Plastic ChangePlastic ChangePlastic ChangePlastic ChangePlastic ChangePlastic Change

Erhvervsliv, NGO’er og forskere: Danmark skal have et nationalt system til genbrug af takeaway-emballage

Del

I et åbent brev opfordrer en samlet front af interessenter landets politikere til at sætte skub i udviklingen af et nationalt genbrugssystem, som både vil gavne miljø og klima, forbrugerne samt de spisesteder, der sælger takeaway.

Takeaway-emballage udgør en stor del af den affald, der ender i naturen i Danmark og verden.
Takeaway-emballage udgør en stor del af den affald, der ender i naturen i Danmark og verden.

Brugte to go-kopper, pizzabakker og andet takeaway-emballage hober sig op, men de enorme affaldsmængder kunne undgås.

I et åbent brev, som er udsendt i dag, lyder der for første gang et fælles opråb til at sikre samarbejde og opbygning af infrastruktur til et nationalt dækkende genbrugssystem for takeaway-emballage, hvor emballagen samles ind, rengøres og bruges igen og igen.

Både erhvervsorganisationer, brancheforeninger, miljø- og forbrugerorganisationer, forskere, en fagforening og virksomheder tilslutter sig brevet, som er adresseret til landets politikere. Der er altså bred konsensus om, at skala i genbrug af takeaway-emballage er nødvendigt og muligt.

Genbrugelig emballage vil blandt andet kunne erstatte de over 130 millioner to go-kopper, vi i Danmark bruger og smider ud årligt på bekostning af miljø og klima. Og det vil tilmed være en økonomisk fordel for virksomheder i restaurationsbranchen, hvis der indføres et genbrugssystem i stor skala, viser undersøgelser. 

Opfordringen i brevet er, at der nu afsættes midler i den kommende plasthandlingsplan til at udvikle og indføre den bedste løsning.

Citater findes nederst i pressemeddelelsen.

Alle afsendere:

Erhvervsorganisationer, brancheforeninger og fagforeninger

Danmarks Restauranter & Cafeer

Dansk Industri

Dansk Erhverv

Horesta

Brancheforeningen Cirkulær

IDA

Miljø- og forbrugerorganisationer

Plastic Change

Danmarks Naturfredningsforening

Rådet for Grøn Omstilling

Greenpeace

Verdens Skove

Forbrugerrådet Tænk

Virksomheder (deltager i genbrugsemballage-netværket - en udspringer af ”Verdensmål i værdikæden”)

New Loop 

Sticks’n’Sushi

Odense Renovation

Kleen Hub

Copenhagen Airports

Genkrus

Plus Pack

Behave Green

Jespers Torvekøkken

Forskere

Kristian Syberg, cand.scient. og ph.d., lektor, sektionsleder, Institut for Naturvidenskab og Miljø, RUC 

Thomas Budde Christensen, ph.d., lektor, Institut for Mennesker og Teknologi, RUC 

Nanna Hartmann, seniorforsker, Institut for Miljø- og Ressourceteknologi, DTU 

Stig Hirsbak, seniorforsker, Institut for Bæredygtighed og Planlægning, AAU 

Anders Damgaard, lektor, Institut for Miljø-og Ressourceteknologi, DTU 

Arne Remmen, professor, Institut for Bæredygtighed og Planlægning, AAU 

Signe Brokjær, ledende projektleder, Institut for Biologi, AU

Citater:

Louise Lerche-Gredal, administrerende direktør i Plastic Change:
- Der er brug for konkret politisk handling, hvis vi skal nedbringe vores affaldsmængder og genbruge takeaway-emballage i et stort og brugervenligt system. Med det åbne brev viser vi politikerne, at der allerede nu er bred opbakning - også i befolkningen, hvor 9 ud af 10 gerne vil aflevere deres takeaway-emballage til genbrug.

Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening:
- Halvdelen af al menneskeskabt affald i verdenshavene er engangsplast-emballage fra takeaway, og sidste år fandt vi knap 400.000 stk engangsemballage i den danske natur til vores affaldsindsamling. Det er bydende nødvendigt, at politikerne nu går ind og sørger for, at vi får en landsdækkende løsning på det enorme forureningsproblem, som engangsemballagerne til takeaway udgør. 

Birgitte Wad, HR og innovationschef i Danmarks Restauranter & Caféer, DRC:
- Vi bakker op om mere cirkulær økonomi, herunder væsentlige større ambitioner for nationale løsninger til takeaway-emballage. Især harmoniseringstiltag på tværs af kommuner i samarbejde med virksomhederne er centralt, hvis genbrug for alvor skal rulles ud i stor skala.

Anders Barsøe, medstifter af New Loop
- Engangsemballage til takeaway er dyrt for miljøet, men så billigt i pris, at genbrugsløsninger - der uundgåeligt kræver infrastruktur til håndtering, logistik og vask - ikke kan konkurrere med engangsløsningen i dag. Hvis de miljørigtige genbrugsemballager i et ressourceoptimeret system skal blive førstevalg for alle virksomheder og forbrugere, er der behov for regulering og prioritering med støtte fra det offentliges side.

Karin Klitgaard, underdirektør og miljøpolitisk chef i Dansk Industri:
- Der er både en kommerciel og miljømæssig gevinst ved et mere cirkulært emballageforbrug for take-away. Et nationalt system er afgørende for at få mere skala i de løsninger til genbrug og genpåfyldning, der allerede findes og virker derude.

Ulrich Bang, underdirektør, klima, energi og miljø, Dansk Erhverv
- Vi ved, at der er krav om genbrug af takeaway-emballager på vej, og derfor er der behov for, at vi udvikler de gode genbrugsløsninger allerede nu. Det kræver inddragelse af alle led i værdikæden, og ikke mindst forbrugeren, når vi skal have kaffekoppen og salatskålen til at cirkulere igen og igen for at indfri det økonomiske og miljømæssige potentiale i genbrugssystemer.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Engangsemballage fundet under Danmarks Naturfredningsforenings affaldsindsamling.
Engangsemballage fundet under Danmarks Naturfredningsforenings affaldsindsamling.
Ditte Valente, Danmarks Naturfredningsforening
Download

Vedhæftede filer

Links

Følg pressemeddelelser fra Plastic Change

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Plastic Change

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye