Nyt samtaleprojekt gør livet lettere for gigtramte
29.4.2024 12:27:01 CEST | Gigtforeningen | Pressemeddelelse
Det kan føles ensomt at blive ramt af en gigtsygdom. For selvom venner og familie står klar med hjælp og velmenende råd, så er det svært at sætte sig ind i et liv med smerter. Det skal et nyt projekt gøre op med.

Hver fjerde gigtramte at tale med en ligesindet, viser en undersøgelse fra Gigtforeningen. Sådan havde både Bjarke Petersen fra Sønderjylland og Jacob Berlin fra hovedstadsområdet det også. For tre måneder siden blev de derfor matchet som samtalemakkere – et projekt i Gigtforeningen.
Samtalemakkere er for alle, der lever med gigt. De bliver matchet med en anden gigtramt, og så er det op til makkerparret, hvor ofte eller hvordan de skal have kontakt.
For Jacob og Bjarke bliver det til telefonsamtaler. Nogle gange flere gange om ugen eller dagen. Andre gange kan der gå lidt længere tid imellem.
Forklaringer er ikke nødvendige
Begge mænd er ramt af slidgigt i svær grad og fandt allerede efter få minutters samtale ud af, at de kan bruge hinanden. For selvom de har gode netværk og familier, så opstår der en særlig forståelse mellem dem. De behøver ikke forklare, hvordan sygdommen føles, eller hvorfor overskuddet er væk.
”Min kone og mine børn og dem, der er tættest på mig, forstår ikke helt, hvordan jeg går og har det. De vil gerne, og de gør sig tanker om det, men de kan ikke helt sætte sig ind i, hvordan det er at have gigt. De kan bare se, at far har ondt,” siger Bjarke Petersen fra Sønderborg.
Jacob Berlin er enig:
”Det bedste ved at have en samtalemakker er helt sikkert forståelsen. Det er der ingen tvivl om. Forståelsen for din situation, når du taler om de svære ting. Jeg behøver ikke andet end at sende en besked til Bjarke om, at det er en fucking lortedag. Ja, undskyld mit franske … Og så er der ingen fordomme den anden vej,” siger han.
"En befrielse"
I Gigtforeningen ved direktør Mette Bryde Lind, at det kan være voldsomt at få en gigtdiagnose.
”Vi forsøger i Gigtforeningen at koble patienter, der har brug for en at tale med. For det at få en gigtdiagnose kan være meget ensomt. Der er mange svære tanker, man i sidste ende selv står med. Men med en samtalemakker bliver man mødt af en, der med det samme ved, hvad man taler om. Det kan være en kæmpestor befrielse,” siger Mette Bryde Lind.
Fakta:
- Flere end 700.000 danskere har en gigtsygdom.
- Hele 63 procent manglede nogen at spejle sig i, da de var nydiagnosticerede, viser en undersøgelse i Gigtforeningens brugerpanel.
- Hver fjerde i Gigtforeningens brugerpanel ønskede at tale med en anden med gigt, da de var nydiagnosticerede.
- Samtalemakkere er for alle, der lever med gigt. For dig, som er nydiagnosticeret og ønsker at tale med én, der gerne vil dele både erfaringer og tanker med dig. For dig, der er ung med gigt og har lyst til at vende det hele med én, som er i samme båd. For dig, der har haft gigt i mange år.
Kontakter
Marie KristensenGigtforeningen
Tlf:+4530554221mkristensen@gigtforeningen.dkOm Gigtforeningen
Gigtforeningen er en dansk patientforening med mere end 80.000 medlemmer og støtter. Patientforeningen blev grundlagt i 1936 og har som vision at sikre et bedre liv for de mere end 700.000 mennesker med sygdomme og smerter i led, ryg og muskler.
Følg pressemeddelelser fra Gigtforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gigtforeningen
5,1 millioner skal give mennesker med gigt mod på mere bevægelse23.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En bevilling på 5,1 mio. kroner fra TrygFonden vil de næste tre år give tusindvis af mennesker med gigt bedre muligheder for at være aktive i naturen og deltage i lokale fællesskaber tæt på deres hverdag.
To læger fra Dansk Gigthospital i spidsen for international forskningskommission2.6.2026 07:43:10 CEST | Pressemeddelelse
Det anerkendte tidsskrift The Lancet har nedsat et ekspertudvalg, der over de næste fem år skal styrke behandling af mennesker med autoimmune sygdomme, der vil stifte familie. Det er første gang, en sådan kommission har danske læger for bordenden.
Gigt koster årligt 33.000 årsværk22.5.2026 11:31:36 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra tænketanken Kraka kortlægger hvor mange årsværk, der årligt går tabt til gigtsygdomme i landets kommuner. Forskellene er markante. Ifølge Kraka kunne arbejdsudbuddet årligt øges med 1.600 årsværk ved en målrettet indsats og oveni give samfundet en nettogevinst på 98 mio. kr.
Professor Anders Troelsen modtager Gigtforeningens æresmedalje21.5.2026 15:56:41 CEST | Pressemeddelelse
Overlæge, ortopædkirurg og professor Anders Troelsen modtager anerkendelsen for hans mangeårige og markante bidrag til forskning i og behandling af folkesygdommen slidgigt – og for hans konsekvente fokus på patientperspektivet i både sin forskning og sit kliniske arbejde.
Ung forsker får talentpris for banebrydende forskning i gigtsygdom21.5.2026 15:24:22 CEST | Pressemeddelelse
Forsker på Rigshospitalet Kasper Yde Jensen modtager Gigtforeningens Ung Forskertalentpris for sin forskning i en sjælden gigtsygdom. Han har dokumenteret, at medicinsk behandling ikke kan stå alene, men at tung fysisk træning forbedrer patienters funktionsevne og livskvalitet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum