Sidste chance for at indstille dem, du sætter pris på
På søndag d. 5. november 2023 er det sidste chance for et indstille til dette års priser i Guldborgsund inden for forenings- og kulturlivet.

Prisfesten, der afholdes d. 2. februar 2024, er en fejring af dem, der har gjort sig bemærkede i 2023 inden for kultur- og fritidsområdet. Alle kan indstille ved at gå ind på kommunens hjemmeside og indstille fx en træner, et talent eller en kulturperson. Alle kan indstilles til en pris, hvis de gør en forskel i en af de lokale fritidsforeninger eller i kulturlivet. Men det er kun dem, der bliver indstillede, der kan blive nominerede til en pris, så det er vigtigt at få så mange indstillinger, som muligt.
”Jeg glæder mig over, at det igen er tid til at hylde dem, der prioriterer at være noget for andre. Badmintontræneren, fodboldformanden eller en lokal kulturinstitution. Med Prisfesten hylder vi en håndfuld af alle dem, der gør Guldborgsund til et fantastisk sted at besøge og som er med til at skabe ”det rige hverdagsliv” for os, der bor i kommunen” siger Ole K. Larsen, udvalgsformand for Landdistrikter, Kultur & Fritid.
Der er deadline for indstillinger d. 5. november 2023 og herefter vil Landdistrikts-, Kultur og Fritidsudvalget vælge, hvilke af indstillingerne, der skal gå videre til nomineringer.
Der er i alt fem priser:
Årets ildsjæl
Årets idrætspræstation
Årets forening
Årets talent
Kulturprisen
Foruden æren, en vandrepokal og et diplom følger en check på 5000,- kr til hver af fritidspriserne og en på 15.000 kr. til Kulturprisen
Sidste år gik priserne til:
Årets ildsjæl: Bo Røse Christiansen, Svømmeklubben Syd
Årets forening: Guldborgsund Aqua Sport
Årets idrætspræstation: Turpal Bisultanov, Brydeklubben THOR
Årets fund: Asta Sejr Hansen, Svømmeklubben Syd
Kulturprisen: Mickey Pless
Læs mere og indstil her www.guldborgsund.dk/prisfest
Kontakter
Søren Hyllegaard Pedersen
Eventkoordinator
Center for Borger & Branding
Tlf: 45 25180306
SHP@GULDBORGSUND.DK
Ole K. LarsenFormand for Landdistrikter, Kultur og Fritidsudvalget
Tlf:25 18 03 98byokl@guldborgsund.dkBilleder

Links
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Sakskøbing får tocifret millionbeløb til byudvikling21.5.2025 05:15:00 CEST | Pressemeddelelse
27 millioner kroner. Så stort et samlet beløb er der nu fundet til udviklingsprojekter i Sakskøbing. Efter det seneste byrådsmøde er puljen vokset markant, da der kan tilføjes 17 millioner kroner.
Styrket turisme og udvikling i Stubbekøbing: Danmarks Motorcykelmuseum får ny placering tættere på havnen20.5.2025 12:10:17 CEST | Pressemeddelelse
Med en ny placering på havnen i Stubbekøbing skal Danmarks Motorcykelmuseum tiltrække flere besøgende og skabe større synergi mellem kultur, turisme og byudvikling i havnebyen ved Grønsund.
Guldborgsunds unge får invitation til indflydelse19.5.2025 08:44:27 CEST | Pressemeddelelse
I disse dage modtager alle unge mellem 15 og 24 år, der bor i Guldborgsund Kommune, en invitation i deres digitale postkasse. For nu skal der rekrutteres til den borgersamling, som skal anbefale, hvordan man giver unge en tydelig stemme i hverdagsdemokratiet.
Aktører til Kulturpasset 2025 er fundet16.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kulturpasset i Guldborgsund Kommune byder igen i 2025 på spændende oplevelser. Middelaldercentret, Kettingebadet, Corselitze og Skovens Hus Corselitze samt Gedser Remise slår dørene op for børn, unge og deres familier og inviterer indenfor til spændende kulturoplevelser.
Fællesskab og fælles fodslag: Stubbekøbing rådhus får et løft med hjælp fra lokale kræfter15.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med en anlægsbevilling på 500.000 kroner kan en række konkrete forbedringer nu gennemføres på Stubbekøbing Rådhus. Bag projektet står en lang række foreninger, der bruger det gamle rådhus, og som i fællesskab har bidraget til en prioriteret ønskeliste til forbedringer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum