Presseinvitation: H.K.H. Kronprinsessen præsenterer årets Julemærke
Fredag d. 3. november 2023 afslører H.K.H. Kronprinsessen sammen med kunstner, Lisa Grue årets Julemærke på Københavns Rådhus.
Det bliver en helt særlig begivenhed, når Kronprinsessen, der er protektor for Julemærkehjemmene, sammen med årets kunstner, Lisa Grue, afslører Julemærket 2023. Arrangementet vil forbinde Julemærkets lange historie med nutidens store behov for at skabe bedre trivsel hos børn.
Mistrivsel hos børn i Danmark er desværre et stigende problem. På Julemærkehjemmene får op mod 1.000 børn, der kæmper med mistrivsel, ensomhed og mobning hvert år et ophold, som styrker deres trivsel og selvværd. Indtægterne fra salget af Julemærket bidrager til, at de fem Julemærkehjem fortsat kan give børn et ophold.
Program med fokus på børns trivsel
Arrangementet bliver afholdt i Festsalen på Københavns Rådhus. Her vil forskellige oplæg sætte fokus på, hvordan vi forbedrer børns trivsel. Anne Glad Wagner, der er vicebestyrelsesleder i Julemærkefonden, vil være konferencier.
Højdepunkter fra programmet:
- Årets Julemærkekunster Lisa Grue fortæller om at tegne Julemærket og motivets betydning.
- Svend Brinkmann holder oplæg om det gode børneliv – hvad skal der til for at børn trives og har det godt.
- Fire tidligere Julemærkebørn er i samtale med Anne Glad Wagner, om hvordan opholdet har ændret deres liv.
- Sanger Marie Carmen Koppel optræder sammen med et kor af Julemærkebørn.
Flere af Julemærkehjemmenes trofaste ambassadører vil være til stede i salen. Det drejer sig om Carla Mickelborg, Katja Bamberger Bro, Matilde Trobeck og Martin Skriver. H.E. Ingolf Greve af Rosenborg og H.E. Sussie Grevinde af Rosenborg, der er protektorer for Julemærkemarchen, vil også være blandt tilhørerne.
Foto og interview-muligheder
Det vil være muligt for pressen at tage fotos og video under afsløringen af Julemærket samt fotos af H.K.H. Kronprinsessen sammen med børn og Lisa Grue. Efterfølgende kan pressen interviewe oplægsholderne, børnene, ambassadører og ledelsen i Julemærkefonden.
Akkreditering er nødvendig
Til arrangementet vil der kun være adgang for et begrænset antal deltagere. Journalister og fotografer, som ønsker at deltage, skal derfor være akkrediteret. Sidste frist for at søge om akkreditering er tirsdag d. 31. oktober 2023. Det er ikke muligt at blive akkrediteret i døren.
Tilmelding
For presseakkreditering skriv til:
Presseansvarlig Thomas Elmegård på thomas.elmegard@julemaerket.dk
Endeligt presseprogram sendes efterfølgende.
Tid og sted
Fredag d. 3. november 2023 fra kl. 10:15-13:00
Dørene åbnes kl. 9:30, og alle skal være på plads kl. 10:15, herefter er ikke det muligt at få adgang til salen.
Københavns Rådhus, Festsalen
Rådhuspladsen 1
1550 København
Kontakter
Thomas ElmegårdPresse- og kommunikationsmedarbejder
Tlf:40 41 36 61thomas.elmegard@julemaerket.dkJULEMÆRKEHJEMMENE – GIVER BØRN EN NY START
Ingen børn fortjener en hverdag fyldt med ensomhed og ondt i maven.
Julemærkehjemmene hjælper børn med at finde deres styrker og opbygge deres selvværd. Læs mere: Julemaerket.dk
Følg pressemeddelelser fra Julemærkefonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Julemærkefonden
Emilie Melgaard Jacobsen samarbejder med Julemærkehjemmene i anledning af mors dag26.4.2024 09:44:22 CEST | Pressemeddelelse
Kunstner Emilie Melgaard Jacobsen har i samarbejde med Julemærkehjemmene lavet to mors dag-gaver med et særligt budskab. Når du køber plakaten eller muleposen, er du samtidig med til at hjælpe børn ud af mistrivsel.
Nissehue-salg skaber stor glæde hos Julemærkebørnene18.12.2023 15:08:50 CET | Pressemeddelelse
For andet år i træk støtter Salling Group Julemærkehjemmene gennem salg af nissehuer. Børnene på Julemærkehjemmet i Hobro kunne derfor glæde sig over en flot donation, som HR-direktør i Salling Group, Louise Gade overrakte til dem.
Julemærkehjemmene får støtte fra Bilka til at hjælpe børn ud af mistrivsel30.11.2023 10:57:27 CET | Pressemeddelelse
Julemærkefonden, som driver de fem Julemærkehjem, har indgået et strategisk samarbejde med Bilka og A-Z over de kommende tre år.
Børns mistrivsel holder ikke juleferie27.11.2023 12:01:23 CET | Pressemeddelelse
Ny kampagne fra Julemærkehjemmene sætter fokus på at hjælpe børn, der lider af ensomhed i julen. Målet er at sikre, at op mod 1.000 børn kan komme ud af mistrivsel.
Julemærket 2023 er udkommet: Tag med ud i juleskoven3.11.2023 14:57:11 CET | Pressemeddelelse
I dag afslørede H.K.H. Kronprinsessen årets Julemærke. Overskuddet fra salget går som altid til børn på Julemærkehjemmene, hvor de får hjælp i deres kamp mod mistrivsel.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum