Grønnegades Kaserne Kulturcenter

Jacob Dinesen spiller i Næstved til efteråret

Del

Ovenpå en komplet udsolgt forårsturné annoncerer Jacob Dinesen nu en efterårstour og samtidigt et helt nyt album. Efterårets turné kommer forbi Næstved den 16. november.

Foto: Petra Kleis

Den 8. marts udgiver Jacob Dinesen nyt album. I den forbindelse indtager Jacob Dinesen en stribe spillesteder i hele Danmark, og endnu en gang kommer han til at spille i den vellydende sal Ny Ridehus på Grønnegades Kaserne Kulturcenter i Næstved.

Jacob Dinesen har både nye sange og fornyet selvindsigt med, når han tager på tour. Han har nemlig brugt det seneste år på at forny og udvikle sig selv og sin sangskrivning i studiet med nye musikalske samarbejdspartnere, heriblandt Kasper Falkenberg og Mattis Jacobsen.

Med mere end 45.000 solgte album, 36 millioner streams og den ene store turné efter den anden, har Jacob Dinesen taget den alt andet end med ro siden gennembruddet i 2016. Og med udsolgte koncerter og album på vej, er der stadig fart på i 2024, men perspektivet er nyt hos den 27-årige sangskriver.

Billetsalget starter torsdag d. 29. februar kl. 10.00 på www.gkkultur.com, men modtagere af kulturcentrets nyhedsbrev har hele 48 timers adgang til at sikre sig billet før alle andre.

Kontakter

Om Grønnegades Kaserne Kulturcenter

Grønnegades Kaserne Kulturcenter i Næstved er Sydsjællands største kulturcenter med koncerter, teater, foredrag, stand-up samt andre arrangementer. Kulturcentret er beliggende i de tidligere kasernebygninger, der var kendt som Grønnegades Kaserne og alle de gamle bygninger er i dag blevet indrettet til en række forskellige kulturelle formål.

Følg pressemeddelelser fra Grønnegades Kaserne Kulturcenter

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Grønnegades Kaserne Kulturcenter

Annisette Koppel headliner Falgren & Friends Festival Night i Næstved til september22.4.2024 14:28:53 CEST | Pressemeddelelse

Lørdag d. 14. september får publikum til Falgren & Friends Festival Night en helt særlig oplevelse i Næstved. Her møder de et overflødighedshorn af prisvindende internationale kunstnere fra øverste skuffe, når den 4-dobbelte DMA-vindende violinist og komponist Bjarke Falgren inviterer hans musikalske venner med på scenen. Heriblandt en af Danmarks allerstørste stemmer, den legendariske frontkvinde i Savage Rose, Annisette Koppel.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye