Præhospitalet i Region Midtjylland

Nu kan flere kronisk syge få hjælp i hjemmet

Del

Flere midtjyder med behov for respiratorbehandling kan nu få hjælp i eget hjem, når de skal have skiftet udstyr. Dermed undgår de flere årlige ture til hospitalet - til gavn for både dem selv og sundhedsvæsnet.

Lægerne fra Præhospitalets akutlægebiler rundede for nyligt tubeskift nummer 1.000 siden 2021, hvor de første patienter fik tilbuddet om hjælp i hjemmet.
Lægerne fra Præhospitalets akutlægebiler rundede for nyligt tubeskift nummer 1.000 siden 2021, hvor de første patienter fik tilbuddet om hjælp i hjemmet. Foto: Præhospitalet

Et nyt samarbejde mellem Præhospitalet og Regionshospital Gødstrup betyder, at regionshospitalets patienter nu kan få hjælp i eget hjem, når der skal skiftes luftvejstube i forbindelse med deres respiratorbehandling.

Fra 1. november har lægerne fra Præhospitalets akutlægebiler nemlig kunnet foretage skiftet, når der er tid mellem de akutte opgaver.

For selvom selve indgrebet kun tager få minutter, kan rejsen til og fra hospitalet være lang og trættende for de ofte besværede patienter. Mange har lidelser som for eksempel ALS eller muskelsvind og har haft brug for hjælpen så ofte som hver fjerde uge.

- Ved at tilbyde patienterne at skifte tuben i hjemmet, sparer vi dem for gener ved transport og ventetid. Samtidig giver det mulighed for, at vi på afdelingen kan bruge mere tid på de komplicerede patienter, siger Charlotte Fog Nielsen, som er chefsygeplejerske på øre-, næse og halsafsnittet på Regionshospital Gødstrup.

1.000 tubeskift
Lægerne fra akutlægebilerne hjælper i forvejen lignende patienter fra en række andre hospitaler i Region Midtjylland. 

Faktisk rundede lægerne for nyligt tubeskift i hjemmet nummer 1.000 siden 2021, hvor patienter fra Respirationscenter Vest som de første fik tilbuddet om hjælp i hjemmet. 

Det er blandt andet de gode erfaringer herfra, der gør, at projektet nu også kan omfatte patienter fra Regionshospitalet i Gødstrup. 

- Det er et enkelt indgreb, som vores lægebilslæger er specialister i at udføre. Samtidig frigør vi ressourcer og mandskab på både sygehuse og i Præhospitalet, som i mange tilfælde har hjulpet med transporten af patienterne. Så det giver rigtig god mening for både patient og sundhedsvæsen, siger Allan Bach, som er cheflæge for akutlægebilslægerne i Region Midtjylland.

Fakta:

  • For eksempel patienter med ALS eller muskelsvind kan have brug for at få hjælp til at trække vejret via en respirator. 
  • For at kunne tilslutte respiratoren permanent til patientens luftrør foretages en mindre operation, hvor der laves et hul ind til luftrøret i halsen.
  • Til hullet fæstnes en tube, som er et kort, blødt plastikrør.
  • Tuben skal holdes ren dagligt og skiftes hver 4- 6. uge.

Nøgleord

Kontakter

Charlotte Fog NielsenChefsygeplejerskeØre-, Næse-, Halsafsnit, Regionshospitalet Gødstrup

Tlf:78439744chlonils@rm.dk

Om Præhospitalet i Region Midtjylland

Præhospitalet har blandt andet ansvaret for at yde sundhedsfaglig indsats til borgere, der ringer 1-1-2. Vi har også ansvaret for kørselshjælp til borgere, som har brug for at blive kørt til og fra behandling. Siden 1. marts 2024 har vi også drevet Lægevagtens Natberedskab. 

Der er 70 ambulancer, 22 sygetransportbiler, syv akutlægebiler og fire paramedicinerbiler i Region Midtjylland. Derudover har Præhospitalet tre sygebesøgsbiler, som bruges af Lægevagtens Natberedskab. 

Præhospitalet har ca. 950 medarbejdere, hvoraf en stor del er ambulancemedarbejdere, og ca. 200 konsulentansatte speciallæger, der arbejder som akutlæger og i AMK-vagtcentralen. 

Følg pressemeddelelser fra Præhospitalet i Region Midtjylland

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Præhospitalet i Region Midtjylland

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye