Cykel-ildsjæl fra Taastrup er Årets Cykeldynamo i Danmark
31.10.2023 05:30:00 CET | Cyklistforbundet | Pressemeddelelse
Med tre ’inspirationsskoler’ i Høje-Taastrup Kommune gør Årets Cykeldynamo en helt særlig indsats for at få flere børn til at cykle.

Christina Vedelsparre gør en helt særlig indsats for at få flere børn i Høje-Taastrup kommune til at cykle. Derfor har Cyklistforbundet udnævnt Christina til Årets Cykeldynamo. Cyklistforbundet uddeler hvert år prisen til et medlem eller en lokal afdeling af forbundet, som har gjort en særlig indsats for cykelsagen – især i eget lokalområde. Christina Vedelsparre står blandt andet sammen med Cyklistforbundet i Vestegnen bag projektet ’Inspirationsskoler’, hvor tre skoler i Høje-Taastrup er gået med til at gøre en særlig indsats for at få flere elever til at cykle.
Prisen blev givet til Christina Vedelsparre på årets landsmøde i Cyklistforbundet. Ildsjælen fra Tastrup var ikke selv til stede, men fik prisen i telefonen via et opkald fra landsformand i Cyklistforbundet, Jens Peter Hansen.
”Christina arbejder benhårdt på at gøre ’bagsædebørn’ til cykelbørn. Og med projektet ’Inspirationsskoler’ er hun på en helt konkret måde lykkedes med at få flere børn til at opleve friheden og glæden ved at cykle. Der skabes nye vaner, eleverne kommer på flere cykelture, og cyklen bliver integreret i undervisningen. Det er netop noget af det, vi kæmper for i Cyklistforbundet, fordi det desværre er sådan, at færre og færre børn cykler. Kun fire ud af ti børn cykler – det er for få,” siger Jens Peter Hansen.
Christina Vedelsparre har som ambition, at en skoleklasse skal afsted på cykel mindst 1-2 gange om ugen. Tre skoler i Høje-Taastrup er blevet udvalgt til at være Inspirationsskoler. Det er Taastrup Realskole, Sankt Pauls Skole og Borgerskolen. Her “lokkes” eleverne med præmier, sponseret af virksomheder. Der optjenes ét lod pr. cykeltur med klassen. Jo flere lodder, jo større vinderchancer. Der trækkes lod hver tredje måned blandt alle de klasser, der har været afsted. Projektet varer i et år, og erfaringerne skal fungere som inspiration for kommunens øvrige skoler.
”I Cyklistforbundet har vi en masse lokale afdelinger i hele landet, og desto stærkere vores lokale medlemmer er, jo stærkere er vi. Christina er en ægte ildsjæl, som i den grad brænder for, at børn skal cykle, og hun har ydet en kæmpeindsats med blandt andet at få skolerne med, og få lokale virksomheder til at støtte op med præmier til eleverne. Så hun er en helt fortjent modtager af årets pris,” siger Jens Peter Hansen.
Kontakter
Jørgen SchlosserRedaktør og presseansvarlig
Tlf:27 52 43 25jsc@cyklistforbundet.dkJens Peter HansenLandsformand i Cyklistforbundet
Tlf:24 48 16 04landsformand@cyklistforbundet.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Cyklistforbundet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cyklistforbundet
Over 100.000 børn klar til Alle Børn Cykler7.9.2026 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 100.000 skoleelever fra hele landet er tilmeldt årets Alle Børn Cykler, der starter i dag. Det er omkring hver sjette skoleelev i Danmark, det højeste deltagerantal siden 2019 og et vigtigt lyspunkt i en tid, hvor alt for få børn cykler til skole. (OBS: Kommunale tal og tilmeldte skoler i bunden.)
Lavere fart redder liv i København24.8.2026 08:19:13 CEST | Pressemeddelelse
Cyklistforbundet bakker helhjertet op om borgmester Line Barfods udspil om, at farten skal ned til 30 km/t i København.
Næsten fire ud af ti børn cykler stort set aldrig til skole10.8.2026 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse fra Cyklistforbundet viser, at det står sløjt til med cykling til skole. Omkring Fire ud af ti cykler ikke. Forbundet efterlyser en ny national cykelstrategi med særligt fokus på børn og trygge skoleveje.
Tour de Jylland krydser Storebælt4.8.2026 13:50:47 CEST | Pressemeddelelse
Det, der for østjyske Michael Dvinge begyndte som en personlig kamp tilbage til livet efter en alvorlig hjerneskade, er vokset til et fællesskab på tværs af handicap, alder og cykeltyper. Nu tager Tour de Jylland - cykelløbet, hvor alle kan køre med - et nyt skridt. For første gang går turen også gennem Sjælland
Herlev og Gentofte Hospital vinder Pedalkraft-Prisen 202623.6.2026 06:06:00 CEST | Pressemeddelelse
Herlev og Gentofte Hospital vinder Cyklistforbundets Pedalkraft-Pris. Den årlige pris går til en arbejdsplads, der har gjort en særlig indsats for at fremme cykling blandt sine medarbejdere. Noget, som kommer både ansatte, patienter og pårørende til gode.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum