Benjamin Koppel vinder MARTHA-prisen 2023
Danskerne kårer forfatter, saxofonist og komponist Benjamin Koppel som vinder af MARTHA-prisen 2023 for debutromanen Annas sang.
Siden 1989 har danskerne hvert år stemt på deres favoritforfatter, som er blevet hyldet med MARTHA-prisen, der er Bog & idé helt egen forfatterpris. Prisen udmærker sig ved at være den eneste danske litteraturpris, hvor det alene er læserne, der bestemmer, hvem der skal vinde.
”Benjamin Koppel fortjener den flotte hæder, som danskerne nu giver ham. Hans velkomponerede debutroman har virkelig taget danskerne med storm,” fortæller adm. direktør hos Bog & idé, Marianne Lyngby Pedersen. ”Annas sang har siden udgivelsen i foråret 2022 været den mest sælgende roman i vores butikker, og læsernes begejstring for den rørende livshistorie om Hannah bliver nu blåstemplet med MARTHA-prisen”.
Benjamin Koppel var nomineret til prisen sammen med et stærkt felt af dygtige forfattere, som også talte Kim Leine, Maren Uthaug, Thomas Rydahl, Sissel-Jo Gazan, Hanne-Vibeke Holst, Kim Blæsbjerg samt forfatterparret Lise Ringhof og Erik Valeur.
Annas sang er inspireret af Benjamin Koppels egen grandtantes livshistorie med alt hvad den indebærer af ensomhed, passion, sorg, et ukueligt livsmod og evig kærlighed. Bogen foregår i perioden fra 1930’ernes København til Frankrigs 2019, med temaer som krig, køn og klasse, der er mere aktuelle end nogensinde. Det gør Annas sang til en bog, der både er aktuel nu og i fremtiden. Den giver læserne et indblik i en ellers ukendt verden, nemlig den troende jødes hverdag igennem et århundrede.
Der er tradition for, at den vindende forfatter, ikke bliver varskoet forud for prisoverrækkelsen. Benjamin Koppel er derfor blevet overrasket med prisen under et foredrag arrangeret af Kunst & Kultur Højskolen Vejle på Domus i Vejle i dag kl. 14:30 af adm. direktør for Bog & idé Marianne Lyngby Pedersen.
Med æren som årets modtager af MARTHA-prisen følger en statuette udført af billedkunstner Kaj Rugholm samt et håndtegnet forfatterportræt af tegner Morten Ingemann, som især er kendt for striben ’Og det var Danmark’ i Ekstra Bladet.
Vedhæftede forfatterportræt samt billede af statuetten må anvendes i forbindelse med denne pressemeddelelse.
Nøgleord
Kontakter
Marianne Lyngby PedersenAdm. direktørIndeks Retail A/S
Står til rådighed for udtalelser til indslag, interviews, artikler o.l., som har relevans for branchen, vores butikker og vores brand.
Billeder
Links
Information om Bog & idé
Bog & idé
Mossvej 2
8700 Horsens
76752000
https://www.bog-ide.dk/
Bog & idé er Danmarks størstehttps://www.bog-ide.dk/ boghandlerkæde med 116 butikker på landsplan samt webshoppen bog-ide.dk.
Kæden havde i 2022 en omsætning på 1,3 milliarder.
Bøger udgør knap halvdelen af forretningen, mens kontor- og trendvarer, brætspil, puslespil og lignende udgør resten.
Bog & idé er en frivillig kæde. Grundstenen blev lagt i 1969, men både navn og struktur har ændret sig meget siden.
Bog & idé er tilknyttet kædekontoret, Indeks Retail A/S, som også er kædekontor for hhv. BOGhandleren og Legekæden.
Følg pressemeddelelser fra Bog & idé
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Bog & idé
Michael Katz Krefeld vinder MARTHA prisen 20241.11.2024 16:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danskerne kårer krimiforfatter Michael Katz Krefeld som vinder af MARTHA prisen 2024 for sin krimi Terminalen, der udkom i efteråret 2023. Det er anden gang, Krefeld vinder prisen.
Bog & idé hylder årets butikker10.10.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tre butikker i Bog & idé-kæden kan nu kalde sig årets butikker i tre forskellige kategorier. Vinderne er valgt på baggrund af både kundernes oplevelser og butikkernes stærke præstationer.
Brætspil skaber fællesskab: Bog & idé kårer Årets Spil 20242.10.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Bog & idé kårer årets spil 2024, hvor danskerne igen i år har testet og vurderet spillene samt udvalgt vinderne i de fire kategorier ’Årets familiespil’, ’Årets børnespil’, ’Årets voksenspil’ og ’Årets nyhed’.
Bog & idé styrker kundeklubben med udvidet loyalitetskoncept27.9.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Bog & idé udvider loyalitetskonceptet med et pointsystem, der giver kunderne rabatter på tværs af butikker, app og webshop. Det styrker relationen til kunderne og øger engagementet.
Børnebog sætter rekord i forsalg: Bog & idé spår om sommerens læserhit14.6.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et rekordstort forsalg af børnebog giver klar indikation på, hvad børnefamilier og unge skal læse denne sommer. En signeret udgave af bogen kunne forudbestilles i knapt to dage, og den mulighed benyttede tusindvis af danskere sig af.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum