Årets Børnecyklist elsker at køre hurtigt
17.10.2023 09:15:46 CEST | Cyklistforbundet | Pressemeddelelse
12-årige Alfred fra Højbjerg i Aarhus blev Årets Børnecyklist fra Cyklistforbundet.

Han elsker at køre hurtigt og kører helst i spidsen. 12-årige Alfred Riegels Knudsen fra Højbjerg i Aarhus kan nu kalde sig Årets Børnecyklist 2023. Det er Cyklistforbundet, der hvert år uddeler prisen, og i år vandt Alfred blandt de mange, der var blevet indstillet til prisen.
Alfreds lærer på Kragelundskolen i Højbjerg, Thomas Eilertsen, indstillede Alfred til prisen. Han skrev blandt andet:
”Alfred er virkelig god til at køre i front, når vi er på cykelture/udflugter med klassen - ja, sågar hele årgangen. Han tager ansvar og kører sikkert. De andre har stor positiv respekt for ham, fordi han er så god. Jeg kan altid stole på Alfred, og regne med, at når jeg sender fortroppen afsted og fortæller ham, hvor de skal standse, står Alfred på pletten, når bagenden (af vores "cykelslange gennem byen") når frem. Således har jeg som lærer altid mulighed for at tage klassen med på tur som eneste voksne. Stor hjælp! Vi cykler næsten hver uge!”
Den indstilling gav Alfred fra 6. d prisen. Prisen går til en elev, der fx har gjort en ekstra stor indsats i Cyklistforbundets kampagne Alle Børn Cykler. Han fik overrakt prisen af direktør i Cyklistforbundet Kenneth Øhrberg Krag via en video, som blev vist i klassen.
”Alfred fortjener prisen for Årets Børnecyklist, blandt andet fordi han altid er klar på at hjælpe til og viser, hvordan man tager ansvar på cyklen. Så kæmpe til lykke til ham,” siger Kenneth Øhrberg Krag.
Sammen med prisen får Alfred Riegels Knudsen en splinterny cykel: En MBK Mud mountainbike sponseret af HF Christiansen.
Og den er meget velkommen, fortæller Alfred Riegels Knudsen.
”Den kan jeg i den grad bruge. Det bliver bare rigtig fedt at kunne få sådan en ny, god cykel til at cykle i skoven, cykle i tivoli, cykle i skolen og i byen med vennerne,” siger Alfred Riegels Knudsen. Han cykler på mountainbike med sin far og storebror i skoven og blev meget glad for overraskelsen forleden i klassen.
”Det var helt vildt fedt – også fordi, jeg har cyklet i lang tid og cykler rigtig meget,” siger Årets Børnecyklist, der elsker farten på cyklen.
”Jeg elsker, når det går hurtigt. Det er bare sjovt,” siger Alfred, der bor i Høbjerg med sin storebror og sine stolte forældre Mette og Anders.
Alle Børn Cykler-kampagnen finder sted hvert år i september, og er gratis at deltage i for skolerne, fordi den er sponseret af Novo Nordisk Danmark.
Kontakter
Jørgen SchlosserRedaktør og presseansvarlig
Tlf:27 52 43 25jsc@cyklistforbundet.dkBilleder
Links
Følg pressemeddelelser fra Cyklistforbundet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cyklistforbundet
Hvor er cyklen i ny skatteaftale?12.11.2026 16:13:24 CET | Pressemeddelelse
Den netop indgåede skatteaftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti er fantastisk for bilister, men med cykelbriller på er der ikke noget at råbe hurra for. Det siger Cyklistforbundet i en reaktion på aftalen.
Over halvdelen af forældrene har ikke styr på cyklens reflekser12.11.2026 12:50:14 CET | Pressemeddelelse
79 procent af forældrene mener, at de kender reglerne for reflekser på cyklen. Men kun 43 procent kan udpege alle de lovpligtige reflekser uden fejl. Det viser en ny landsdækkende undersøgelse for Cyklistforbundet og GF Fonden. Reflekser gør børn mere synlige i mørket, og mangler de på cyklen, kan bilister få svært ved at opdage barnet i tide.
Cyklistforbundet bakker op om ’Fri Cykel’27.10.2026 09:21:37 CET | Pressemeddelelse
Alternativet vil gøre det billigere for arbejdspladser at tilbyde medarbejderne en firmacykel. Det er en enkel og meget konkret måde at få flere til at cykle på, mener Cyklistforbundet.
Cyklistforbundet har fået ny landsformand26.10.2026 13:51:54 CET | Pressemeddelelse
Cyklistforbundet har på sit landsmøde valgt ny landsformand. Søren Pedersen fra Næstved afløser Jens Peter Hansen fra Randers.
Skolecykelvenner står klar i Ringsted23.10.2026 11:06:46 CEST | Pressemeddelelse
Skoleklasserne i Ringsted kan nu gratis få ekstra voksne med på cykelturen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

