På dødens eller livets side
Antologi fra Tænketanken Prospekt

Mennesket er det eneste væsen, der sætter spørgsmålstegn ved sin egen væren. Og det vil sige, at mennesket forholder sig til muligheden af, at det kunne være anderledes – eller ophøre med at være – og gør det netop ved at spørge: Hvem er jeg? Hvorfor er jeg noget og ikke noget andet? Hvad vil det sige at være og ikke være?
Det er eksistentielle spørgsmål. Og det er spørgsmål, der definerer os som mennesker.
Spørgsmålet om en eventuel lovliggørelse af aktiv dødshjælp er fremsat dels som et borgerforslag og dels er det stillet af statsministeren. Dermed er spørgsmålet alt andet lige kommet på den politiske dagsorden og samtidig kastet ind i den folkelige arena for debat.
På dødens eller livets side er en antologi, der forsøger at give svar på de mange etiske spørgsmål, som rejser sig og som er alt andet end enkle.
For med aktiv dødshjælp, drab på begæring eller assisteret selvmord, er vi inde at pille ved noget fundamentalt.
Tænketanken Prospekt lader her en række bidragsydere tage livtag med den etiske udfordring.
På dødens eller livets side er perspektiver og vinkler på spørgsmålet ud fra livssyn, erfaring og menneskesyn og ud fra mulighederne i det danske sundhedsvæsen.
Antologien sendes først og fremmest til Folketingets medlemmer og medlemmer af Regionsrådene samt til udvalgte medier.
Antologien indeholder bidrag af: Anna Libak, Ole Hartling, Tove Videbæk, Christian Borrisholt Steen, Michael Böss, Svend Andersen, Liselotte Horneman Kragh, Erik Bjerager, Olav Nørgaard og Edith Mark.
Kontakter
Søren Peter HansenDirektør & Programleder for Etik og værdibaseret udvikling
Tlf:24998944sph@taenketankenprospekt.dkOm Tænketanken Prospekt
Prospekt er Danmarks nye værdipolitiske tænketank. Med udgangspunkt i den kristne-humanistiske kulturtradition arbejder vi for at styrke forudsætningerne for det gode samfund og den ansvarlige borger.
Følg pressemeddelelser fra Tænketanken Prospekt
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tænketanken Prospekt
Døden skal ikke være en markedsplads for smykker og varer lavet af afdøde.26.6.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Tænketanken Prospekt advarer mod askedeling, askesmykker og opbevaring af urner i private hjem: Et brud på gravfred og menneskelig værdighed.
Vi får færre børn, end vi drømmer om – men det er ikke lysten, der mangler25.6.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt notat fra Tænketanken Prospekt præsenterer tre konkrete løsninger på fertilitetskrisen – og et klart budskab: Gør det muligt at vælge familielivet til.
Tænketanken Prospekt støtter op om Lægeforeningens kritik af misvisende meningsmåling: Vi kan ikke bruge tal fra meningsmålinger som politisk kompas5.5.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Tænketanken Prospekt bakker fuldt op om den kritik, som Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke, med rette har rejst mod den meningsmåling om aktiv dødshjælp, Altinget præsenterede tidligere i april.
Tænketanken Prospekt og FOF-Aarhus inviterer til Alsang den 4. maj Fællessang og fremtidshåb i en urolig tid2.5.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Når vi den 4. maj tænder lys i vinduerne, er det mere end blot en tradition. Det er også en vigtig påmindelse om, at frihed ikke er en selvfølge. I år er det 80 år siden, frihedsbudskabet lød, og Danmark blev befriet. Det markerer Prospekt og FOF Aarhus med alsang, fortællinger og fællesskab.
Nyt notat fra Tænketanken Prospekt: Åndelig oprustning og karakterdannelse er ikke kun for krisetider28.4.2025 06:43:01 CEST | Pressemeddelelse
Nyt notat fra Tænketanken Prospekt minder os om, at karakterdannelse og åndelig interesse ikke kun er noget, vi skal finde frem i krisetider – det bør tværtimod være vedvarende omdrejningspunkter i skolens opgave. Vi må ikke kun børste støvet af dannelsen i nødens stund, men løbende udforske dens betydning, rødder og potentiale for fremtidens pædagogik.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum