil kommer en besparelse på 7 % af vandforbruget, og 14 % af energiforbruget, der går til at producere fødevarer til borgerne i Europa (se også beregningerne neden for)
Marianne Thomsen peger på måling og indberetning af fødevaretab og madaffald hos alle aktører langs fødevarekæden, som et vigtigt politisk instrument.
”Dette vil, evt. suppleret med yderligere tiltag, udgøre et stærkt incitament for virksomhederne og resten af samfundet til at investere tid og penge i ny teknologi og samarbejde om at forebygge fødevaretab og madaffald i lokale cirkulære fødevaresystemer,” siger hun.
Marianne Thomsen giver også nogle eksempler på, hvor man kan forebygge fødevaretab og madspild:
”Virksomhederne kan samarbejde om bæredygtig innovation i cirkulære symbioser, hvor de udnytter hinandens sidestrømme. Serviceindustrien kan f.eks. anvende ingredienser produceret fra overskud i engroshandlen (upcyclede fødevareingredienser). Den kan også mindske madspildet ved at nudge brugerne til at tage mindre portioner ved at reducere tallerkenstørrelsen," siger hun.
En ny vinkel på Europas fodaftryk
Nationale klimaopgørelser tager udgangspunkt i mængden af drivhusgasser, som de enkelte lande udleder fra den fødevareproduktion, som foregår inden for egne geografiske grænser. De nye beregninger gør brug af en forbrugsbaseret opgørelsesmetode, som inkluderer klimaaftrykket fra lokalt producerede såvel som importerede fødevarer til Europa fra resten af verden, mens fødevarer, der er produceret i EU til eksport, er ekskluderet fra beregningerne. Forskerne har i scenarie-beregningerne antaget, at reduktionen i fødevaretab og madaffald sker ved forebyggelse, hvilket i teorien betyder, at Europa kan klare sig med et mindre forbrug af fødevarer og dermed et mindre træk på de globale fødevareressourcer.
”At opnå en 50 % reduktion af fødevaretab og madaffald forårsaget af Europas fødevareforbrug kræver politisk intervention, og også at interventionerne tilpasses nationale omstændigheder og specifikke regionale og lokale udfordringer,” siger Marianne Thomsen.
Beregningerne viser nemlig, at der er store regionale forskelle på, hvor det bedst kan betale sig at sætte ind, hvis vi skal nå i mål med en 50 % reduktion af det globale fødevaretab og madaffald. Vesteuropæerne kan spare mest, herunder især Frankrig, Tyskland, Belgien og Holland. Men også lande med et lavere bruttonationalprodukt, som f.eks. Grækenland, Kroatien, Bulgarien og Rumænien har potentiale til at forebygge fødevaretab- og affald. Landbruget er den sektor, hvor der samlet set er størst potentiale for at nedbringe klimaaftrykket, mens det største potentiale for at spare på energiforbruget i fødevarekæden findes i serviceindustrien, der omfatter kantiner, hotel- og restaurationsvirksomheder.
Fakta:
Affaldsbegreber
I international sammenhæng taler man ofte om fødevaretab i landbruget og fødevareindustrien (food loss), mens man i detailsektor, serviceindustri og husholdninger taler om madaffald (food waste).
Madspild er den delmængde af madaffaldet, der kunne være undgået (avoidable food waste).
Beregningerne
Beregningerne tager udgangspunkt i verdens fødevareproduktion og handel i 2018. Hvis vi lykkedes med at halvere det fødevaretab og -affald, som er forbundet med Europas forbrug af fødevarer, vil vi opnå følgende forbrugsbaserede fodaftryksbesparelser:
51 millioner ton CO2 ækvivalenter drivhusgasser (8 %)
106.446 km2 landbrugsjord (6 %)
55.523 km2 græsningsarealer (6 %)
4,6 milliarder m3 vand (7 %)
131 terawatt-timer (0,47 exajoule) energi (14 %)
Den videnskabelige artikel
Artiklen er publiceret i Environmental Science & Technology.
DOI: 10.1021/acs.est.3c00158
Forfattere:
Marianne Thomsen, professor i bæredygtighedsvurdering, bæredygtig fødevareforarbejdning og -produktion ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet (KU FOOD) (forskningsleder). Marianne Thomsen er også tilknyttet universitetets Green Solutions Center.
Albert Kwame Osei-Owusu, postdoc ved Institut for Bæredygtighed og Planlægning, Aalborg Universitet.
Quentin D. Read, statistiker ved U.S. Department of Agriculture’s Agricultural Research Service (ARS)
Forskningen er medfinansieret af EU-projektet FOODRUS, som har til formål at skabe bæredygtige fødevaresystemer i Europa gennem cirkulære løsninger, der forebygger fødevaretab og madaffald.
Forskningsstudiet anvender multiregionale input-output modeller til at estimere besparelser i fodaftryk opnået ved at reducere fødevaretab og -affald i Europa med 50 %. Baseline for udregningerne er verdens fødevareproduktion og handel i 2018, præ COVID-19.
Nøgleord
Kontakter
Professor ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet (KU FOOD) Marianne Thomsen, mobil +45 22 29 26 27, arbejde +45 35 32 38 76, mth@food.ku.dk
Kommunikationsmedarbejder ved KU FOOD Lene Hundborg Koss, mobil +45 42 34 27 69, lene.h.koss@food.ku.dk
Billeder
Links
Fødevareforskning og uddannelse for et bæredygtigt samfund
Verden er udfordret på fødevareområdet. Der er brug for mere mad og en bæredygtig produktion. På KU FOOD udfører vi forskning og uddannelse, der er med til at løse de globale udfordringer på fødevareområdet. Vores forskning indgår i udviklingen af nye fødevarer og måder at producere dem på, og vi kombinerer den nyeste forskning med praksis i uddannelsen af de fødevarestuderende.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Institut for Fødevarevidenskab
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Institut for Fødevarevidenskab
Udbredt gigtsygdom kan forebygges gennem tarmen3.9.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De proteiner, der forsager urinsyregigt, kan for nogle mennesker udrenses ved at tilføre specifikke mælkesyrebakterier til tarmen – såkaldt medical nutrition. Efter at have modtaget et EIC Pathfinder Grant på 3,8 mil. euro skal det nye forskningsprojekt, Bugs4Urate, nu klargøre denne behandlingsform til klinisk brug ved at kortlægge for hvem det virker og hvorfor samt udvikle en algoritme til brug i fremtiden.
40 år fyldt med spændende bakterier9.6.2023 08:03:18 CEST | Pressemeddelelse
Professor i fødevaremikrobiologi Susanne Knøchel fra Københavns Universitet har 40-års jubilæum i staten den 15. juni 2023. Årene har konstant budt på nye udfordringer og muligheder, og det har sjældent været kedeligt. Lige nu undersøger hun f.eks., hvilken rolle en bestemt bakterie spiller for fødevaresikkerheden, når vi går over til at producere og spise flere fermenterede, plantebaserede fødevarer.
Mangel på B12-vitamin er en lurende sundhedsudfordring i Europa15.5.2023 08:09:33 CEST | Pressemeddelelse
I takt med, at vi på befolkningsplan overgår til en langt mere plantebaseret kost, skal vi sikre, at vi bevarer en sund ernæringsprofil, siger tenure track adjunkt i mejerimikrobiologi og plantefermentering Paulina Deptula fra Københavns Universitet. Hun forsker derfor i bakterier, der naturligt kan producere B12-vitaminer i plantefermenteringer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum