Kongernes Samling

Kongernes Samling udgiver bog om Danmarks eneste samling af kongelige signeter

Del

Kongernes Samling har netop udgivet bogen ”Kongelige Signeter”, skrevet af museumsinspektør Peter Kristiansen. I bogen præsenteres den enestående samling af kongelige signeter – bestående af ikke mindre end 228 eksemplarer. Samlingen omfatter signeter fra alle konger fra Christian 4. til Frederik 9., de fleste af deres dronninger, samt enkelte andre kongelige personer. 

Kongernes Samling udgiver bog om Danmarks eneste samling af kongelige signeter. Foto: Iben Kaufmann
Kongernes Samling udgiver bog om Danmarks eneste samling af kongelige signeter. Foto: Iben Kaufmann Foto: Iben Kaufmann

Men hvad er et signet? Et signet er ikke blot en dekorativ pyntegenstand, men en historisk nøgle til fortiden. I middelalderen, hvor mange ikke kunne læse eller skrive, fungerede de som kongens underskrift – senere som en bekræftelse af hans underskrift. Når signetet blev præget i opvarmet lak på et dokument, så bekræftede det hans vilje og hans beslutninger. Mens en underskrift kunne efterlignes, var det en langt mere kompleks opgave at efterligne et signetaftryk, hvilket gjorde det til et uundværligt redskab til at sikre dokumenters ægthed. 

For første gang har Kongernes Samling kunnet identificere en del af ejerne af mange af de kongelige signeter i samlingen. Studiet, der også har gjort det muligt at identificere mange af kunstnerne og håndværkerne bag dem, giver også et indblik i, hvem disse stærkt specialiserede håndværkere, som arbejdede for kongen, var. 

Om arbejdet med at studere de kongelige signeter udtaler bogens forfatter Peter Kristiansen, der er museumsinspektør ved Kongernes Samling:

"Signeterne udgør et fantastisk håndværk. Ved gennemgangen af signeterne viste det sig, at ca. 10 signeter var forsynet med en mikroskopisk signatur, AI, som står for hofsignetstikker Ahron Jacobson, der bl.a. arbejdede for Frederik 5. og Christian 7. Da signaturen står på selve signetfladen, så betyder det også, at hver gang kongen anvendte sit signet, ja så kom kunstneres signatur med."

”Kongelige Signeter” indeholder seks korte kapitler, der udforsker signeternes tilblivelse, anvendelse og historie. De efterfølges af et rigt illustreret katalog, hvor alle 228 signeter er præsenteret med to eller tre fotos, nyoptaget til lejligheden ved fotograf Iben Kaufmann. 

Om bogudgivelsen udtaler museumsdirektør for Kongernes Samling Thomas C. Thulstrup: 

"Det er med stor glæde, at Kongernes Samling kan præsentere sin enestående samling af kongelige signeter i bogform. Samlingen, der er den største i Danmark, fascinerer og forundrer. Inden denne bog vidste vi meget lidt om signeterne. Enkelte af dem bærer et navn og kan dermed henføres til en bestemt person, men størstedelen er blot våbenskjolde eller monogrammer – de allerfleste danske. Men med dette studium har vi kunnet sætte navn på den tidligere ejer og i enkelte tilfælde også kunstneren og håndværkeren bag mange af de kongelige signeter. Det er en helt særlig oplevelse at sidde med en dansk konges signet, mens man foran sig har et originalt dokument, hvorpå selvsamme signet har efterladt sit aftryk for flere hundrede år siden. Da mærker man for alvor historiens vingesus."

Bogen koster 349 kr. og kan købes i slotsbutikkerne på Rosenborg Slot, Amalienborgmuseet og Koldinghus. 

Fonde, der har muliggjort projektet:
KrogagerFonden
Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck’s Fond
Hoffmann og Husmans Fond
Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat

Billeder

Kongernes Samling udgiver bog om Danmarks eneste samling af kongelige signeter. Foto: Iben Kaufmann
Kongernes Samling udgiver bog om Danmarks eneste samling af kongelige signeter. Foto: Iben Kaufmann
Download
Dette signet har tilhørt Frederik 5.s anden hustru, dronning Juliane Marie. De blev gift 1752, og signetet er måske fremstillet i samme anledning, for det viser det kombinerede dansk-norske og braunschweig-wolfenbüttelske våben. Signetet er et af otte, signeret af den kongelige signetstikker Ahron Jacobsen. Han signerede med et AI, og signaturen findes på den lille hylde som de to våbenskjolde hviler på. Helt til venstre ses et IA (signetet er skåret spejlvendt, da det jo skal give et retvendt aftryk). Men når signaturen nu er indgraveret i selve signetfladen, så betød det også at signaturen kom med, hver gang dronningen anvendte sig signet! Signetfladen måler 24 x 21 mm
Dette signet har tilhørt Frederik 5.s anden hustru, Dronning Juliane Marie. De blev gift 1752, og signetet er måske fremstillet i samme anledning, for det viser det kombinerede dansk-norske og braunschweig-wolfenbüttelske våben. Signetet er et af otte, signeret af den kongelige signetstikker Ahron Jacobsen. Han signerede med et AI, og signaturen findes på den lille hylde, som de to våbenskjolde hviler på. Helt til venstre ses et IA (signetet er skåret spejlvendt, da det jo skal give et retvendt aftryk). Men når signaturen nu er indgraveret i selve signetfladen, så betød det også, at signaturen kom med, hver gang dronningen anvendte sit signet. Signetfladen måler 24 x 21 mm. Foto: Iben Kaufmann
Download
Christian 4.s signetring. Våbenskjoldet er skåret i en safir, o. 1623, og viser kongens kronede våben, holdt af to vildmænd. I anden halvdel af 1600-tallet begyndte man at samle alle de enkelte våbenskjolde i et stort skjold – men på Christian 4.s tid var det stadig en lang række af enkeltskjolde. I 1641 var signetstenen så slidt, at kongen fik skåret den dybere, og samtidig blev den indfattet i en ring. Signetet kendes dog kun anvendt i perioden 1625-31. Stenens flade måler ca. 14 x 12 mm.
Christian 4.s signetring. Våbenskjoldet er skåret i en safir, o. 1623 og viser kongens kronede våben, holdt af to vildmænd. I anden halvdel af 1600-tallet begyndte man at samle alle de enkelte våbenskjolde i et stort skjold – men på Christian 4.s tid var det stadig en lang række af enkeltskjolde. I 1641 var signetstenen så slidt, at kongen fik skåret den dybere, og samtidig blev den indfattet i en ring. Signetet kendes dog kun anvendt i perioden 1625-31. Stenens flade måler ca. 14 x 12 mm. Foto: Iben Kaufmann
Download
Signetet er udført i London 1814 for Christian 8. som norsk konge, under navnet Christian Frederik. Heraldisk set er det usædvanligt, fordi den norske løve er flyttet op i det første felt – normalt hørte den til i andet felt. Det er selvfølgelig for at betone, at det er Norge som er kongens rige. Signetet er skåret i tidens foretrukne sten, den koralfarvede karneol. Signetet kendes anvendt på det allersidste brev som Christian Frederik udstedte som norsk konge. Hans tronfrasigelse, dateret 10. okt. 1814. Dog er våbenskjoldet udtværet, mens lakken endnu var varm – som en figurlig markering af abdikationen. Signetfladen måler 23 x 19 mm.
Signetet er udført i London 1814 for Christian 8. som norsk konge, under navnet Christian Frederik. Heraldisk set er det usædvanligt, fordi den norske løve er flyttet op i det første felt – normalt hørte den til i andet felt. Det er selvfølgelig for at betone, at det er Norge, som er kongens rige. Signetet er skåret i tidens foretrukne sten, den koralfarvede karneol. Signetet kendes anvendt på det allersidste brev, som Christian Frederik udstedte som norsk konge. Hans tronfrasigelse, dateret 10. okt. 1814. Dog er våbenskjoldet udtværet, mens lakken endnu var varm – som en figurlig markering af abdikationen. Signetfladen måler 23 x 19 mm. Foto: Iben Kaufmann
Download

Om Kongernes Samling

Kongernes Samling er organisationen bag Rosenborg Slot, Amalienborgmuseet og Koldinghus. Vi formidler monarkiets historie på vores tre slotte gennem udstillinger, events og vores enestående samling af malerier, møbler, klædedragter, kroner, kronjuveler og andre kulturskatte, som har tilknytning til den danske kongefamilie fra Christian 4.s regeringstid til i dag.

Følg pressemeddelelser fra Kongernes Samling

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Kongernes Samling

400 år gammel dansk tradition kommer til live i påsken på Koldinghus15.3.2024 14:12:09 CET | Pressemeddelelse

I påskeferien fra 23. marts til 1. april sætter Koldinghus fokus på kongelige historier og påsketraditioner. Slottet inviterer bl.a. på kongelig æggejagt, hvor man kan lære mere om kongelige personer. Besøgende kan også prøve kræfter med en 400 år gammel tradition, bindebrevet, der var forløberen for gækkebreve, som vi kender i dag. Og traditionen tro er springvandet i Slotsgården pyntet med blomster og grønt.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye