Fællesskab og fælles fodslag: Stubbekøbing rådhus får et løft med hjælp fra lokale kræfter
Med en anlægsbevilling på 500.000 kroner kan en række konkrete forbedringer nu gennemføres på Stubbekøbing Rådhus. Bag projektet står en lang række foreninger, der bruger det gamle rådhus, og som i fællesskab har bidraget til en prioriteret ønskeliste til forbedringer.

Hvor der er hjerte, er der husrum. Det gamle ordsprog er i den grad blevet vækket til live på det gamle rådhus i Stubbekøbing, der lægger hus til en lang række foreninger og aktiviteter for de lokale fællesskaber. Nu får det gamle rådhus en tiltrængt opgradering, hvor aktører fra de 11 lokale foreninger har bidraget med ønsker til opgraderingen.
I forlængelse heraf har udvalget for Landdistrikter, Kultur og Fritid i Guldborgsund Kommune godkendt en anlægsbevilling med frigivelse af 500.000 kr. i budgetåret 2025. Dermed er der grønt lys for at fremtidssikre Stubbekøbing Rådhus som centrum for det lokale foreningsliv.
Siden arbejdet med opgraderingen af Stubbekøbing Rådhus begyndte i 2024, har der været fokus på brugerinddragelse. I 2024 blev der nedsat et husråd, og i december samme år blev der afholdt et åbent brugermøde, hvor repræsentanter fra de 11 foreninger, der har deres aktiviteter på det gamle rådhus, deltog aktivt.
På mødet, hvor Guldborgsund Kommune også deltog, udarbejdede husrådet i fællesskab en liste over mulige tiltag, som skabte et fælles afsæt for den efterfølgende dialog. Efter endnu et møde i februar blev forslagene kvalificeret og prioriteret af repræsentanter fra husrådet til det endelige resultat: Syv konkrete forbedringer, der kommer både rådhusets daglige brugere og deltagere ved kommende arrangementer til gavn.
Det stærke foreningssamarbejde glæder formand for Landdistrikter, Kultur og Fritidsudvalget, Ole K. Larsen:
”Det er et fremragende eksempel på, hvordan vi i Guldborgsund løfter i flok. Når frivillige kræfter og kommunen arbejder sammen, gør det en positiv forskel – og det er det, vi ser helt konkret i Stubbekøbing. Det gamle rådhus har altid været et kulturelt og socialt samlingspunkt, og nu får rådhuset en tiltrængt opgradering ud fra den ønskeliste, der er skrevet af brugerne selv,” siger han.
De planlagte forbedringer omfatter blandt andet akustik i Borgerstuen og den gamle byrådssal, opgradering af køkkenfaciliteter, etablering af en handikapvenlig indendørsrampe ved trappen, opgradering af AV-udstyr og mørklægning til foredrag og koncerter samt forbedrede toiletforhold.
Projekterne bliver realiseret i løbet af 2025, og brugerne er selv ansvarlige for igangsættelsen af renoveringsprojekterne inden for budgetrammen. Det er en tilgang, der forankrer projektet lokalt, styrker sammenholdet og øger ejerskabet til det gamle rådhus.
Det glæder Michael Bøs Elling-Andersen fra Det Grønne Fællesskab. Foreningen arrangerer fællesspisning med grøn mad den sidste fredag i hver måned og har været udfordret på køkkenkapaciteten i det gamle rådhus. Han udtaler:
"For os som forening betyder det alverden, at vi har indflydelse på og selv har mulighed for at gennemføre renoveringen af det gamle rådhus. Det er en smuk bygning, og vi glæder os til at se tiltagene blive realiseret i løbet af året. Processen har gjort, at vi tror på, at tingene kan lykkes. Det gamle rådhus er vores fælles hus, og vi håber, at det får endnu større tiltrækningskraft som kulturelt centrum for borgere og foreninger.”
Opgraderingen af Stubbekøbing Rådhus er en del af Guldborgsund Kommunes budgetforlig for 2025-2028 og realiseres med ønsket om at styrke de lokale fællesskaber og forbedre rammerne for det rige foreningsliv i byen.
Kontakter
Ole K. LarsenFormand for Landdistrikter, Kultur og Fritidsudvalget i Guldborgsund Kommune
Tlf:25 18 03 98byokl@guldborgsund.dkMichael Bøs Elling-AndersenBruger af Stubbekøbing Rådhus, Det Grønne Fællesskab
Tlf:40 11 30 57mbea@sortsohave.dkJohan Emil Thaae VestFritidskonsulent, Guldborgsund Kommune
Tlf:25 18 03 08joev@guldborgsund.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommune er klar med en plan for Hesnæs Havn20.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Som led i samarbejdet om udviklingen af Nordøstfalster overtager Guldborgsund Kommune nu ejerskabet af Hesnæs Havn. Byrådet vedtog torsdag aften en plan for genopbygningen, og det forventes, at både igen kan lægge til kaj i løbet af sommeren 2026. Samtidig er Det Classenske Fideicommis klar med store investeringer i området.
Sommerferie på biblioteket19.6.2025 09:01:06 CEST | Pressemeddelelse
Skolernes sommerferie nærmer sig, og biblioteket er klar til at byde børn og deres familier velkommen til en række spændende og lærerige aktiviteter. Vær falk for en formiddag, leg med små robotter, byg din egen drage og meget mere.
Partnerskab: Madens Folkemøde skal være et fast event i Nykøbing Falster19.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det var positivt for både antallet af gæster og omsætningen i byens butikker, at Madens Folkemøde i år blev afholdt i Nykøbing Falster. Økonomiudvalget i Guldborgsund Kommune har derfor besluttet at indgå en partnerskabsaftale med Madens Folkemøde og støtte eventet økonomisk de næste tre år.
Kultur med bundlinjeeffekt: Nykøbing F. Revyen bidrager med op til 33 mio. kr. til lokaløkonomien18.6.2025 09:13:58 CEST | Pressemeddelelse
En ny økonomisk effektanalyse viser, at Nykøbing F. Revyen i sæsonen 2023/24 har haft en markant betydning for det lokale erhvervsliv i Guldborgsund Kommune. Revyens aktiviteter har genereret en samlet BNP-effekt på mellem 29,4 og 33,3 millioner kroner.
Fokus på fællesskab og foreningsliv: 35.000 kr. i støtte til byfest i Øster Ulslev16.6.2025 12:40:06 CEST | Pressemeddelelse
Den lokale festdag i Øster Ulslev skal skabe nye relationer og synliggøre områdets foreninger og tilbud. Byfesten finder sted den 16. august 2025.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum