Gigtforeningen

Kun fem kommuner i Region Syddanmark tilbyder træning og patientuddannelse til borgere med slidgigt

Del

Træning og patientuddannelse kan betyde, at man kan udskyde eller helt undgå en operation, hvis man har artrose (slidgigt) i knæ eller hofte. Alligevel kan kun fem kommuner i Region Syddanmark bekræfte, at de tilbyder deres borgere netop dét.

Det viser en ny undersøgelse, som analysebureauet Kantar Public har lavet for Gigtforeningen.

”Det er helt hen i vejret. Og meget kortsigtet. Vi ved, at titusindvis af mennesker med artrose allerede har haft stor gavn af et forløb, der kombinerer træning og patientuddannelse (kilde: www.GLAiD.dk). Og for nyligt dokumenterede en stor undersøgelse fra Næstved Sygehus, at syv ud af ti patienter kan undgå at blive henvist til en ortopædkirurg med henblik på eventuel operation, efter at have deltaget i sådan et forløb,” siger Mette Bryde Lind, direktør i Gigtforeningen.

”Det, der skal til, er, at gratis tilbud om træning og patientuddannelse til borgere med artrose bliver et krav til kommunerne – og ikke som hidtil blot en anbefaling. Det kan spare patienterne og det pressede sundhedsvæsen for indgribende og dyre operationer. Og kommunerne kan bruge skattekronerne på at gøre borgerne sundere og stærkere – i stedet for på rollatorer og hjemmehjælp. Alle vinder ved det.”

Om undersøgelsen: Undersøgelsen er gennemført for Gigtforeningen af Kantar Public i perioden 10. maj – 5. juli 2023. På spørgsmålet: ”Har I et sygdomsspecifikt kommunalt tilbud til borgere med artrose/slidgigt, som indeholder tilbud om patientuddannelse og træning, det kunne f.eks. være GLAiD?” svarede 32 kommuner ja, 44 kommuner nej og en kommune ved ikke. 21 kommuner svarede ikke. I en tilsvarende undersøgelse fra 2021 kunne 34 kommuner bekræfte, at de havde sådan et tilbud.

Læs hele rapporten her:

Kontakt: Pressechef Marie Kristensen, tlf.: 3055 4221, e-mail: mkristensen@gigtforeningen.dk

 

Region Syddanmark

Assens Kommune                      Nej

Billund Kommune                      Nej

Esbjerg Kommune                      Ja

Fanø Kommune                         Har ikke svaret

Fredericia Kommune                  Nej

Faaborg-Midtfyn Kommune         Nej

Haderslev Kommune                  Nej

Kerteminde Kommune                Ja

Kolding Kommune                      Har ikke svaret

Langeland Kommune                  Har ikke svaret

Middelfart Kommune                  Nej

Nordfyns Kommune                    Nej

Nyborg Kommune                       Nej

Odense Kommune                      Nej

Svendborg Kommune                  Ja

Sønderborg Kommune                 Nej

Tønder Kommune                        Ja

Varde Kommune                          Nej

Vejen Kommune                          Nej

Vejle Kommune                           Nej

Ærø Kommune                            Nej

Aabenraa Kommune                    Ja

Om Gigtforeningen

Gigtforeningen er en dansk patientforening med mere end 80.000 medlemmer og støtter. Patientforeningen blev grundlagt i 1936 og har som vision at sikre et bedre liv for de mere end 700.000 mennesker med sygdomme og smerter i led, ryg og muskler.

Følg pressemeddelelser fra Gigtforeningen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Gigtforeningen

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye