DI: Tiltag mod korruption har sjældent været vigtigere
11.2.2025 06:05:00 CET | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse
Danmark bliver stadig set som det mindst korrupte land i verden. Men korruption trives i en usikker verden. Derfor har et fokus på antikorruption sjældent været vigtigere, siger underdirektør for global udvikling i Dansk Industri.

For tredje år i træk topper Danmark listen over de mindst korrupte lande i verden. Det er ubetinget en god nyhed i en usikker tid, siger Marie Gad, der er underdirektør for global udvikling i Dansk Industri (DI) i kølvandet på den årlige udgivelse af ’Corruption Perception Index’ (CPI) fra Transparency International.
- Et samfund fri for korruption er afgørende både for dansk erhvervslivs muligheder for at agere smidigt og hurtigt for at bevare og forbedre dansk konkurrenceevne. I en tid hvor verden er under drastisk forandring, er det vigtigt, vi har fokus på at fastholde den position ved blandt andet at styrke det allerede velfungerende samarbejde mellem virksomheder og myndigheder, siger Marie Gad, underdirektør for global udvikling i DI.
Korruption har fået en fornyet aktualitet i forbindelse med, at EU-direktivet om bæredygtighedsrapportering (CSRD) er trådt i kraft. Det betyder, at virksomheder omfattet af direktivet blandt andet er forpligtede til at beskrive deres politik mod korruption og bestikkelse samt eventuelle påvirkninger af korruption og bestikkelse i regnskabsåret.
- De nye EU-krav lægger et stort ansvar på europæiske virksomheder for at sikre ansvarlighed på tværs af deres globale værdikæde. Det bliver mere udfordrende i takt med, at den globale usikkerhed stiger. Korruption udgør en klar barriere for danske virksomheder, der byder på offentlige udbud i lande, der ligger i den dårlige ende af korruptionsindekset. Det gælder eksempelvis Ukraine, der modtager mange millioner i donorbistand fra Danmar, resten af EU og en række øvrige lande, siger Marie Gad.
- Derfor er det positivt, at arbejdet for at blive godkendt som medlem af EU har betydet et øget fokus på korruptionsbekæmpelse i landet. Det er vigtigt, at vi fastholder fokus på netop det, så Ukraine ikke adopterer den korrupte kultur fra nabolande som Rusland og risikerer at sætte de mange investeringer og drømmen om et EU-medlemskab over styr, afslutter hun.
Kontakter
Sara RudPresserådgiver
Tlf:28876803saru@di.dkFølg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: Historisk skattelettelse er en investering i Danmarks fremtid12.11.2026 11:34:05 CET | Pressemeddelelse
Tre procentpoint betyder alverden. Når selskabsskatten sænkes for første gang i et årti – fra 22 til 19 procent, får virksomhederne bedre muligheder for at investere i nye maskiner, teknologi og arbejdspladser, hvilket skaber et markant løft af dansk konkurrencekraft.
DI: Skatteaftale giver ro om afgiften på elbiler11.11.2026 21:36:45 CET | Pressemeddelelse
Den planlagte stigning i registreringsafgiften på elbiler bliver udskudt. Det er rigtig godt nyt for den grønne omstilling, lyder det fra Dansk Industri (DI).
Danmark er i den digitale verdenselite, men halter gevaldigt efter på AI-investeringer11.11.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmark ligger nummer fire på IMDs årlige internationale rangering af digital konkurrenceevne. Men vi er ikke gode nok til at investere i fremtidens teknologi. DI efterspørger et langt stærkere fokus på investeringer i forskning og kritiske digitale teknologier.
Byggebranchens sårbarheder over for kriminalitet er nu kortlagt10.11.2026 08:31:13 CET | Pressemeddelelse
Ny national analyse afdækker de virkemidler og sårbarheder, som kriminelle aktører kan udnytte i og omkring bygge- og anlægsbranchen. Både virksomheder, fagbevægelse og myndigheder spiller en rolle i at få inddæmmet problemerne.
DI: Elbilerne var kun begyndelsen – Danmarks nøgleindustrier er Kinas næste mål9.11.2026 14:01:21 CET | Pressemeddelelse
Kinas seneste 5-årsplan har for noget tid siden udstukket landets næste industrisatsning. Og den udfordrer præcist mange af de områder, hvor danske virksomheder står allerstærkest - vind, energiteknologi, life science, IT og biosolutions. I forvejen er flere af Europas store industrier truet, eksempelvis bilindustrien, så Europa skal styrke indsatsen, lyder budskabet fra DI’s internationale direktør Sofie Carsten Nielsen på dagens Kina-konference i Dansk Industri.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum