ADRA Danmark

ADRA skaber værdi for skattekronerne

Del

ADRA Danmarks arbejde i Karamoja, Uganda, skaber høj målbar værdi for de bistandskroner, Danida betror organisationen. Sådan lyder konklusionen i en ny uafhængig rapport

ADRA-medarbejder i dialog med en kvindegruppe, etableret af organisationen selv (Foto: ADRA Danmark)
ADRA-medarbejder i dialog med en kvindegruppe, etableret af organisationen selv (Foto: ADRA Danmark)

Antagelsen, om at hjælpearbejde i det globale syd er spild af penge, og ingen forskel gør, bliver igen gjort til skamme. Senest vurderes ADRA’s arbejde i Karamoja, Uganda, at skabe høj målbar værdi for danske bistandskroner. Det viser en ny ’Value for Money’-analyse fra det uafhængige konsulentfirma Learning and Change Ltd.

Igennem 14 år har ADRA Danmark arbejdet på at påvirke måden, karamojongerne i det nordøstlige Uganda opfatter sig selv og hinanden på. Karamoja er landets mindst udviklet region både økonomisk og socialt. Her lider særligt piger og kvinder under skadelige sociale normer såsom overgreb, børne- og tvangsægteskaber og forældres manglende opbakning til skolegang. Også mangel på adgang til rent vand og sundhedsvæsen er et stort problem.  

Lyt til podcasten Kvinderne rejser sig i Uganda – gravide teenagere må nu blive i skole

Ifølge konsulentfirmaet har ADRA haft særlig succes med at lære karamojongerne, hvordan de bedst selv taler deres sag og stiller myndigheder til ansvar for at sikre rettigheder og pligter.

I analysen er der stærke beviser på, at organisationens årelange udviklingsprogram har ændret tankegangen positivt hos både borgere og myndigheder. Borgergrupper formår nu at holde myndighederne ansvarlige for at levere de helt basale offentlige services såsom brønde, så skoleelever kan få rent vand, mobile sundhedsklinikker til de mest afsidesliggende områder og jordemødre til gravide og fødende kvinder.

”Fremfor at ADRA med danske skattekroner i ryggen finansierer veje, broer, lærere eller sundhedspersonale i Uganda, gavner ulandsbistanden langt flere mennesker, når borgerne formår at få den ugandiske stat til selv at betale det, den har pligt til.” Sådan siger Laura Nygaard Nielsen, som gennem 10 år har været organisationens programkoordinator for det Danida-finansierede arbejde i Karamoja.

Lyt til podcasten Kvinderne rejser sig i Uganda – religiøse ledere rækker dem en hånd

Det vurderes i analysen, at denne tilgang i hjælpearbejdet har skabt en høj målbar værdi, defineret ud fra det faktum, at ADRA har været i stand til at skabe ændringer i tankesæt, som påvirker en betydelig mængde af mennesker og sandsynligvis varer ved, når ADRA ikke længere arbejder i området.

”Vi er stolte af, at vores indsats i samarbejde med ADRA Uganda nu viser tydelige resultater. Ikke mindst vores arbejde med at påvirke karamojongerne, så de selv begynder at afvise skadelige traditioner og sociale normer, der går værst ud over piger og kvinder. Den slags holdningsbearbejdning er enormt svært og tager virkelig lang tid. Vi er på vej, men langt fra i mål,” fortsætter Laura Nygaard Nielsen.

Lyt til podcasten Kvinderne rejser sig i Uganda – især når de står op for hinanden

Udgiften værd
Analysen er lavet på grundlag af ADRA’s indsamling af resultater i Karamoja; altså ved at tale med karamojongerne selv om, hvilke forandringer de oplever. Resultaterne er blevet registreret i en database og sat op mod de Danida-midler, der er blevet skudt i programmet. På den baggrund har konsulentfirmaet lavet sin vurdering.

Over 50 procent af ADRA-programmets resultater i Karamoja inden for området ’fortalervirksomhed’ og ’påvirkning af lokale myndigheder’ er rangeret som ’høj værdi’ ud af i alt tre niveauer i analysemodellen.

Formålet med en Value for Money-analyse er at vurdere, hvilke investeringer, der giver værdi, og hvad man med fordel kan investere mere eller mindre i for at forbedre virkningen af sit arbejde – i dette tilfælde udviklingshjælpen i Karamoja.

”ADRA’s indsats bonner ikke lige flot ud på alle elementer. For eksempel har vi investeret i at påvirke national lovgivning, men på det område har vi ikke set mange resultater endnu. Derfor overvejer vi nu, om vi skal bruge flere midler på denne indsats og i så fald hvordan,” erkender Laura Nygaard Nielsen.

Lyt til podcasten Kvinderne rejser sig i Uganda – når mændene bliver straffet

ADRA Danmark er pioner
Det er krav fra Danida, at alle myndighedens partnerorganisationer analyserer, hvad man har fået ud af de offentlige midler.

En dansk NGO kan have mange elementer med i sin Value for Money-analyse, og ingen har endnu fundet en metode, der omfatter det hele på en gang. 

Dog er ADRA Danmark ved at afprøve en særlig Value for Money-tilgang, og med støtte fra paraplyorganisationen Globalt Fokus lægger organisationen lige nu et fundament af erfaring til glæde for andre danske NGO’er.

Læs hele Value for Money-analysen af ADRA’s arbejde i Karamoja her

Nøgleord

Kontakter

Billeder

ADRA-medarbejder i dialog med en kvindegruppe, etableret af organisationen selv (Foto: ADRA Danmark)
ADRA-medarbejder i dialog med en kvindegruppe, etableret af organisationen selv (Foto: ADRA Danmark)
Download

ADRA Danmark

ADRA Danmark er en stor international udviklings- og nødhjælpsorganisation.

Vores arbejde tager udgangspunkt i et kristent menneskesyn med næstekærlighed og respekt for det enkelte menneske i centrum. Vi arbejder for, at alle mennesker har lige ret, mulighed og håb for fremtiden.

Vi er en del af det globale ADRA netværk, som hjælper mennesker med nødhjælp og langsigtede udviklingsprojekter i mere end 115 lande.

ADRA Danmark er en uafhængig organisation, der støtter mennesker i nød uanset race, køn, seksualitet, politisk eller religiøs overbevisning.

Gennem partnerskaber med lokalsamfund, organisationer og regeringer når ADRA’s verdensomspændende netværk hvert år ud til millioner af mennesker.

Følg pressemeddelelser fra ADRA Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra ADRA Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye