’Kulturel erindring’ er det levende forskningsfelt, der ændrer vores blik på fortiden

Hvordan bliver fortiden fortalt og erindret, og hvordan producerer og videreformidler vi den. Det er omdrejningspunktet for den tyske professor Astrid Erll, der i næste uge bliver udnævnt til æresdoktor på Københavns Universitet.

Astrid Erll, der er professor i litteratur og kultur på Goethe-Universität i Frankfurt, er en stor kapacitet på sit felt. Hun er en af de bærende og grundlæggende kræfter inden for det forskningsområde, der hedder ’cultural memory studies’, som er studiet af vores kulturelle og kollektive erindring; hvordan bliver fortiden fortalt og erindret, og hvordan producerer og videreformidler vi den. 

- Feltet er, bl.a. på grund af Erlls arbejde, de senere år vokset og har fået en masse opmærksomhed, og Erlls analysemetoder og udgivelser bliver brugt på mange universiteter internationalt, fortæller Anna Sandberg, der er lektor på tyskstudiet og sammen med Tea Sindbæk Andersen fra Østeuropastudier på KU, har indstillet Erll til æresdoktorgraden.

Astrid Erll har udviklet forskningsfeltet kulturel erindring som en dynamisk tilgang til at undersøge fortiden, som den manifesterer sig i monumenter, medier som film og foto, fiktionslitteratur, familiefortællinger og museers udstillingspraksis. Vi er ikke bare omgivet af historie eller produkter af den, men aktive medskabere af erindring, forklarer Anna Sandberg og fortsætter: 

- Kollektiv erindring kan også være et politisk middel, som det aktuelt ses i Europa. I sin forelæsning 10. november vil Erll vise tre eksempler på, hvordan de nuværende kriser hænger tæt sammen med bestemte former for kulturel erindring og erindringspolitik: Krigen i Ukraine, de accelererende klimaforandringer og racisme. Eksempelvis er krigen i Ukraine præget af russiske konstruktioner af fortiden og bestemte “offer-fortællinger”, som rækker langt tilbage: fra mongolske invasioner under Den store patriotiske krig frem til forholdet til Nato. Dette analyserer Erll.

Kulturel erindring indebærer en ny måde at anskue tid på: fortiden er ikke statisk; den er dynamisk, og den former og ændrer nutiden – med implikationer for fremtiden. 

- Kulturel erindring har en stor rækkevidde. Tilgangen har også inspireret historieundervisningen på skoler og museums- og udstillingskulturen i europæiske lande. Mere bredt kan man sige, at kulturel erindring former den historiske bevidsthed på tværs af kulturelle og nationale grænser.