Casper hjalp sine kunder med bæredygtig dokumentation: Nu får han pris på 30.000 kroner
Salgstrainee Casper Holten Nielsen har gjort arbejdet med dokumentation og bestilling af byggematerialer lettere for sine kunder. Derfor modtager han nu årets fagprøvepris og 30.000 kroner.
![For kort tid siden fik Casper overbragt nyheden om, at han er vinder af årets fagprøvepris. Fra venstre: Jens Pedersen, afdelingssektorformand i HK Handel Midt, Casper Holten Nielsen, prismodtager fra Bygma Otterup, Flemming Rosendal, direktør i Bygma Otterup, Anette Sondrup, HR-direktør i Bygma og Signe Tychsen Philip, Underdirektør i DI.](/data/images/public/5524343/13739431/5a624986-1f61-483d-8917-9ac6330f6049-w_720.jpg)
Det kan være svært at få kunder til at ændre vaner. Spørg bare, Casper Holten Nielsen, tidligere salgstrainee og nuværende intern sælger i Bygma i Otterup.
Han har i dag har fået overrakt årets fagprøvepris for handel på 30.000 kroner fra Dansk Industri og HK Handel for sin afsluttende fagprøve, hvor han formåede at få kunder til at ændre netop deres vaner og samtidig hjælpe dem til bedre at kunne overholde dokumentationskrav.
Som afslutning på en tid som elev hos Bygma satte Casper Holten Nielsen sig for at få flere erhvervskunder til at benytte sig af virksomhedens digitale værktøj til professionelle – Bygma ProffDok – som blandt andet kan hjælpe den enkelte håndværker med at holde styr på den lovpligtige dokumentation. Det gjorde han gennem et samarbejde med en bæredygtighedskonsulent fra Region Syd og sælgerteamet hos Bygma i Otterup.
- Her har vi en elev, der påtager sig opgaven med at ændre vaner hos sine kunder. Ikke nok med, at det lykkes Casper Holten Nielsen at få mere end 20 nye kunder til at benytte sig af systemet over en kort periode. Men hans grundige arbejde viser også, at kunderne er tilfredse med at kunne klare bestillinger online og samtidig få styr på den dokumentation, som myndighederne kræver af byggerier. Derfor fortjener han at blive belønnet med årets Fagprøvepris for Handel, siger afdelingssektorformand HK Handel Midt, Jens Pedersen.
Hos Dansk Industri er man også begejstrede for det grundige arbejde, som Casper Holten Nielsen udførte i foråret, da han arbejdede på sin fagprøve og indhentede data til den.
- Casper har kombineret problemet med at få kunder flyttet over til en digital løsning med fysiske kundemøder og -arrangementer, hvor han har kunnet komme tæt på kunderne og hjælpe dem i gang med et værktøj, der kan gøre det lettere at overholde de krav til bæredygtighedsrapportering, som enten findes eller er på vej fra det offentlige. Han beviser i sin opgave, at han kan spare både tid og penge for sine kunder ved at få dem til at være digitale i den del af arbejdsdagen. Med en sådan fusion af det digitale og håndværket, stod det hurtigt klart, at Casper Holten Nielsen var den rette til at modtage årets fagprøvepris, siger underdirektør hos Dansk Industri, Signe Tychsen Philip.
Glæden er dog allerstørst hos Bygma Otterup, hvor de selvsagt er stolte over deres elevs præstation og håndværk. For det er ikke kun Casper Holten Nielsen, der har vundet en pris. Også Bygma Otterup vandt prisen som det bedste oplæringssted for Handelsuddannelsen.
- Vi er beærede over, at sådan en flot pris kan finde vej til vores lille forretning. Vi har et stærkt hold af engagerede medarbejdere, der altid giver eleverne et solidt fundament at stå på, og det har Casper gjort brug af. Den opgave, han tog på sig, er stadig en dundrende succes seks måneder senere og på grund af hans arbejde, er vi nået meget længere end mange af vore kollegaer rundt omkring i landet. Derfor var det også heldigt, at der blev en ledig stilling i vores forretning, da Casper blev færdiguddannet og den var han selvfølgelig selvskreven til, siger Flemming Rosendal, direktør i Bygma, Otterup og tilføjer:
- Vi har fået en ny elev i virksomheden nu, og det er helt naturligt for os, at Casper er blevet hendes direkte elevansvarlige, slutter Flemming Rosendal.
Dansk Industri og HK Handel uddeler fagprøveprisen for Kontoruddannelsen på 30.000 kroner til elever, der har bestået fagprøven på Kontoruddannelsen økonomispeciale med et originalt og flot resultat. Formålet med fagprøveprisen er at gøre opmærksom på de mange muligheder på Kontoruddannelsen og inspirere elever til at præstere noget særligt, som har betydning for virksomheden, erhvervet og branchen.
Kontakter
Anders Grabow, kommunikationsansvarlig, Uddannelsesnævnet
Tlf. 2194 1701, mail: ag@uddannelsesnaevnet.dk
Sara RudPresserådgiver
Tlf:28876803saru@di.dkFølg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: Reformer og massiv oprustning med ny teknologi skal finansiere styrkemål12.2.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Låntagning og krigsskat er en taberstrategi. Sådan har det lydt fra landets største erhvervsorganisation i de seneste ugers politiske debat om finansiering af et stærkere forsvar. Nu kommer DI med et nyt, konkret udspil til at finde en stor del af pengene. Nye reformer og en massiv oprustning med kunstig intelligens i den offentlige sektor skal skaffe op mod 30 milliarder kroner, som kan være med til at løse de store samfundsudfordringer.
DI: Tiltag mod korruption har sjældent været vigtigere11.2.2025 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Danmark bliver stadig set som det mindst korrupte land i verden. Men korruption trives i en usikker verden. Derfor har et fokus på antikorruption sjældent været vigtigere, siger underdirektør for global udvikling i Dansk Industri.
Gennembrudsforlig viser ansvarligt sammenhold i Danmark9.2.2025 14:00:00 CET | Pressemeddelelse
Dansk Industri og CO-industri har indgået en treårig aftale om nye overenskomster på industriens område. Det er gennembrudsforliget på det private arbejdsmarkeds minimallønsområde. Med aftalen viser den danske model igen sin enorme betydning som en af de bærende søjler i det danske samfund, siger DI’s chefforhandler Lars Sandahl Sørensen.
Invitation: Gennembrudsforlig på det private arbejdsmarked9.2.2025 11:30:24 CET | Pressemeddelelse
DI og CO-industri har indgået aftale om nye overenskomster på industriens område. Aftalen præsenteres på pressemøde klokken 14.00.
CO-industri og DI forhandler i weekenden7.2.2025 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Forhandlerne i CO-industri og DI har indkaldt deres respektive forhandlingsudvalg i weekenden med henblik på at nå en aftale om at forny industriens overenskomster.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum