Sdr. Felding Varmeværk vinder Fjernvarmeprisen 2023
Selvom man er et mindre, kan man godt skabe store resultater. Det viser Sdr. Felding Varmeværk, vinderen af Fjernvarmeprisen 2023.
Vinder af Fjernvarmeprisen 2023 bliver Sdr. Felding Varmeværk, der er et mindre selskab med store visioner. Torsdag aften ved Dansk Fjernvarmes landsmøde blev det afsløret, at selskabet vandt afstemningen om årets fjernvarmepris.
Prisen glæder bestyrelsesformand Niels Jørgen Lohff Nielsen, der har siddet i bestyrelsen siden 1983.
- Det er en stor ære for mig og for os at stå her. Tusind tak. Det kunne ikke gøres uden vores engagerede driftsleder, sagde formanden fra scenen.
Driftsleder Tonny Dam Jensen sendte rosen tilbage:
- Det havde ikke kunnet lade sig gøre uden omstillingsparate medarbejdere og en rigtig god bestyrelse.
Sdr. Felding Varmeværk var nomineret til Fjernvarmeprisen 2023 for at udnytte deres varmepumpe og elkedel, når elpriserne er lave. Samtidig med at de bruger deres akkumuleringstank til at høste nedreguleringstimer. Alt sammen til gavn for de godt 740 forbrugere.
Projektets setup har en karakter, der inspirerer mange andre i sektoren, fordi det rummer nogle af de centrale aspekter i den sektorintegration der aktuelt er fokus på.
Vinderen af Fjernvarmeprisen 2023 får rosende ord med på vejen fra Dansk Fjernvarmes formand, Jesper Frost Rasmussen:
- Det er så fortjent, at Sdr. Felding Varmeværk vinder Fjernvarmeprisen. De viser, at også mindre fjernvarmeselskaber kan sætte dagsorden og skabe resultater, når det handler om at finde grønne veje fremad for fjernvarmen, siger Jesper Frost Rasmussen.
Vinderen af Fjernvarmeprisen modtager udover æren også en check på 50.000 kroner. Prisen er delvist sponsoreret af Grundfos, der ser det som en mulighed for at give noget tilbage til den sektor, der er kommet med mange gode ideer til selskabet gennem årene.
Udover Sdr. Felding Varmeværk var også Høje Taastrup Fjernvarme og DIN Forsyning nominerede til prisen.
Kontakter
Sofie Karoline HøgedalPresserådgiver
Tlf:+45 22 53 27 44skh@danskfjernvarme.dkDansk Fjernvarme
Dansk Fjernvarme er en af Danmarks største brancheorganisationer og er interesseorganisation for landets 354 fjernvarmeselskaber, der forsyner omkring 69 procent af alle danske boliger med grøn og effektiv varme. Hovedkontoret ligger i Fjernvarmens Hus i Kolding med en afdeling beliggende centralt i København. I dag kommer 76 procent af fjernvarmen fra vedvarende energi, og sektoren har som mål at blive CO2-klimaneutral i 2030.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme
Nyt projekt viser vej mod Power-to-X i hovedstadsregionen19.4.2024 10:18:27 CEST | Pressemeddelelse
Power-to-X kan potentielt spille en stor rolle i hovedstadsområdets grønne omstilling – men det kan blive en udfordring at finde fysisk plads til anlæggene. Det viser en ny analyse, der præsenteres i dag fredag.
NECCS: Første CCS-pulje i Danmark med flere vindere17.4.2024 11:16:46 CEST | Pressemeddelelse
Selvom puljen leverer mindre end forventet, så er afgørelse om NECCS-pulje et vigtigt skridt på vejen til at modne markedet for CO2-fangst, mener Dansk Fjernvarme.
Flot og ansvarlig aftale om Grøn Fond15.4.2024 09:34:40 CEST | Pressemeddelelse
Det er en flot aftale om udmøntning af Grøn Fond, der netop er indgået. Det mener Dansk Fjernvarme i en reaktion til aftalen.
Solide NEKST-anbefalinger - her er de tre mest effektive14.3.2024 08:06:55 CET | Pressemeddelelse
Mange gode anbefalinger fra NEKST, der nu skal gøres til virkelighed. Lad os starte med de tre, der har størst effekt, lyder det fra forsyningsselskabernes brancheforening.
Skatteministeriet sender stor ekstraregning til varmeforbrugerne13.3.2024 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Stik mod de politiske intentioner har Skatteministeriet udsendt lovforslag, der sender stor regning til varmeforbrugerne. Dansk Fjernvarme kalder lovforslaget helt uhørt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum