Har vi plads til både avlede og vilde bier? Nyt forskningsprojekt skal undersøge, om der er pollen og nektar nok til begge
19.10.2023 10:34:02 CEST | Aarhus Universitet Technical Sciences | Pressemeddelelse
Der er stor uenighed om, hvorvidt bistader af honningbier driver de vilde bier væk. Forskere fra Aarhus Universitet har fået EU-midler for at få klarhed på området.

I årtier har én særlig diskussion raset blandt biforskere, biavlere og naturforkæmpere. De tre grupper kan ikke blive enige om, hvorvidt de avlede honningbier udkonkurrerer de vilde bier ved at støvsuge området omkring bistaderne for pollen og nektar.
Og der er argumenter både for og imod, forklarer professor Christopher John Topping fra Institut for Ecoscience, som leder forskningscentret SESS og står i spidsen for den danske del af det nye forskningsprojekt, som har fået navnet “Better-B”.
- På den ene side kan man sige, at honningbierne og eksempelvis humlebierne ikke lever af den helt samme nektar. Humlebien kan nemlig med sin lange tunge nå ned i blomster, som honningbierne intet får ud af, siger han og fortsætter:
- Vi ser dog en nedgang i antallet af vilde bier, og vi ved ikke, hvor meget der skyldes konkurrence med honningbierne om de samme ressourcer, og hvad der skyldes andre faktorer. Men når de bruger de samme ressourcer, må der opstå konkurrence mellem dem.
Med knap seks millioner kroner fra EU skal Christopher John Topping nu udvikle et værktøj, der kan vurdere, om der er plads til både biavl og vilde bier i forskellige økosystemer rundt omkring i Europa.
Først skal naturen kortlægges
For at kunne svare på, om der er plads til begge slags bier, er det nødvendigt først at få de ressourcer, bierne lever af, i naturen. I sidste ende handler det nemlig om naturens energiregnskab. Om der er pollen og nektar nok til alle bierne, forklarer Christoffer John Topping.
- Først skal vi have kortlagt, hvilke planter der findes i de forskellige naturområder, vi undersøger. Det får vi blandt andet hjælp til gennem et projekt, hvor almindelige mennesker rapporterer ind, hvilke blomster, de finder, og hvornår de blomstrer, siger han og fortsætter:
- Når vi har detaljeret nok data på, hvilke blomster, der gror hvor, kan vi plotte den ind i model. Modellen kan så vise, hvor meget pollen og nektar - og dermed energi - der vil være til rådighed i sådan et område. De tal krydser vi med data for de forskellige biarter - og på den måde vil vi kunne se, om der er plads til både biavl og vilde bier.
Modellen kommer desuden til at tage højde for udsving i vejret og andre faktorer, der påvirker antallet af blomster fra år til år.
Kan ende med en app
“Better-B” har fået midler af EUs Horizon Europe-program, som udvælger projekter, der går på tværs af landegrænserne i EU. Projektet er derfor et samarbejde mellem forskningsinstitutioner i en række lande, fortæller Christopher John Topping.
- Ambitionen er, at vi ender med et værktøj, der kan vurdere fra område til område, om der er plads til både biavl og vilde bier. Det er der nok nogle steder, mens det andre steder kan være på bekostning af biodiversiteten af have biavl.
- Vi håber, at værktøjet, når det færdigudviklet, kan blive til en app, som kan hjælpe myndighederne med at vurdere, hvor det er bedst for naturen at have biavl.
“Better-B” har fået 6 millioner euro (44,6 millioner kroner) af Horizon Europe og løber over fire år fra 2024 til 2028. Målet er at udvikle bæredygtig biavl gennem en række forskellige forskningsprojekter.
Kontakter
Christopher John ToppingProfessorInstitut for Ecoscience, leder af SESS - Social-Ecological Systems
Tlf:+45 93 52 25 03cjt@ecos.au.dkJeppe Kyhne KnudsenJournalist og videnskabsformidlerFaculty of Technical Sciences
Aarhus Universitet
Links
Om Technical Sciences på Aarhus Universitet
Faculty of Technical Sciences er Aarhus Universitets fakultet for de tekniske videnskaber. Det omfatter fagområderne agroøkologi, biologi, fødevarer, husdyrvidenskab, ingeniørvidenskab og miljøvidenskab.
Fakultetet består af ni institutter, et institutlignende center, to nationale centre, en ph.d.-skole og en lang række større og mindre forskningscentre. Dertil kommer et antal interdisciplinære centre og initiativer på tværs, særligt i samarbejde med Faculty of Natural Sciences. Fakultetet er dannet pr. 1. januar 2020 ved en opdeling af det tidligere Faculty of Science and Technology. Faculty of Technical Sciences har ca. 4.100 studerende og 1.400 ansatte.

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Rødalger, bakterier og cashewnødder: Der er nye metanreducerende fodertyper på vej5.2.2026 11:45:46 CET | Pressemeddelelse
Siden det 1. januar 2025 blev lovpligtigt for konventionelle landmænd at fodre med metanreducerende foder, har danske mælkeproducenter kunne vælge mellem at tilsætte virkemidlet Bovaer eller et øget fedtindhold i foderet. Men der er nye midler på vej i kampen mod klimabelastende metanudledning.
Reb fra fiskeri forurener havmiljøet med plast og mikroplast27.1.2026 10:23:59 CET | Pressemeddelelse
Langs den jyske vestkyst dukker de op som orange, blå og sorte tråde i tangen og sandet. Plasttråde fra bundtrawl – såkaldt dolly rope - er en af de vigtigste kilder til fiskerirelateret plastaffald i Nordsøen.
Forskeren bag: Professor Peter Lund – fra foderplan til klimavirkemiddel20.1.2026 10:25:00 CET | Pressemeddelelse
I DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrugs nye artikelserie møder vi forskeren bag noget af den viden, der blev diskuteret, da fodertilsætningsstoffet Bovaer kom i centrum i samfundsdebatten. Professor og sektionsleder Peter Lund har arbejdet med kvægernæring i mere end 25 år og drives af fascinationen af koens unikke biologi og af at finde løsninger, der gør, at forskningen kan implementeres i den virkelige verden.
Fra streger på et kort til jord under neglene: Kan Grøn Trepart holde til virkeligheden?14.1.2026 14:18:01 CET | Pressemeddelelse
Planerne er lagt. 23 lokale treparter har tegnet fremtidens landskab med grønne ambitioner. Nu begynder den svære del: At gøre dem til virkelighed. Forskningen peger på løsninger, men også advarsler.
Ekstremt vejr er værre for Arktiske økosystemer end den gradvise opvarmning7.1.2026 20:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ny forskning viser, at hedebølger, tørke, regn på sne og pludselige tøvejr kan få større betydning for arktiske økosystemer end den gradvise opvarmning – og det påvirker hele klodens klima.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum