Grønnegades Kaserne Kulturcenter

Koncert: Helt særlig juleklub kommer til Næstved

Del

Club Klondykes legendariske juleshow kommer til Næstved og spiller den 7. december i Ny Ridehus på Grønnegades Kaserne Kulturcenter. Publikum kan glæde sig til et stjerne godt show – men de får af princip ikke af vide hvem der står på scenen. Den er nemlig en julehemmelighed!

På billedet ses 12 personer. de har nissehuer i forskellige farver trukket ned over øjnene.

Club Klondykes juleshow har i 20 år været legendariske tilløbsstykker i det Københavnske i den nu lukkede Club Klondyke. Juleshowet overlevede dog og spiller nu over hele landet. Et super-tjekket, fast band, samt 8 kendte, eller mindre kendte - men alle sammen gode sangsolister fra øverste hylde - som hvert år 1) var en overraskelse og 2) som hvert år var nye.

Denne forestilling har gennem alle årene, overfor et nissehue-klædt publikum, fremført fantastiske nye versioner af dejlige jule-klassikere, enkelte nye - samt meget andet god musik -alt sammen som en jovial gavepakke af juleløssluppenhed!

Da man aldrig kunne vide, hvem af sangerne, der kunne stille op, før i sidste øjeblik, så blev sangsolisterne – i bedste Club Klondyke stil – ALDRIG forud annonceret, det var SÅ tys tys.

Blandt de sangere, der har stillet op gennem årene, kommer her en kavalkade af medvirkende:

Dario Campeotto, Bobo Moreno, Monique, Andrea Oehelenslaeger (Hovedrollen I Whitney Huston musicalen) Nikolaj Christensen fra Piloterne, Nanna Larsen, Bjørn Fjæstad, Tue West,

Ivan Pedersen, Allan Mortensen, Tamra Rosanes, Miriam Mandipira, Peter Busborg, Sahra da Silva, Lonnie Kjer, Dorte Gerlach, Dodo Gad, Gry Trampedach, Gitte Naur, Julenissen: Henrik H. Lund 86 år, Line Krogholm (hovedrolle i Moulin Rouge,) Jimmy Barcol, Arvid, Jørgen Thorup (Shubidua), Ditlev Ulrichsen, Mike Tramp, Tobias Trier, Kristine Blond, Kenny Lübcke, Birthe Kjær og mange, mange andre.

I år kommer showet til Grønnegades Kaserne Kulturcenter og igen er det HELT tys tys, hvem der er med som sangere, mens det supersolide band, som sædvanligt er helt oppe på julestikkerne for at backe dem op.

Dette er ikke et super-slikket, knaldrødt juleshow, for gennem alle årene har musikken og solisterne, samt de valgte sange, været i højsædet, så der både var syng med sange OG kunstneriske oplevelser undervejs. Velkommen til Club Klondyke Christmas Roadshow

Billetsalget er i fuld swing, så hvis du vil give dig selv og dine venner en tidlig julegaver kan du finde jeres billetter på www.gkkultur.dk!

Kontakter

Om Grønnegades Kaserne Kulturcenter

Grønnegades Kaserne Kulturcenter i Næstved er Sydsjællands største kulturcenter med koncerter, teater, foredrag, stand-up samt andre arrangementer. Kulturcentret er beliggende i de tidligere kasernebygninger, der var kendt som Grønnegades Kaserne og alle de gamle bygninger er i dag blevet indrettet til en række forskellige kulturelle formål.

Følg pressemeddelelser fra Grønnegades Kaserne Kulturcenter

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Grønnegades Kaserne Kulturcenter

Annisette Koppel headliner Falgren & Friends Festival Night i Næstved til september22.4.2024 14:28:53 CEST | Pressemeddelelse

Lørdag d. 14. september får publikum til Falgren & Friends Festival Night en helt særlig oplevelse i Næstved. Her møder de et overflødighedshorn af prisvindende internationale kunstnere fra øverste skuffe, når den 4-dobbelte DMA-vindende violinist og komponist Bjarke Falgren inviterer hans musikalske venner med på scenen. Heriblandt en af Danmarks allerstørste stemmer, den legendariske frontkvinde i Savage Rose, Annisette Koppel.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye