Nyt notat fra Klimarådet: Stor risiko for at Danmark misser sit 2025-mål

Regeringen skal hvert år udarbejde et klimaprogram, som blandt andet skal indeholde en status på opfyldelse af klimalovens mål og regeringens planlagte virkemidler. Klimarådet har ifølge klimaloven til opgave at kommentere på det årlige program, og rådets kommentering er netop udkommet.

Klimarådet konkluderer i kommenteringen, at der er stor risiko for, at Danmark misser klimamålet i 2025. Regeringen forholder sig i klimaprogrammet ikke til, at Klimarådet tidligere har vurderet, at de officielle fremskrivninger risikerer at undervurdere behovet for politisk handling. Derfor kan regeringens planlagte tiltag vise sig utilstrækkelige.

I regeringens klimaprogram er reduktionsbehovet for 2025-målet opgjort til 0,5 mio. ton CO2e for bare at nå den lave ende af målet om en reduktion på 50-54 pct. af drivhusgasudledningerne. Klimarådet vurderede i et notat i juni, at reduktionsbehovet for den lave ende af målet med god sandsynlighed er over 2 mio. ton CO2e. Baseret på samme vurdering er afstanden til de 54 pct. over 5 mio. ton.

”Regeringen forholder sig ikke til vores vurdering af, at reduktionsbehovet formentlig er undervurderet. Det øger bekymringen for, at Danmark misser målet, fordi vi ikke får vedtaget nok ny politik. Jo længere tid der går, før regeringen handler, jo færre effektive og kloge tiltag er der at vælge mellem for at nå målet,” siger Klimarådets forperson, Peter Møllgaard.

Dieselafgift frem for biobrændstoffer

Regeringen har siden offentliggørelsen af klimaprogrammet meldt ud, at den vil hæve dieselafgiften, og at den vil hente færre reduktioner fra et øget fortrængningskrav, end klimaprogrammet lægger op til. Det ser Klimarådet som to skridt i den rigtige retning. Rådet har flere gange peget på, at en forhøjet dieselafgift kunne bidrage til at opfylde 2025-målet og samtidig advaret mod det øgede fortrængningskrav, der indebærer brug af biobrændstoffer.

I sit nye notat gentager Klimarådet sin advarsel mod at forhøje CO2-fortrængningskravet i vejtransporten. Klimarådet vurderer, at øget brug af biobrændstoffer er dyrt, og samtidig er klimaeffekten tvivlsom.

Selvom der med regeringens udspil tages skridt i den rigtige retning, vurderer Klimarådet fortsat, at der er stor risiko for at misse 2025-målet. Regeringens forslag om at hæve dieselafgiften vil næppe være tilstrækkeligt.

Landbruget er nøglen til 2030-målet

Regeringen har flere gange sagt, at en drivhusgasafgift skal være drivende for, at landbrugssektoren når sit klimamål i 2030. Klimarådet finder det positivt, at regeringen fortsat har den ambition. Lykkes det, kan det stort set være nok til, at Danmark når 70-procentsmålet. Klimaprogrammet indeholder ikke nyt om, hvordan reguleringen af landbruget konkret skal indrettes, men regeringen vil fremlægge sit udspil, når Ekspertgruppen for en Grøn Skattereform har fremlagt sine konklusioner.

”Vi opfordrer regeringen til hurtigt at komme med et udspil, når ekspertgruppen har afleveret sine anbefalinger, så landbruget kan komme videre i den grønne omstilling. Det er også i landbrugets egen interesse, at der snart bliver skabt klarhed om vilkårene,” siger Peter Møllgaard.

De danske EU-forpligtelser om drivhusgasreduktioner i blandt andet landbruget gør også, at reduktionerne gerne skal blive til virkelighed snart. EU-målet er indrettet som et såkaldt budgetmål, hvor man sætter en grænse for de samlede udledninger over hele perioden frem til 2030. I det omfang reduktionerne forsinkes, kræver det dermed større reduktioner i de sidste år inden 2030 og dermed kraftigere virkemidler.

Klimarådet pointerer, at en effektiv afgift kan kollidere med flere hensyn, som regeringen i sit regeringsgrundlag lægger stor vægt på. Fx må konkurrenceevnen ifølge regeringsgrundlaget ikke forringes ved indførelsen af en drivhusgasafgift. Det kan blive svært at undgå, og regeringen har endnu ikke vist hvordan. Enkelte hensyn kan også være i konflikt med hinanden. Fx kan hensynet til konkurrenceevnen kollidere med ønsket om at opnå de billigste reduktioner for samfundet.

Gode takter i CCS-aftale

Klimarådet ser i det nye notat positivt på den aftale, som regeringen og Folketinget for nylig har vedtaget omkring fangst og lagring af CO2 (CCS) fra danske skorstene, som Klimarådet ser som et vigtigt bidrag til opfyldelse af 2030-målet. Fx samler aftalen flere støttepuljer, og den nye aftale er et skridt i den rigtige retning i forhold til at mindske risikoen forbundet med udbuddene, og for at reduktionspotentialet løber ud i sandet. Klimarådet understreger dog, at det ikke er muligt at eliminere risikoen fuldstændigt.

”Det en stor udfordring at fange CO2 fra skorstenen og lagre den i stor skala. Det betyder også, at der er risiko for, at der kan opstå uventede problemer fx i forbindelse med både fangst og lagring. Den bedste måde at håndtere denne risiko på er at komme i gang med at opstille anlæggene og få dem i drift,” siger Peter Møllgaard.

Klimarådet påpeger vigtigheden af, at de kommende CCS-projekter og infrastrukturen omkring dem bliver tænkt sammen. Det skal sikre, at projekterne bliver så effektive som muligt.

Læs mere og find notatet her.