Politikerne sætter en vigtig stopper for tvangshævning af pensioner

- Det er fantastisk godt, at politikerne lukker ned for den praksis, at kontanthjælpsmodtagere er blevet straffet for at have sparet op til pension. Det har bevirket, at en gruppe borgere har mistet tilliden til vores pensionssystem, da de pludselig er blevet bedt om at leve af deres pension mange år før, at det var tiltænkt, siger Kent Damsgaard, adm. direktør i F&P.

Der var tidligere indgået en politisk aftale om at fjerne reglen sidste år, men den nåede ikke at blive vedtaget inden udskrivelsen af folketingsvalget. Derfor har det nye Folketing måtte tage stilling til det igen.

 - Det er fundamentalt forkert at straffe borgere, der har udvist rettidig omhu og sparet op til pension. Som reglerne har været indtil i dag, så skulle kontanthjælpsmodtagere med den ene hånd tvinges til at hæve pensionen og leve af den - og med den anden hånd samtidig pålægges at spare op til pension hos ATP. Den hævede pensionsopsparing bliver endda brandbeskattet med 60 pct., da den hæves i utide. Det har Folketinget heldigvis sat en stopper for med dagens politiske aftale, fortæller Kent Damsgaard.

Fakta

I 1998 blev der indført krav om, at kontanthjælpsmodtagere efter seks måneder skal hæve og forbruge deres pensionsopsparing, der overstiger 50.000 kr. for enlige og 100.000 kr. for ægtefæller eller samlevere. Man kan først få kontanthjælp igen, når pengene er forbrugt.

F&P-beregninger viser, at der alene i perioden 2017-2021 er blevet hævet – og beskattet - pensioner for mere end 60 mio. kr. årligt.

I gennemsnit har hver person hævet 200.000 kr. Det svarer til, at de berørte har måttet hæve halvdelen af deres samlede pensionsformue.