Bygherre: Tidlig dialog med Arbejdstilsynet forebygger arbejdsmiljøproblemer i byggeriet
31.10.2023 08:30:00 CET | Arbejdstilsynet | Nyhed
Arbejdstilsynet tilbyder tidlig og løbende dialog om arbejdsmiljø til bygherrer på store bygge- og infrastrukturprojekter, allerede inden der er en byggeplads. Den mulighed har byggeprojektet ’Nyt Hospital Nordsjælland’ benyttet. Og det har vist sig at være en fordel at inddrage Arbejdstilsynet allerede i designfasen, da det har givet mulighed for tidlig identifikation og forebyggelse af mulige arbejdsmiljøproblemer.

Tidlig inddragelse af Arbejdstilsynet skal gøre det nemmere for bygherrer, projekterende og rådgivere at sikre rammerne for et sikkert og sundt arbejdsmiljø i hele byggeprocessen allerede inden, projektet er udbudt, og byggepladsen er etableret. Det tilbud har ’Nyt Hospital Nordsjælland’ benyttet sig af, og det har været et afgørende bidrag til byggeprojektet, fortæller bygherre.
”Vores erfaringer har været yderst positive, og vi har altid prioriteret en god kommunikation og dialog med Arbejdstilsynet. Det har været en fordel at inddrage Arbejdstilsynet i designfasen, da det giver mulighed for tidlig identifikation og forebyggelse af mulige situationer, som senere kan vise sig som udfordringer, eller af problemer under byggeprocessen eller driften,” fortæller Filipa Alves, som er bygherre på Nyt Hospital Nordsjælland og fortsætter:
”Et hospital er et projekt med en høj grad af kompleksitet og krav, så i byggefasen har det været meget vigtigt, at den løbende dialog efterfulgt af myndighedernes tilsyn på byggepladsen har bidraget til forbedring af mere sikre arbejdsmetoder, forebyggelse af ulykker og overholdelse af sikkerhedsreglerne hos alle interessenter og parter, der er involveret i projektet. Arbejdstilsynets tidlige inddragelse i vores projekt har været et afgørende bidrag til vores forpligtelse til altid at søge at forbedre det sikre arbejdsmiljø i projektets levetid og for hospitalets fremtidige brugere.”
Dialogen om det forebyggende arbejdsmiljøarbejde er et tilbud til bygherren og kan være afgørende for arbejdsmiljøforholdene i hele byggefasen og efterfølgende ved vedligeholdelse og servicearbejde på bygningen. Ved at tænke sikkerhed og sundhed ind helt fra begyndelsen er det muligt at forebygge arbejdsmiljøproblemer, ulykker og mulige ekstraomkostninger bedst muligt. Derfor tilbyder Arbejdstilsynet tidlig og løbende dialog om sikkerhed, sundhed og arbejdsmiljøkoordinering.
Tilbuddet om tidlig dialog er en del af Arbejdstilsynets tilsynsindsats med store infrastruktur- og byggepladsprojekter og retter sig mod udvalgte, store og komplekse projekter med en høj andel af udenlandsk arbejdskraft og en forventet anlægssum på minimum 0,5 milliarder kroner.
”Tidlig inddragelse af Arbejdstilsynets tilsynsførende er et vigtigt og forebyggende redskab. På den måde får den tilsynsførende bedre indblik i byggeriets processer og kan indgå i en drøftelse sammen med bygherren om, hvilke arbejdsmiljøtemaer der bør fokuseres på helt fra begyndelsen og langt inden, skader, påbud og ekstraudgifter er en realitet,” fortæller Tim Thore Fugl Klastrup, som er teamchef for Tilsyn med store infrastruktur- og byggeprojekter (SDI) projekter i Arbejdstilsynet.
Hvad handler den tidlige dialog med Arbejdstilsynet om?
En tidlig dialog mellem bygherre og Arbejdstilsynet handler blandt andre om:
- Kortlægning af byggeprojektet og af relevante arbejdsmiljømæssige fokuspunkter i projekterings- og byggefasen
- Bygherres styringsredskaber og plan for arbejdsmiljøkoordinering og sikkerhedsmøder på byggepladsen
- Krav til arbejdsmiljø i udbud og kontrakter med virksomhederne
- Bygherres initiativer for at sikre, at virksomhederne anmelder alle anmeldepligtige arbejdsulykker
- Overvejelser om kultur- og sprogbarrierer
- Bygherres arbejdsmiljøkoordinators rolle og beføjelser
- Arbejdstilsynets rolle og virke på byggepladsen.
Hvis du har spørgsmål til tidlig dialog med Arbejdstilsynet, kan du kontakte Arbejdstilsynets Call Center til tlf. 70 12 12 88.
Følg pressemeddelelser fra Arbejdstilsynet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Arbejdstilsynet
Arbejdsulykkerne stiger blandt skraldemænd. Du kan som boligejer gøre en forskel15.1.2026 11:09:16 CET | Pressemeddelelse
Arbejdstilsynet opfordrer boligejere til at hjælpe med at gøre arbejdet mere sikkert for skraldemændene. Få, enkle handlinger som oprydning i indkørslen og kørefast underlag kan gøre en stor forskel.
Arbejdstilsynet ansætter Christel Lund Bøjler som kredschef i Grønland7.1.2026 09:08:34 CET | Pressemeddelelse
Arbejdstilsynet er glade for at annoncere ansættelsen af Christel Lund Bøjler som ny kredschef i Grønland. Christel Lund Bøjler vil fokusere på at fremme sunde og sikre arbejdspladser i Grønland, og med næsten to årtiers erfaring i Grønland er hun ikke kun en kendt skikkelse; hun er en engageret aktør med en passion for samfundsudvikling og innovation i det grønlandske samfund. Christel Lund Bøjler er ikke ny i det politiske og administrative landskab; hun har rådgivet og samarbejdet med politikere og embedsmænd i centrale positioner, senest som forstander for Greenland Business School. ”Jeg kan se af jobbeskrivelsen, at jeg kommer til at arbejde med mange redskaber i min jobmæssige værktøjskasse – lige fra ledelse og administration til det mere ingeniørfaglige. Det glæder jeg mig til – ligesom jeg også glæder mig meget til at skulle arbejde med nye kolleger både her i Grønland og i Danmark,” siger Christel Lund Bøjler. Tilsynsdirektør Karsten Refsgård forklarer, hvorfor valget faldt p
Ny kampagne: Kontakt Arbejdstilsynet, hvis du er bekymret for, at ansatte udfører farligt arbejde3.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny landsdækkende kampagne sætter fokus på muligheden for at kontakte Arbejdstilsynet, hvis man oplever, at ansatte udfører farligt arbejde. Henvendelserne udgør en hjælp til at løfte arbejdsmiljøet i Danmark.
Efter Black Friday: Sikkerhed for chauffører og bude får særlig opmærksomhed i den travle højsæson2.12.2025 12:04:11 CET | Pressemeddelelse
Efter Black Friday sætter Arbejdstilsynet og beskæftigelsesminister Kaare Dybvad fokus på arbejdsmiljø for de chauffører og bude, der knokler for at levere danskernes pakker.
Medvirker børn og unge i dine opslag på sociale medier? Det skal du være opmærksom på29.10.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der gælder en række regler, når børn og unge medvirker i opslag på sociale medier – også når det er dine egne børn. Her kan du læse mere om, hvad du skal være opmærksom på i forhold til arbejdsmiljøloven.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum