Præhospitalet i Region Midtjylland

Ambulancebase flytter til Kolind

Del

Den faste ambulancebase midt på Djursland er flyttet fra lufthavnen ved Stabrand til nye lokaler i Kolind. 

Ambulancebasen midt på Djursland har nu fået ny placering, så fremover vil man ofte se og høre ambulancen køre ud fra Romlehøjvej i udkanten af Kolind. Præhospitalet har lejet sig ind i nye lokaler med blandt andet køkken, bad, kontor- og sovefaciliteter til medarbejderne – og selvfølgelig en garage til ambulancen.

- Vi har glædet os til at rykke til den nye base i Kolind, som ligger godt, centralt placeret for udkørsler, samtidig med den giver gode rammer for medarbejderne, fortæller Nada Nikolic, der er driftsleder for ambulancerne på Djursland.

Basen i Kolind er en fast base, der er bemandet hele døgnet året rundt. Den er udgangspunktet for otte uddannede medarbejdere plus ambulancebehandlerelever. De kører ud til syge og tilskadekomne, når der er brug for det. 

- Det er vigtigt for os, at basen ligger centralt placeret, så vi hurtigt kan komme af sted – uanset retning. Derudover er vi glade for, at medarbejderne kan holde hvil mellem kørslerne i gode omgivelser, så de får de bedste muligheder for at lade op, siger Nada Nikolic.

Basen i Kolind blev taget i brug mandag den 23. oktober 2023. Basen ved Aarhus Airport lukkede samtidig.

Nøgleord

Kontakter

Nada NikolicPræhospitalet, Region Midtjylland

Tlf:51155753

Om Præhospitalet

Præhospitalet tager sig af alvorligt syge eller tilskadekomne patienter i Region Midtjylland, fra der er ringet 1-1-2 og til patienten er færdigbehandlet på stedet eller modtaget på et hospital.

Præhospitalet er et hospital på hjul, som behandler mere end 165.000 borgere om året.

Præhospitalet kører desuden 425.000 siddende patienter til hospitalsbesøg årligt

Følg pressemeddelelser fra Præhospitalet i Region Midtjylland

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Præhospitalet i Region Midtjylland

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye