Danish Crown i samarbejde med berygtet kød-gigant
Danish Crown fortsætter handels-samarbejde med verdens største kød-gigant, selvom firmaets brasilianske handelspartner både er involveret i handel med soja og kødkvæg fra ulovlige skovbrande, og er idømt enorme millionbøder for medvirken til regnskovsrydning og massiv korruption.

I forbindelse med ny rapport om verdens største kødgigant, JBS, og deres rolle i ulovlig rydning af regnskov, retter World Animal Protection nu et skarpt angreb mod verdens største svine-eksportør.
Hvis Danish Crown vil bevare deres troværdighed som ansvarlig bæredygtig virksomhed, bør de afbryde al forretning med den internationale kød-virksomhed, JBS, mener dyrebeskyttelsesorganisationen:
“I vores nye internationale rapport dokumenterer vi, at JBS er dybt involveret i ulovlig handel med soja og kødkvæg, der stammer fra ryddet og afbrændt regnskov i Amazonas, Brasilien,” siger Esben Sloth, kampagne- og programchef i World Animal Protection, og fortsætter:
“Danish Crown har i en årrække samarbejdet tæt med JBS, og hvis det danske firma mener noget med deres bæredygtige mål, der blandt andet handler om, at droppe ‘beskidt’ soja, så er det mildest talt dobbeltmoralsk at fortsætte samarbejdet med et firma, der har så blakket et ry,” siger Esben Sloth med reference til, at Danish Crown for nyligt meddelte, at de har indgået et samarbejde med Arla og Coop, der betyder, at de vil trække sig fra brugen af ikke-certificeret soja.
Kæmpebøde for regnskovsrydning
World Animal Protections rapport er den seneste i en række af afsløringer gennem årene, der handler om, at den brasilianske gigant JBS grønvasker soja og kød, der er dyrket på ulovligt ryddet og nedbrændt regnskov i Amazonas.
JBS har i forvejen et blakket ry i regnskoven, og blev i 2017 idømt en stor bøde svarende til 54 millioner kroner (7,7 millioner dollars) for at handle med kvæg fra nedbrændt regnskov over tre år.
Ifølge den nye rapport fortsætter firmaet imidlertid deres ulovlige virksomhed.
Det er ikke kun i regnskoven JBS har et blakket ry. I storbyerne Sao Paulo, Brasilia og New York er det multinationale selskab berygtet for andre tvivlsomme forretningsmetoder.
Mistænkt for korruption og bestikkelse
JBS har flere gange været efterforsket for at bestikke sig til fordele, og de er dømt i mindst to vidtrækkende korruptions-skandaler.
I 2020 blev JBS moderfirma (J&F Investimentos) dømt for at bestikke 1.900 politikere i Brasilien, der skulle bane vejen for JBS’ aggressive ekspansionspolitik og give firmaet adgang til fordelagtige lån i flere banker, som JBS topledelse indrømmede i retten. Dommen var en enorm bødestraf på mere end 250 millioner dollars.
Det er dog noget mindre end den straf, JBS modtog tre år tidligere i 2017, da de var dybt involveret i en anden gigantisk korruptionsskandale, der blandt andet inkluderede den daværende brasilianske præsident Michel Temer.
Her blev JBS idømt en rekordstor bøde på 3,2 milliarder dollars.
Troværdighed på spil
Danish Crowns forretninger med JBS begrænser sig ikke til køb og salg af kød, men omhandler også salg af flere fabrikker og distributionscentraler. Således solgte de firmaet, Plumrose USA, til JBS i 2017 for 1,6 milliarder kroner.
“Det er svært at se, hvordan Danish Crown kan få et tæt samarbejde med en så belastet forretningspartner til at stemme overens med en etisk og bæredygtig forretningsførelse. Hvis Danish Crown vil bevare deres troværdighed, bør de afbryde ethvert samarbejde med JBS,” siger Esben Sloth.
World Animal Protection har forelagt rapporten ‘Profiting From Cruelty - and Killing Our World' overfor Danish Crown. Heri dokumenteres det, hvordan JBS er involveret i ulovlig handel med kødkvæg og soja, der forbindes med skovbrande og regnskovsrydning. Danish Crown er ikke vendt tilbage med et svar.
Fakta:
- De seneste mange års påsatte brande i Brasiliens regnskove skyldes i stor udstrækning efterspørgslen efter kød og soja.
- Når landmænd og kvægavlere rydder regnskoven, erstattes den af monomane marker med græs til kødkvæg eller dyrkning af soja, der primært bruges som dyrefoder.
- Kød og soja ender hos multinationale selskaber som JBS, der bruger sojaen til foder - eller sælger den videre.
- Kødet forarbejdes og bliver sendt til USA, Sydamerika og Europa, hvor det ender i burgerbarer og supermarkedernes kølediske.
- Alene de fire år, hvor Jair Bolsonaro sad ved magten i landet, forsvandt regnskov i de brasilianske stater Amazonas og Mato Grosso, der svarer til hele Danmarks samlede areal.
Nøgleord
Kontakter
Kenan SeebergPressechefWorld Animal Protection Danmark
Tlf:+45 21731722kenanseeberg@worldanimalprotection.dkBilleder






Links
- Rapport - World Animal Protection: "Profiting from cruelty, and killing our world".
- BBC - JBS to pay record 3,2$ corruption fine
- Reuters - Brazil's JBS accused of violating Amazon rainforest protection laws
- Reuters - Parent of Brazil's JBS pleads guilty to U.S. foreign bribery charges
- Kronik Information "Hvis Danish Crown vil være bæredygtig..."
Om World Animal Protection Danmark
World Animal Protection er en global organisation, der kæmper for dyrene. Vi har indsatser i omkring 50 lande og kontorer 12 forskellige steder i verden. Året rundt arbejder vi fokuseret sammen med forskere, medier, lokalbefolkninger, regeringer og andre organisationer. Globalt, regionalt og lokalt.
Vores mål er en bedre verden. For alle.
Følg pressemeddelelser fra World Animal Protection Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra World Animal Protection Danmark
Hun så en dansebjørn - og ændrede verden for millioner af dyr6.11.2025 06:00:00 CET | Nyhed
Gitte Buchhaves personlige møde med dansebjørne på glødende kul blev til den danske afdeling af World Animal Protection, der i denne måned har 75 års jubilæum.
Szhirley: Jeg vil være dyrenes stemme i en hård verden30.10.2025 11:27:34 CET | Nyhed
Sangerinden tager kampen op for dyrene som ny ambassadør for World Animal Protection DK – og lover at bruge sin stemme for dem, der ikke selv kan tale.
Kendte protesterer mod TUIs dyre-underholdning2.9.2025 07:00:00 CEST | Nyhed
En række kendte danskere opfordrer TUI til at få styr på deres forretning og droppe delfin-underholdning. Samtidig har op mod 800.000 borgere i syv lande skrevet under mod TUIs salg af billetter til delfinarier, der betegnes som grov udnyttelse af vilde dyr af dyreorganisationer verden over.
Danske svinefarmere får massiv kritik af uafhængigt råd21.8.2025 09:32:13 CEST | Pressemeddelelse
Dansk svineproduktion må nytænkes, og det er på tide, at dyrenes velfærd tilgodeses - frem for vækst og bundlinje. Det er konklusionen hos Dyreetisk Råd i deres nye udtalelse, der kritiserer en række af industrilandbrugets ømme punkter: Fiksering af søer, halekupering, og alt for lidt plads og berigelse til slagtegrisene.
TUI under beskydning for greenwashing15.8.2025 06:00:00 CEST | Nyhed
Et af verdens største rejsebureauer overholder ikke deres egne retningslinjer, når det handler om billetsalg til shows med delfiner og spækhuggere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum